Kroppe kan ikke snyde. Bremsen er en intellektuel opfindelse.
Vi kan blive så vant til at træde på den, at vi tilsidst mister bevidstheden om det?

Hvem vil med ned og bade?

“Hvem vil med ned og bade?”
Maren stod i solen kun i en lille grøn bikini udenfor teltet, vi havde slået op i æbleplantagen, som lå ned til kysten.

“Vent 2 sek, jeg skal lige tage et par badebukser på!”.
Jeg var den eneste af vi 4 andre, som reagerede på hendes invitation.

Hun greb min hånd og trak mig i løb med ned over græsset imellem træerne, som stod i lige rækker tunge af frugter. Da vi var så langt væk, at de andre ikke kunne se os, stoppede jeg.

“Stop!” Sagde jeg… uden at slippe hendes hånd. “Jeg må altså lige dufte til dig!”
“Dufte til mig?” Gentog hun med latter..

“Ja .. der er noget med din duft”.. Jeg lagde min næse ind til den bare hud på hendes hals. Hun var varm. Hendes bryst strejfede min nøgne overkrop, og min krop reagerede øjeblikkeligt på følelsen af det. Hun holdt stadig min hånd.

“Umm…” mumlede jeg .
“Ej Jesper – der er altså bare sådan, jeg dufter, jeg har ikke puttet noget på”

Jeg flyttede min næse et lille stykke længere ind under hendes øre, og holdt let på hendes bare ryg med min frie hånd, så vi ikke mistede balancen. Hun mødte mig i favnet. Trak mig lidt tættere ind til sig med sine fingerspidser bare nogle få mm under elastikken på mine badebukser i fordybningen lige over mine baller…

Jeg tabte pusten.
Mit skød mødte hendes og reagerede spontant på berøringen der.

“Søren er altså lige deroppe ved teltet, hvis du bliver ved, så flår jeg badebukserne af dig lige her!” hviskede hun i mit øre.
Mine tætsiddende badebukser var allerede blevet alt for små. Pulserende, dunkende for små.

“Ja .. det går nok ikke?” ..Svarede jeg hæst.
“Måske ikke?”… Kom det tvetydigt retur.
… Hun kyssede mig lige lidt længere end et høflighedskys. Mine hendes fugtige læber mødte mine tørre. Jeg døde endnu engang…

Fornuften fik fat i bremsen. Vi løb ned og hoppede i de friske bølger. Det var, som badede jeg i Marens krop og nærvær.
Næsten U-udholdeligt dejligt. Lyst!

Kroppe kan ikke snyde

Kan du selv huske det?
At føle dig sund, stærk og seksuel?

Kroppe kan ikke snyde. Bremsen er en intellektuel opfindelse.
Vi kan blive så vant til at træde på den, at vi tilsidst mister bevidstheden om det?

Måske fungerer det sådan med Lyst: Som hvis jeg igennem længere tid ikke ler, så savner jeg det heller ikke? .. Det er først i det øjeblik, jeg pludselig lader mig invitere til en høj hjertelig latter, at det går op for mig, hvor meget det mangler i mit liv, og hvor sundt og levende det føles?

Lyst kan du og jeg ikke snyde os til.
Den er krop, den er stærk og er uafhængig af alder. Den er bevidsthed. Det som øjeblikkeligt får os til at se naturen i os…

Og ja den er lidt… eller måske meget “uordentlig”.
“Løssluppen” kaldes det.. Den gør foden på bremsen løs. Det er godt, for i det afspændte er den også allermest bevægelig <3

Vil du også (gen)opdage din sunde, stærke, sensuelle krop?

F.eks i vores Aftengruppe – et nyt hold begynder her den 16. august