Jeg var taget til Tyskland at undersøge kroppens bevægelse i al sin forunderlighed. Det blev til en skelsættende erfaring for mig. – Nærmere bestemt til byen Gelnhausen – som i 1180´erne var sædet for Kejser Barbarossa. Anledningen var, at jeg havde meldt mig til endnu en uges kursus i systemisk krops- og bevægelses-erkendelse, der blev afholdt af to tidligere balletdansere fra USA.

Byen emmer stadig af tidlig middelalder. De velbevarede ruiner af kejserpaladset ligger centralt. Jeg og de andre deltagere mødtes på et tidligere Kloster, lidt oppe ad bjergets sydside med udsigt over byen og det frodigt grønne landskab langs floden Kinzig.

Som det så ofte er tilfældet, når det handler om at mødes for at undersøge Krop, sind og bevægelse – og ikke drejer sig om noget med sport; så var det overvejende kvinder, som var tilmeldt kurset.

Jeg genkender det fra Mahamudrainstitut, som vi leder her i Danmark. Jeg finder det interessant, og lidt ærgerligt i forhold til hvor meget jeg synes at mænd går glip af.

Kroppens bevægelse med andre kroppe.

Ikke nok med, at jeg var en af blot to mænd. Min baggrund og erfaring var også væsentlig anderledes end de øvrige deltageres. Jeg havde allerede dengang igennem mange år inviteret ledere fra mange forskellige organisationer til at undersøge ledelse konkret i kropslig interaktion med hinanden.

Kroppen fungerer både isoleret set og sammen med andre kroppe som et levende interagerende system. Der er intet sind uden kroppes møde med omgivelserne, og ingen krop uden andre kroppe at relatere med. I den kontekst må også ledelse undersøges og øves!

De andre deltagere havde baggrund i sundhedsvæsenet.

I tætsiddende tøj, så vi tydeligt kunne se hvordan..

Dagene begyndte tidligt og var lange og intensive. Vi mødte op i tætsiddende tøj, så vi tydeligt kunne se, hvordan både vi selv og hinanden bevægede sig.

Noget af det, som blev tydeligt for mig, var hvor intimt og sanseligt denne kropslige nysgerrige undersøgelse var. Ofte var vi sammen to og to. Lagde en hånd på et led, og sansede hvordan den anden bevægede sig.

Det var på ingen måde seksuelt og jeg hævder, at lyst altid er med. Den er det, vi er. Vi bevæges og bevæger spontant og impulsivt. Dufte, kroppe, indtryk og udtryk i møder, der ofte uden ord var intime og berørende i videst forstand.

Sanne

En eftermiddag var jeg sammen med Sanne. Før øvelsen tegnede den ene af underviserne kroppens knogler og deres forbindelser på et stort stykke papir.

Opgaven var – på hinanden, – udenpå og igennem tøjet at finde og mærke hver eneste knogles konturer og rande i hele kroppen. Ja måske tænker du, som læser, at det ikke er muligt?

Og det er det… stort set. Med meget opmærksomme og fuldstændigt afspændte bevægelser hos os begge, kunne den ene med sine hænder finde ind igennem det tynde tøj og huden, muskler og sener og andre væv og sanse alle knogler i hele kroppen!…

Denne samtidige nænsomme fælles interaktion og undersøgelse var noget af det mest sårbare, jeg havde erfaret indtil da. Jeg følte det som at tage Sanne ind i min krop. Et menneske jeg overhovedet ikke kendte… og i den grad uden anstrengelse åbnede mig fuldstændigt for.

Vi gav begge udtryk for det samme bagefter.

Nej det VAR ikke seksuelt. Det var kærligt og anerkendende hinsides grænser.
Du kan selv forstille dig, hvilken tryghed der skal til for at åbne for selv de mest intime steder, og invitere et andet menneskes hånd til at sanse skelettet der!

Uden fuldstændig opmærksomhed (hvilket absolut intet har med “fokus” at gøre) ville det ikke have været muligt at mødes som vi gjorde det.

Hvad der bl.a opdages i sådan en øvelse er, at knogler og skelet ikke “findes” i en levende krop uden alt det andet. deres relative stabile struktur er forudsætningen for at vi kan bevæge os i tyngdefeltet på jorden, som vi gør det. OG ikke mindst bevæge alt i kroppen i forhold til hinanden. Både indadtil og udadtil i mødet med vores øve-partner og rummet vi er i.

Vil du med ind?

Der var en mildhed og blidhed i gruppen da dagen gik på held.
Sanne havde værelse ved siden af mit.

Vi mødtes på gangen, på vej ind på hver sit værelse for at sove.

“Vil du med ind?” spurgte hun
Jeg tøvede ikke et sekund…

Den nat spiste jeg hende lige så nænsomt, som vi havde været sammen hele dagen. Hun lod mig dufte og smage, bevæge og røre, tage sig ind i min mund..
Inden hun førte mig ind i sig, og omsluttede mig i sin varme brusende strøm af puls, fugt og kvinde.

Vi sås aldrig igen, efter at vi tog afsked, da kurset var slut. Jeg er sikker på, at vi begge var forandrede for altid. Alt andet er umuligt.

Kroppens bevægelighed

Når jeg/vi inviterer til at undersøge kroppens bevægelse med hinanden på Mahamudrainstitut, så erindrer jeg ofte den uge med stor glæde og varme.

Den gensidige respekt,
intet at tage for givet,
At mødes uden “at kende” og derfor må opdage på ny og på ny.
Den nænsomme opmærksomhed og uendelige sanselighed, der beror på fælles samtidig bevægelse i dialog og kontakt…

Tager jeg med overalt. Det flyder igennem alt det, jeg/vi inviterer til.

Måske er det også noget for dig at være med på vores påskecamp og/eller sommercamp