Kropslig kognition i det udvidede sind og tantra
Kropslig kognition i det udvidede sind. På engelsk: Embodied cognition in the Extended mind.
Hvis vi sætter mennesker til at tænke over, hvordan de går – leder det gerne til, at de begynder at gå dårligere end de gjorde før.
Lader vi dem i stedet bygge en mekanisk model af “krop”. En “krop” som ved at læne sig i tyngdekraften rytmisk “taber” og “genfinder balancen, så sker der det modsatte. De som gør det, er efterfølgende blevet mere kompetente og opmærksomme i måden de går på.
Dette eksempel finder jeg fantastisk til at beskrive, hvordan vores sind og intellekt ikke begrænses til vores hjerne. Heller ikke til blot at være krop og sanser. Vores Body-Mind virker ganske enkelt i sam-eksistens med netop de omgivelser og muligheder, de giver os for at sanse og bevæge os i dem.
Kropslig kognition hinsides afgræsning
Konsekvensen af at se vores Mind og kropslig kognition som udvidet og uadskilleligt fra det, som vi ellers traditionelt ser som vores “omgivelser”, vi måske ovenikøbet vil “afgrænse os fra” er meget vidtrækkende.
Ikke bare ændrer vores omgivelser sig af sig selv, ved den mindste bevægelse og forstyrrelse i “dem”. Vi ændrer os også!
“Mine” og “dine” bevægelser forandrer i sig selv også det, vi både bevæger os -med og “-i”…
Lad mig forklare det med nogle eksempler:
Kognitiv udvidelse med en smartphone
Hvis jeg en dag har glemt min “smart-phone” derhjemme, og pludselig får brug for at finde en helt bestemt adresse, så vil jeg hurtigt opdage det det jeg plejer at gøre: Nemlig at åbne min telefon og taste adressen ind i Google Maps ikke er muligt.
Min umiddelbare evne til at navigere ubesværet i denne situation, er blevet drastisk reduceret. Både min telefon og Internettet, plus al den teknologi der skal bruges for at holde mig “online” – hører til mit “udvidede mind”. Både det jeg kan huske spontant, og det, jeg har umiddelbart tilgængeligt, troværdigt og pålideligt – øger min mulighed for at bevæge mig i integritet.
Mit Mind er ganske enkelt blevet udvidet… Ud over det nogen ville henføre til blot at være noget kropsligt.
Kuglepen og notesblok
På samme måde kan det at have blot en kuglepen og en notesblok på sig, være en udvidelse af mit Mind. Det som gør det muligt for mig at huske en ide, der pludseligt falder mig ind på en tur i skoven.
En ide, som iøvrigt med al sandsynlighed IKKE ville være opstået, hvis jeg i stedet havde befundet mig i et S-tog på vej til en koncert.
Kunst og kropslig kognition
En kreativ maler ville aldrig kunne udtrykke sig “selv” uden at “forlænge” sit Mind med pensler, farver og lærred? For ikke at tale om den model, der måske sidder uden tøj på. Han bidrager med sin rene tilstedeværelse til billedet, der males. Og til den kognitive udvidelse …
Et afgrænset selv?
Kan du se hvad dette perspektiv gør ved vores opfattelse af “at have et selv”.
Hvor et meget brugt narrativ peger på, at “selv” er noget vi hver især “besidder”. Det lyder næsten som et hus, vi ejer og kan trække os tilbage til? Så vil erkendelsen om at vi måske fungerer fuldstændigt anderledes, nødvendigvis få os til at søge efter en anden beskrivelse.
Hvis alt, hvad der er omkring mig, er det, som bevæger mig – OG i øvrigt også er det, som kontinuerligt træner dette “som er mig”? Så ændrer det på stort set alt omkring, hvad det vil sige at “lære”, være kreativ, relatere, finde på, og ikke mindre opretholde integritet.
Integritet bliver til noget, jeg vil kalde for “øjeblikkelig tilpasnings-kompetence“. En spontan færdighed i forhold til at kunne bevæge sig MED…
…..
Nu er det så nærliggende for mig at spørge: Hvad sker der med et menneske, som vil afgrænse sig selv til at være “det, som sker indenfor sin krop”?
Ja det vil, når det uvægerligt forstyrres “udefra”, forsøge sig tænke sig til, hvordan det skal håndteres. Præcis som de ovennævnte mennesker, der bliver bedt om at tænke sig til, hvordan man går.
Det fanges og begrænses i sin egen illusion om at være “et selv” som “selv kan styre, hvad der må komme ind, og hvad der skal blive ude” … Uden at se, at der reelt ikke findes noget “inde” eller “ude” i dette “Mind”.
AI som en udvidelse af MIND
Med den accelererende udvikling af AI og store sprog modeller igennem neurale netværk, bliver ovenstående perspektiv måske tydeligere at se?
Opfindelsen af det at kunne trykke bøger, var en skrækindjagende begivenhed for mange samtidige. For andre blev til i den grad til en eksplosiv udvidelse af Mind. Både for forfattere og læsere. … ja for ALT i vores kultur og dermed også på al natur!
Vi er midt i noget tilsvarende… Måske af endnu vildere kaliber!
Fælles undersøgelse af kropslig kognition
På Mahamudrainstitut er det, vi gør, kontinuerligt at iagttage dette “Udvidende Mind”… Det sker dialogisk igennem aktiv, praktisk, iagttagelse af det Mind, der kontinuerligt bevæges af alt.
Iagttagelse betyder her i alt, hvad der sker: At bevæge og lade sig bevæge…opmærksomt!
Det er ganske enkelt ikke muligt “blot at lade nogen gøre noget ved sig” uden også i samme øjeblik at tage ansvar for det, som sker i mødet.
Det er vildt. Det er så hamrende nyttigt og praktisk anvendeligt på alle aspekter af dagligt liv, og ikke mindst for kontinuerlig læring. <3
Tænk så lige på det at elske… og hvordan?
.. Og så det helt ustyrligt fascinerende: Alt dette så f.eks. Nagarjuna og beskrev i sine Tantras. Bl.a. i Mūlamadhyamakakārikā… for 2000 år siden.