Erich Fromm skrev i sin bog: “ Kunsten at elske ” at kærligheden ikke er en følelse, og det at hengive sig til kærligheden ikke bare er noget “man” gør, men at det fordrer en vis modenhed.

Kærlighed kan ikke øves

Et vigtigt budskab hos ham er også, at kærlighed ikke kan “øves”, og at tilfredsstillelse i sin individuelle kærlighed udspringer af evnen til at elske sin næste, sand ydmyghed, mod, tro og vilje til indsigt.

Erich From skriver om “kærlighed” og peger ind i det, som vi ikke kan betinge, forlange, stræbe efter eller kræve.

Intet sted møder vi dette som i elskoven. Det møde kan ske i kærlighed og kontakt, eller i en fortælling om ambition, skyldfølelse, begær og moral. Forskellen kan jeg beskrive som at skelne imellem elskov og “at dyrke sex”.

Elskov som kunstart

De færreste, som ind imellem læser artiklerne på siden her, kan vist være i tvivl om, kunsten at elske og elskov set som en kunstart ligger os på hjerte i Mahamudrainstitut?

Siden jeg var en ung mand, har jeg undret mig over, hvor vanskeligt det var at finde muligheder for at “lære at elske” f.eks. at tage på kursus i elskov, eller fordybe sig i det som enetimer i praksis med et erfarent modent menneske uden at skulle være i et “forhold” med vedkommende.

Nogle ville måske sige at: “Det er da ingen kunst!”  – eller: “Det finder du selv ud af, bare gå igang”, og et stykke hen ad vejen fungerer det jo også sådan for langt de fleste.

Det bliver nemlig ikke på nogen måde til “kunst”, når mennesker vælger at “dyrke sex”, som de nu lige synes, at de kan. Unge fumler sig frem med hinanden, vel meget inspireret af porno eller erotiske og romatiske magasiner?

Sex ender med at blive til “fastfood”, præcis som hvis der ikke opstår en lyst til at fordybe sig i at lave mad, men den letteste løsning med at hente færdigretter, eller lave nutellamadder og pommesfritter vælges.

Det, som kan være så smukt, tages for givet

Det er underligt for mig, og på en måde ganske bedrøveligt, at noget der kan være så smukt og samtidig har så stor indflydelse på, hvordan vi er i verden på, kan gives så lille opmærksomhed og tages for så givet?

Vi møder det i fortællingerne fra de mennesker, som kommer hos os: Mange kan berette om årevis med det, som oplevedes som dårlig sex, slet ingen sex, eller sex, som efterlod et følelsesmæssigt “hul” frem for at være et inderligt, hengivent og intimt møde.

Par beretter om “at være gået i stå i sexlivet”. Sex som en form for “pligt”, eller som noget “man jo skal, hvis ikke der skal sættes spørgsmålstegn ved parforholdet?”

Singler om ikke at orke “den slags sex”, som møder ofte ender ud i.

Sexologer og selvhjælpsbøger

Jovist kan vi besøge en af de mange “sexologer”, der skyder op overalt, og igennem samtale og forslag til praktiske øvelser derhjemme få tips og tricks til at skabe forandringer. Alternativt kan vi læse os igennem selvhjælpsbøger af forskellig observans a la “Hot sex på 99 måder” … eller “Sådan får du….xx”.

Swingerklub

Nogle vælger at besøge en swingerklub, og hvis de er heldige at få nogle dejlige oplevelser og erfaringer med sex der. Ofte kan det dog også føles som en form for “brugs-sex”, hvor der egentlig ikke er noget ønske om at relatere mere end det, der er nødvendigt, for få stillet et sexuelt behov eller udleve en fantasi.

Spirituel sex

Er man alternativ og “spirituel”, findes der kurser med religiøse overtoner, hvor elskoven puttes ind i en helt bestemt “form”. Der er det vigtigt at kunne “arbejde med energier” og komme “dybere ind i hjertekontakt” – for blot at nævne nogle få udtryk fra jargonen der. Lære nogle “teknikker”.

Måske bliver det så blot en anden måde at sætte betingelser op for hinanden på?

“Er du også “tantrisk””? Kan den ene spørge den anden, før en godkendelse gives.

“tantra” og præstation

Noget helt andet er så, at denne “tantra” så meget ofte blot lægger endnu en præstation at skulle leve op til ned over mødet. Før så manden det som sin pligt at “give” kvinden en orgasme. Efter tantrakurset, skal der så både “gives” en tantramassage OG en helkrops-orgasme?”.

Kunsten at elske KAN ikke rummes eller betinges af nogen teknik.

Moral, blufærdighed og skam

Naturligvis kan det være forbundet med megen blufærdighed, skam og tabu, at ville “fordybe sig i at elske” sammen med andre?

Moral spiller sikkert også ind? Og lever man som par, tanker om: “Har vi da ikke nok i hinanden, eller hver især gode nok, siden der er behov for at “lære”?”…

Forbehold i relation til alder og udseende og angst for ikke at kunne lide de andre, som man evt. skal deltage på kursus med, spiller også ind.

Ja alene tanken om at “nogen” skulle få at vide, at man har deltaget på et kursusforløb i kunsten at elske eller f.eks. får “enetimer”, kan virke afskrækkende?

Så er det lidt lettere at sige: “Jeg deltager på et tantrakursus, du ved sådan noget med yoga og meditation, og hjertekontakt”.

Der kan stilles SÅ mange historier i vejen for at tage skridtet til at “fordybe sig i kunsten at elske” i  rammen “elskovskunst”

Sex i sin naturlighed

Når jeg/vi så ser, HVOR forvandlende det er for mennesker, når det er taget, så gør det næsten ondt at fornemme, hvor mange der holder sig tilbage.

Sex er i sin naturlighed lige så basalt som at drikke og spise, sove og trække vejret. Vi er rundet af sex, og når vi lever i årevis og lukker for kontakten dertil, så “lukker” vi for en meget væsentlig del af vores livskraft.

Det ses måske ikke bevidst? Og når kontakten genetableres (børn har den) så bliver forskellen SÅ tydelig at sanse. Kontakt til lyst gør attraktiv og strålende.

Kunsten at elske – et liv i kontakt til kærlighed og lyst

Jeg beskriver det sådan, at vi ER lyst. Pulsslaget i os, den impuls, der gør at vi trækker vejret, åbner og lukker, det cykliske princip, med nat og dag, sove og være vågen, ægløsning og menstruation … er lyst.

Jeg omfavnes i og af denne cyklus. I tantra udtrykker den: “Det kvindelige” – Universets puls.

Vi forveksler lyst med det, der er lyst TIL. Lysten selv ER mig: Bevægelse.

Den kan ikke betinges eller forlanges. Et liv i erkendt lyst er at åbne for kontakt til kærlighed og frihed.

 

Årsforløb i cupisofi og elskovskunst