Kvindens visdom er bevægelse
Kvindens visdom er bevægelse. Ved at tingsliggøre hende, kom hun til at se sig som afgrænset: Som “noget” eller en “nogen” – der skal tilhøre en mand for at have værd.
Kvindens visdom og indsigt
Mange af de praksisser, der kan genfindes i vidt forskellige Tantra´s stækker sig med al sandsynlighed tilbage til en tid før landbrugets udbredelse.
Til en tid hvor det kvindelige, kvindens visdom og seksualitet blev æret som adgangen til spiritualitet, fødsel og død. Hun så at børn og alt levende vokser ud af jorden. At alt, hvad der er, er bevægelse i cyklus og forandring.
Ideen om landbrug må være fostret af en mand.
Ingen kvinde ville få den tanke, at vandet, jorden, luften, eller ilden kan besiddes af nogen. – Lige så lidt som at nogen kan “eje” hende, og gøre hende til “sin”, for at få råderet over de børn hun bærer og føder?
Med begæret efter at eje – følger grænser og hegn
Med begæret efter at eje og dyrke “sit land”, følger behov for hegn, grænser og nogen til både at dyrke det og passe på det. Derfor måtte kvinden igennem ideologi og religion underkastes manden, som hende, der kan producere de ønskede arbejdere og soldater. Hun bliver værdifuld på linje med kvæg og kameler og må holdes bag mure.
9000 års tradition i den henseende har sat sine spor i måden, vi tænker på.
Det angste menneske
Den oprindelige kvindelige visdom og indsigt er blevet erstattet med mandens.
Således vil et menneske, der i dag lever i angst, spontant rejse mure omkring sig for at beskytte sig. Han eller hun vil søge at beskytte sig bag “grænser”.
Ved at tingsliggøre hende, kom hun til at se sig som afgrænset: Som “noget” eller en “nogen” – der skal tilhøre en mand, for at have værd.
Grænser der opretholdes igennem religiøs moral, angst for konsekvens af at bryde dem, og den deraf følgende kontrol.
Få strittede imod
Få strittede imod denne opfattelse, og igennem alle disse mange år levede traditioner og overleveringer videre om det grænseløse:
- At livet ingen begyndelse eller slutning har.
- At bevidsthed udvides til frihed, i det øjeblik det ses, at ideen om at gøre livet til en “enhed” – “et selv” – udtrykker illusion.
Mange af dem har været kvinder. Praktikkerne og invitationerne blev på et tidspunkt kaldt for “Tantra´s”
Når jeg i dag ser, hvor megen vægt der lægges på at tale og skrive om “grænser” som måden at passe på sig selv på, så berøres jeg.
Især når det sættes i forbindelse med “Tantra”.
Det er sikkert ikke bevidst? Det gøres ud af den bedste intention om at kunne “beskytte sig” mod mandens krav og begær efter at “få” og eje.
Det leder til isolation, mere angst og til at vedligeholde det dybe skel imellem kvinde og mand.
Kvindens visdom er bevægelse og bevægelighed.
Jeg berøres, idet jeg ser, at grænser gør ubevægelig og sårbar.
Den, der lever med naturen, ser det.
Kvindens visdom er bevægelse og bevægelighed.
Genopdag den kompetence og styrke, der vokser af naturlig, opmærksom, afspændt, bevægelse! Den er grænseløs. Retter sig ikke mod et punkt i fokus. Den åbner og omslutter som vand, jord, luft og ild…
Det er en kraft, der kan erfares.
Kom og vær med til det sammen med os!