Jeg har på fornemmelsen af, at du har talt med mange kvinder igennem årene om relationer, parforhold og lyst?
…

Ja det har jeg – med mange!
…

Er der noget fælles i de samtaler, du vil pege på?
…

Hmm.. Ja måske det, at sanse lyst til lyst og samtidig ikke turde give efter for den?
…

Hvad mener du med “lyst til lyst”?
…

Lyst er et ord som er i familie med “kærlighed, frihed og medfølelse” . De peger alle sammen på det, som er hinsides betingelse. Det de ikke kan kræves, forlanges, forventes, gives, modtages. – På en helt grundliggende livsimpuls i alt levende. Spontanitet og bevægelse som bare er.. Det der får hjertet til at slå, os til at trække vejret, får os til at le eller græde.. Det som bevæger os frit uden behov for forklaringer.
…

Ah du tænker ikke specielt på seksualitet?
…

Nej og den har naturligvis en meget tæt sammenhæng til det. Seksuel lyst trives ikke godt i forventning, pligt, kontrol, bekymring, angst og krav til at præstere.

Jeg ser det som den samme impuls, der får en mælkebøtte til at skyde op igennem varm asfalt. Den er universel. I fri kreativitet ser jeg den også. Små børn har umiddelbar kontakt til den og viser det i uhæmmet nysgerrig undersøgelse og leg.
…

Du sagde, at kvinder ikke tør give efter for den?
…

Ja det gælder naturligvis også mænd.
…

Hvad holder vi kvinder tilbage?
…

Ja jeg er jo ikke kvinde, og jeg kan fortælle, hvad jeg erfarer og hører i samtalerne.

Det handler ofte om at partner, familie, arbejde og karriere tager over. Der er en hverdag, som bare skal fungere og mange krav og forventninger til, hvordan den skal fungere. Både egne og de som kommer fra institutioner, skole, arbejdsplads og samfundet som sådan.

Jeg hører fortællinger om, at det kan føles som at være inde i en stram ballon, som man egentlig allerhelst bare vil prikke hul på og gøre sig FRI af… Få luft! … Kunne bevæge sig uden alle disse forventnings-bånd.

Det er angsten for, “hvad der kan ske ved at give efter”, som holder tilbage.

Samtidig så er sex ganske ofte ikke noget særlig rar affære. Den er forventet. Hvis der “går for lang tid” så opstår der uro, fordi den jo er en monopoliseret betingelse i parforholdet. Hvis ikke “vi også har det med hinanden”, så kommer det til at handle om hvorvidt, vi så skal være sammen?
Sex bliver på den måde til endnu en af de mange krav og opgaver, der skal klares.

Det gøres så også effektivt: “Jeg ved hvad han vil have, og det “får han så lov til”… Så er der ro en tid igen på den front i det mindste”

Det dræber virkelig al lyst.
…

Ej du trækker det lidt hårdt op, gør du ikke?
…

Den må enhver selv afgøre. Naturligvis er vi alle forskellige.

Nogle gange bobler den der lyst så frem igen. Til en fest, eller hvor vi måske er ude alene for en gang skyld og møder andre mennesker, der inviterer os ind i kontakten til spontan lyst eller minder os om, hvordan den nu var?

Når så døren låses op derhjemme, så vender hverdagen og familie-rutinen tilbage: Den lukkede afgrænsede ramme, og så bliver festen til en lystent minde, som måske en gang imellem kan virke forstyrrende på alt det ordentlige?
…

Er der forskel på om kvinder lever i et forhold eller som singler i den henseende?
…

Haha.. mange singler lever også i parforhold.
…
Hvad mener du med det?
…
Ja de, som ingen “har” – er ofte i parforhold med deres forestilling om den “rigtige”. Ham er de tro imod. Hvis jeg ikke kan få den som er “rigtig” så hellere leve aseksuelt.
…

Det er da vildt – jeg kan godt se det!
…

Meget vildt – Intet menneske KAN leve op til et andet menneskes ide. Det er lige så umuligt som at gøre en fortælling om et får til et levende får, eller et levende får gjort til en historie.
…

Hvordan “tro imod deres forestilling om ham”?
…
Ja hvis du nu elsker med en mand, som ikke er “rigtig”? — Så kan det jo være, at det gør, at du ikke finder den rigtige! … Så bliver du jo selv optaget – altså bundet.

Det handler måske om ikke at kunne skelne klart imellem “at binde sig” eller “at forbinde sig”…?
…

Øh hold da op – I stedet for bare at leve?
…

Ja det ønske – “bare at leve” – høre jeg hos mange kvinder. Det kan blive så stærkt at de føler at de er ved at sprænge i luften. Som om noget indestængt bare vil UD! …
Det kalder jeg for lyst!…
…

Åh ja … bare at leve NU …
men..
…

Netop det der “men” . Det stopper alt igen.
Tænk hvis vi sagde mere “og?” … altså. Hvordan gør jeg så det? … Hvordan får vi løsnet nogle af alle de bånd, vi har lagt ned over både vores egne og hinandens liv?

Det skøre er at alle levende væsener søger spontant væk, hvis noget vil fange og binde dem.
i vil gerne være der, hvor vi ikke føler at vi noget eller nogen vil binde os fast. Og da tager vi nysgerrigt kontakt… Forbinder os.
…

Og alligevel binder vi?
…

Ja – i en eller anden ide om at det skaber tryghed.
Og det gør det ikke!

Jo den tryghed som findes i et meget sikkert fængsel: Ingen kommer ind og ingen kommer ud – uden at de kontrolleres og overvåges. Det hele er betinget og aldeles uden kontakt til lyst og kærlighed.

Levende tryghed skabes igennem kompetent bevægelighed. I den kan vi være opmærksomme på alt det, som sker, så vi spontant og impulsivt flytter os.. Der lever umiddelbar kontakt til lyst i min beskrivelse… Det er det samme budskab jeg finder i de klassiske Tantra.

Et fællesskab om at undersøge hvordan vi lever i bevidst kontakt til lyst