Jeg vågnede og fornemmede, hvordan kvinderne igennem mit liv har fyldt meget? Så fik jeg øje på, hvordan det måske hænger sammen?

Jeg voksede op som det, man kaldte for en “efternøler”. Den sidste af fire. Min mor var 38 da hun fødte mig. Engang spurgte jeg hende, om jeg var planlagt? 

“Nej” svarede hun – “Du var et uheld. Du skulle have været en plet på lagenet”.
Hun skyndte sig at tilføje.. “..Og da du kom til verden, var det naturligvis det helt rigtige”.

Min ældste bror var nærmest flyttet hjemmefra. Dvs. et år til USA på udveksling. Da han vendte retur, nåede han blot at bo et år i huset, inden han begyndte på sit studium.

Om morgenen blev jeg vækket af Fru Guldborg. Hun mødte tidligt, klædte om i blå kjole og stivet hvidt forklæde og lavede morgenmad til mig. Min mor kunne så sove længere. Jeg husker, at det varede til jeg begyndte i skole.

Jeg var meget ofte syg. “Noget kronisk” – kaldte de det. “Sarte lunger.. eller Astma”. Feberen nåede gerne op over 40. Det betød, at jeg selvsagt var noget af en splejs.

Jeg lærte meget tidligt at læse. Længe før jeg begyndte i skolen. Det blev min tilflugt. Jeg læste og læste alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af. Efter nogle år læste jeg bøger, der var skrevet for børn langt over min aldersklasse.

Krop

Bøger og kvinder. Kvinderne mødte mig med omsorg. Forfatterne lånte mig deres forestillingsverdener og intellekter for en stund. .. Og så krop.

Mennesker som ofte er – eller har været syge – kan nok genkende, at det uvilkårligt skraber megen kropslighed? Som ofte sygt barn fik voksne (dengang stort set kun kvinder) umiddelbar adgang til min krop. Der var ingen blufærdighed forbundet med det. Det var bare sådan det var. Det var trygt.

Når, jeg skriver om det, berører det mig. Jeg blev meget opmærksom på livets sårbarhed og hvor favnende trygt det var for mig, at mærke en voksen kvindes fysiske omsorg.

I den, var der absolut intet krav om, at jeg skulle præstere. Når, jeg legede med andre drenge, handlede det modsat næsten altid om at vise “hvor stærk man var”. Der kom jeg naturligvis altid til kort!

Det skabte en fortrolig og spontan tiltrækning til den kvindelige krop. I hendes nærhed var det sikkert at være. .. Og nej – det var ikke kun min mors krop. Det har måske gjort en forskel?

Nej – Det HAR gjort en stor forskel for mig!
Det, vi lærer og husker bedst er ganske enkelt det, som bevæger os emotionelt. Vi spejler og spejles i kontakten til andre levende væsener. Det er dem, vil lærer emotionalitet af.

For min mor var det vigtigt, at jeg var dygtig og blev dygtigere til at præstere i skolen!

I mødet med de voksne kvinder, der favnede mig, da jeg var barn, var der ingen betingelse. Der var alene omsorg. Jeg drak den, som en, der er kommet ud i ørkenen, og tørster efter vand.

Kvinderne er afgørende for mit liv

I mig blev der født en impuls til at passe på kvinderne, jeg siden mødte. Jeg så og sansede noget, der rækker langt ud over intellektets fortællinger: At kvinder er helt afgørende for, at jeg er levende.

Uden dem er jeg her ikke.

Er det afhængighed? Nej!
Ikke det mindste. Det er det, jeg ER.
Jeg er heller ikke afhængig af min krop.

Jeg ER kropslig. – Blev skabt, holdt- og skabes af kvinderne. De har umiddelbar adgang til mit inderste, og der er absolut intet, jeg kan gøre ved det. Hvis jeg ellers ville.