Leger du også med fantasier? Måske har du gjort det tidligere og er holdt op med det?
Har du lagt mærke til, at kontakten til lyst og liderlighed ofte vækkes af tanker om noget, der er “uordentligt”.

Kvinder som leger med det forbudte

Da Nancy Fridag for 40 år siden samlede fantasier fra kvinder over hele USA, var det meget tydeligt, at de fleste netop kredsede om det forbudte. Om alt det man ikke må.

Ikke nok med det, de handlede også gerne om at risikere at blive opdaget i færd med at gøre det forbudte. Altså at blive blottet i sin liderlighed og seksuelle lyst.

Forfattere og digtere har siden tidernes morgen fundet et evigt varende tema i den ulovlige kærlighed og tiltrækning. Det som brød med kontrollen og den almene accept.

Længsel efter lyst synes i øvrigt at blive tydelig, hvor den undertrykkes? På samme måde fungerer det med sult. Ja børn tiltrækkes som magneter mod det, de ikke må…

At anerkende den fordomsfrie natur

Det virker som om at sindet, der jo ikke umiddelbart kan aflæses af andre end os selv, søger den fuldstændige anerkendelse af det, som er vores nysgerrige fordomsfrie natur?

Hvis vi så endelig befinder os i et trygt rum og inviteres til at fortælle om, hvilke fantasier og forestillinger, vi leger med, når vi er alene, så opstår der let en blanding af blufærdighed og måske skam… og samtidig måske en følelse af befrielse?

Hvad, der øjeblikkeligt kan lukke et sådant rum, er, hvis den eller de som lytter med, fordømmer det, der fortælles, eller finder det mærkeligt.

Helt slemt bliver det, hvis en kæreste f.eks. udtrykker: “Ej kunne du virkelig tænke dig det?!… Skal jeg nu gå og frygte, at du så gør det du fantaserer om, når jeg ikke er der?…” .. (eller i den dur).

At anerkende betyder “at se det der er, som det er” og kan på den måde også pege på at “at stå ved”. Altså at vise det, som er, fremfor at skulle tilpasse sig til, hvad der forventes

Samfund bindes sammen af sprog og dermed af regler

Det fungerer naturligvis ikke så godt i et samfund og en kultur, hvis eksistens er funderet i regler og enighed om bestemte betydninger. Børn opdrages til at kunne færdes i den kultur, de fødes ind i. Et menneske, der ikke kan tilpasse sig de omgivelser, må enten søge væk eller får det svært.

Måske – hvis vedkommende er stærk nok – kan det være med til at bevæge det pågældende samfund i en mere anerkendende retning?

Og enkelt er det ikke… Det er oppe imod det eksisterendes integritet: Dets evne til at overleve som en -kultur/-familie, et samfund, der tilsyneladende skiller sig ud fra alt det, som gøres til “udenfor”..

Fantasier og begær?

Betyder det at fantasere så at lade sig opsluge af begær?
Sindets natur er at drømme. Dyr drømmer også. Det må ganske enkelt være sindets væsen, at gøre det spontant?

Når en Tantra inviterer til at se, hvor vi kan binde eller bindes, så betyder det ikke at afvise drømme eller ophøre med at forstille sig noget, som ikke er. Forestillingsevnen er livsnødvendig for os.

Binding opstår, når der skabes identifikation med drømmene. Når de gøres “sande” og f.eks. bliver til en betingelse for kontakt lyst – f.eks. i tilfældet med de seksuelle fantasier.

Mange mennesker identificerer sig tilsyneladende med deres “seksualitet”? “Jeg er sådan en!” siger de, og henviser til en bestemt form for seksualitet.

På den måde tillægger de både kontakten til lyst, og dermed også det, de “er” en “form”. Noget der er afgrænset… Noget der styres igennem regler.

De gør det måske for at skabe en “plads”? For at finde accept og blive bedømt med et: “ok det er også normalt, at være som du er”.

“Jeg er anderledes” siger de 
“..og er det alligevel ikke, for jeg hører også med”.

Ved at tillægge sig en helt bestemt identitet, og insistere på at være “noget” eller “en nogen”, som er afhængig af flertallets accept… Binder de sig selv ind i et snævert bånd.

Det levende leger

De klassiske Tantras peger på, at det udtrykker lidelse, når det, som ellers er bevægelse, søges begrænset igennem illusioner om at passe i en form. At se noget som en form, betyder at bedømme det som sådan! .. Og i bedømmelsen lever hverken anerkendelse eller kontakt til kærlighed.

Det levende leger!… Det er sådan vi lærer.
Igennem legen lærer vi. Legen er undersøgende og afprøvende i sin natur. At lege er udtryk for spontan kontakt til lyst. Den er kreativitetens kilde og ganske uordentlig.

Når vi leger, kan vi afprøve det hele. Vi kan “gøre som om”…

Hvis nogen gør legen til “alvor”, så ophører den med det samme. Det opdager børn meget hurtigt.
Oftest kommer det fra en, som tager sig selv meget alvorligt? ..
Vi KAN ikke lege når vi vil forblive i kontrol…

Sindet leger igennem sin evne til at fantasere. Det er fantastisk!
Jeg elsker at lege! … Og jeg har leget hele mit liv..

Kom og vær med