Levekompetent – At øge mulighederne
Hvad betyder det at være levekompetent? Er det det, som de klassiske Tantras inviterer os til at få øje på?
Igennem mere end 30 år har jeg inviteret mennesker på kurser, seminarer og uddannelser.
Det gør jeg stadig.
Når jeg tæller op, har jeg – fordelt imellem Tyskland og Danmark – omkring 90 dage årligt, hvor jeg leder, er vært for- og inviterer mennesker til refleksion og undersøgelse.
“Underviser du Jesper?”
Det spørgsmål bliver jeg regelmæssigt stillet.
Mit svar er, at det afhænger af, hvilken betydning, vi giver det: At undervise?
Jeg inviterer sind og krop i bevægelse.
Jeg inviterer mennesker til at iagttage det, de gør opmærksomt og bevidst, når de bevæger sig eller lader sig bevæge?
Hvordan vi tænker, sanser, relaterer, føler, fysisk bevæger kroppen, elsker, berører, møder, kommunikerer, inviterer, afviser.. etc…
Kort sagt:
Hvad det vil sige at være et levende, relaterende menneske?…
Opmærksom og bevidst iagttagelse – gør det levekompetent?
Det kan jeg kun gøre ved selv at være opmærksomt iagttagende i det, jeg gør.
Rigtigt mange af disse seminarer har handlet om “ledelse” og om at undersøge hvad det er, som gør du og jeg “levekompetent”? Både når vi tilsyneladende handler alene eller sammen som grupper og virksomheder/organisationer?
Hvordan bevæger vi os levedygtigt, bæredygtigt og væredygtigt?
At være dygtig peger på at “være kompetent og have gode evner til noget”. Det er ikke noget vi fødes til, men færdigheder vi lærer.
Derfor er netop det “at lære” så overordentligt centralt i alt, hvad jeg gør.
Hvordan lærer vi?
Hvordan lærer vi hvad?
Et frit menneske?
Min far betonede vigtigheden af at være en fri mand. Han pegede på, at det må hænge uløseligt sammen med at bevæge sig ansvarligt? ..
At svare an henviser til at møde livet og det levende aktivt, opmærksomt og iagttagende.
At være bevidst om, at jeg bevæges af- og bevæger- alt omkring mig, igennem det jeg gør.
Det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan jeg bevæger og bevæges.
Jeg lever ikke som en isoleret afgrænset ø, i et hav af andre isolerede levende væsener. Måden, jeg lever på, har øjeblikkelig, direkte betydning for både mig og alt omkring mig. Det kan ikke adskilles.
Ansvarlig handlen har intet med kontrol og styring at gøre.
Du og jeg kan kun handle ansvarligt, hvis vi er frie i måden, vi handler på.
Det har ganske enkelt stået som en ledetråd igennem mit liv…
De klassiske Tantras – handler om at være levekompetent
Det er præcis det samme, som de klassiske Tantras og den senere systemiske teori peger på.
Det inviterer uvilkårligt også til at se på, hvad det så mon er, der tilsyneladende kan binde?
At ansvarlig handlen ikke kan styres igennem forskrifter, regler, moral, betingelser og pligt må give sig selv?
Hvad har jeg så opdaget i forhold til at være levekompetent?
Først og fremmest har jeg i mine møder med bogstaveligt mange tusinde mennesker set, at det, som binder allermest, er den angst, der vedligeholdes igennem overbevisninger og den faste tro på at noget, vi tænker-, skriver- eller siger- kan være “sandt”?
Hvad, jeg også har set, er, at det som frigør fra disse stærke bindinger, er villigheden til kontinuerligt at ville iagttage, undersøge, spørge, lære, lege, relatere, opfinde og afprøve nye muligheder..
Jeg kan samle det det til: At iagttage bevidst og opmærksomt. Bevidstgøre: Hvordan vi gør – det vi gør – imens vi gør det?
Når noget iagttages så sker det ved at både den (eller det) som iagttager, og det som iagttages bevæges….
Iagttagelse bliver på den måde til at forandre.
At bevidstgøre hvordan vi iagttager det, som er, imens vi gør det… Åbenbarer bindingernes illusoriske natur.
Trangen til frihed
De fleste mennesker “vil gerne noget andet” end det, de gør?
Bag det ønske ser jeg trangen til frihed.
“Hvis jeg nu kunne finde et andet job? Måske tage mig en ny uddannelse? Finde en partner? bryde ud af mit forhold”… Sådanne ønsker findes i uendelige variationer.
Hvor mange søger så ikke at tage en specifik uddannelse?
“Jeg vil være psykoterapeut!”
“Hvad med at blive kropsbehandler af en eller anden slags?”
Tilbuddene om at “blive til noget nyt med certifikat” er utallige…
Og ud kommer så hver gang 10, 20 eller 30 mennesker med en ens uddannelse, drømmen om at praktisere – og på den måde lave noget “nyt”. Jo flere der uddannes år efter år med samme “titel”, jo sværere bliver det at skabe sig et nyt fundament . Jo vanskeligere bliver det også for de som allerede har startet egen praksis at leve af det!
Uddannelsen har mest af at blot skabt ny binding? Endnu en kopi.. eller næsten-kopi. Den har ikke ført til frihed.
At være levekompetent er praksis
Vi fødes unikke. Alt levende er kendetegnet ved at variere. Der er ikke to mennesker i verden som er ens! Der synes at være en meget væsentlig del af naturen. ALT forandres kontinuerligt af alt, hvad det levende gør!
At være levekompetent betyder kontinuerligt: At opdage, skabe- og øge antallet af- handlemuligheder med samme lethed og spontanitet, som naturen bevæger sig!
For samfund, der eksisterer i kraft af evnen til at kunne binde mennesker i kontrol, er det den rene horror. Derfor (ud)dannes og opdrages vi til at være en kopi af hinanden, og samtidig til at tro på, at vi skiller os ud!
Vi bindes af mentale grænser. Selvskabte og de som pålægges os af andre.
At være levekompetent betyder kontinuerligt: At opdage, skabe- og øge antallet af- handlemuligheder med samme lethed og spontanitet, som naturen bevæger sig!
Karin og jeg inviterer dig til at iagttage hvordan?
- At undersøge det igen og igen…
- Kontinuerligt at øge og få øje på de uendelige unikke muligheder, som livet byder på.
- at bevæge dig som den eneste der er- og gør-, som du gør! … og svare an!
Vi inviterer til entusiasme og lidenskab: Til at se, at vi er “bølger af lyst” og kan bevæge os i kreativitet, forundring og undersøgelse sammen.
Vi inviterer til at elske, og se det som er… Uden at lade os binde af fortællinger om det, som var, og helst skal/bør komme eller ikke må ske – men blot se også dem som muligheder, der ikke KAN være sande.
Det kan vi ikke uddanne os til. Det peger på en praksis. På det vi kontinuerligt gør! … Og det øves og vedligeholdes lettest i et fællesskab med mennesker, der også øver det i praksis. . Lidenskab og entusiasme trives godt sammen med andre mennesker…