Liderlighed

Næsten så længe jeg kan huske det – i hvert fald fra da de første spirende seksuelle følelser opstod – har jeg levet et liv i mere eller mindre liderlighed.

Jeg benytter dette ord: “at være liderlig” om den impuls (i mig), som skaber en nærmest magisk tiltrækning mod det kvindelige.

Skamfølelse

Samtidig med at disse følelser blev mig bevidste, måtte jeg erfare, at liderlighed og skam fulgtes ad. Angsten for at blive opdaget af de voksne under de første “doktorlege”. Hemmelighedskræmmeriet sammen med min bedste veninde i seks til otteårs alderen når vi legede “fanget af trolden” (som kunne finde på alt muligt , som vi “skulle” ). Denne impuls eller lyst var “forkert” set med vores børneøjne i lyset fra de voksnes reaktioner.

En voldsom kraft

Som puberterende ung mand blev liderligheden større. På een gang forundredes jeg over den voldsomme kraft i mig – og læste alt hvad jeg kunne om sex og sexologi – parallelt med at jeg på alle måder gik på opdagelse i min egens krops nydelse. Samtidig føltes det også forstyrrende i forhold til alt det, som jeg “skulle”, – og det var stadigvæk noget, som skulle holdes absolut hemmeligt. Det naturlige blev til noget skamfuldt.

“Dobbelt-bind”

Denne drift fungerede som en slags selvpåtaget “dobbelt-bind” adfærd, eksemplificeret ved moderen der siger: “kom, kom” til sit barn, for i samme øjeblik barnet kommer glad løbende, at gribe hende med det yderste af sine fingre og udbryde: “Puha hvor er du snavset, du skal straks ind og vaskes!”. Jeg MÅTTE give efter for denne tiltrækning hen imod forplantningens mysterier og samtidig rammes af en følelse af at “være forkert” eller “for meget”.

Professor i lyst

I min første studietid gik det op for mig, at de fleste synes at “sex” var det mest interessante emne af dem alle, og de færreste havde modet til at tale åbent om det. Jeg fordybede mig i sex´en som en anden “professor i lyst” i både praksis og teori, og elskede af – og med hjertet og hele min krop de veninder, som åbnede sig for disse dejlige møder.

Det var som om at kontakten til det mandlige (i mig) lå i forståelse af det kvindelige (i mig). Ikke som en intellektuel øvelse, men igennem elskovens forening hvor  “genkendelse” eller en følelse af at “komme hjem” opstod af sig selv.

Livets mysterium

Denne søgen og undren over “livets mysterium” bragte mig tidligt i kontakt med meditation, og “spiritualitet”. Det blev til stille samvær og dybe samtaler med mange mennesker.

Ved siden af både Marx, Hegel og andre filosoffer læste jeg såkaldte “kristne apologeter” og fascineredes også af Rudolf Steiners verdensbilleder. C.K. Chesterton, C.S Lewis og J.R.R Tolkiens omfattende forfatterskaber, George Mc Donald og bogstaveligt talt mange tusinde sider med sorte bogstaver på hvidt papir slugte jeg med stor appetit år for år. En glæde som stadig lever aktivt.

I beretningerne om Jesus og Kristus, det gamle testamente, og både vedisk og Buddha inspirerede tekster søgte jeg at forstå. Overalt mødte jeg – ikke mindst i fortolkningerne af kilderne – den samme fornægtelse af den drift, som jeg følte i mig. Sex som noget forstyrrende, “primitivt”, lavt, eller i det mindste som noget, der skal “transformeres eller transcenderes” – dvs. “laves om” eller opløses.

Den flade porno

I pornoen har jeg altid set kirken. Uden præsternes fordømmelse af sex, ingen porno. Det frække kommer af det andægtige. Den liderlige Nonne som symbolet på det allerfrækkeste.

Det guddommelige i kvinden

Intet i denne impuls i mig – tiltrækningen til det kvindelige som var det noget guddommeligt, der “kompletterer” manden i mig – ja, som GØR manden i mig – oplevede jeg på noget tidspunkt som værende “frækt”.

Det frække gav mig bare en “flad” følelse.

Det forstyrrende element

I samtaler om sex – fornemmede jeg angsten fra andre. Det “forstyrrende element” som kunne bringe parforholdet i fare. Tanker om hvor enkelt og naturligt det kunne være hvis vi blot elskede noget mere (med) hinanden? At jalousi i virkeligheden udtrykker en unaturlig tilllært “ejendomsadfærd” og at netop den adfærd umuliggør kontakt til kærlighed?

Undertrykkelse af livskraften

På et tidspunkt i mit liv gik det op for mig, at al denne skamfuldhed og undertrykkelse af at give den seksuelle lyst et frit udtryk, som jeg mødte både i mig selv og overalt, berører ikke blot et enkelt “område” i mit liv, men HELE livet.

Det er livskraften selv, som bliver undertrykt til fordel for kontrol, norm og moral. Som DEN mulighed der er for at styre både andre mennesker og sig selv igennem angst. Herunder som en bieffekt at fastholde mandens ejendomsret til kvinden: “Du må ikke begære din næstes hustru”!

At give slip

Fra da af gav jeg slip.

Liderligheden er hverken fræk eller forkert. Den er der, som den er. Den lever, som i ethvert andet levende væsen. Ja, jeg kan kalde det for “Lyst”, der naturligvis ikke kan være det, som jeg har “lyst til”, – altså et objekt?

Lyst

Med ordet “lyst” peger jeg på den impuls, som gør at min hjerte slog for første gang og standser med sit sidste slag. DEN samme impuls som får ALLE hjerter til at slå, ethvert levevæsen til at trække vejret af sig selv og for sig selv; og den impuls der får galakser til at skabe sig selv, af sig selv og til at forgå igen.
Den bølge der igen og igen inviterer ind i en fuldstændig forundring over den magi, der er i mødet og kontakten imellem det kvindelige og mandige. En brusende flod, der metaforisk løber fra roden imellem mine lår, i mit køn, igennem hjertet og op til det øverste punkt i kroppen.

Lade elskoven elske

Denne erkendelse kunne jeg give betegnelsen “en Tantra”. Mænd og kvinder her igennem tusinder af år både fortalt, skrevet og videregivet invitationer til mennesker om selv at erfare dette.
Budskabet er enkelt: ELSK! Lade elskoven elske af sig selv, og for sig selv hinsides nogen ide om “hvad den skal bruges til”. ELSK og FLIRT! I al den mangfoldighed, som livet udfoldes i. I dans, ord, musik, sang, bevægelse, elskov, digte . Selv en solsort mestrer det bedre end langt de fleste mennesker.

Et farligt budskab

Sådanne “tantra” mænd og kvinder brændes stadig på bål (eller hænges op på kors) i hele verden. Både de bål hvor flammerne slikker, og de bål som medieindustrien og dens historiemagere med stor ildhu antænder.

Budskabet: ELSK! er simpelthen for farligt.
Lyst kan ikke kontrolleres. Ingen soldat med kontakt til lyst, vil adlyde en ordre. Ingen (med)arbejder i lyst vil føle den angst eller ambition, som ledelse har gjort sig så afhængig af idag.

Lyst er ikke “målrettet”, “resultatorienteret” og SLET ikke “effektiv”. Lyst vil ikke erobre noget eller slå en handel af. Kontakt til Lyst er som at slippe den spænding, der holder øjenlågene nede og se at hvor det før var mørkt, er det muligt at SE. Det er som en legende lethed, en dans af pollen i brisen, eller det skælmske smil på Mille – den unge Golden Retriever der nusser mine ben med sin snude.

Tantra´s fyldt med moral

Der gives mange gode råd under navnet “Tantra” – Og rigtig mange tantras, som ikke har sluppet angst, moral og skamfølelse. Det skjuler sig ind imellem godt.

Til noget “højere”?

Når der skrives eller tales om, at “sex” skal transformeres til noget “højere”, så må jeg le. Der ER ikke noget højere end sex! Sex er al livs udspring og død. Det er ligeså absurd som at ville “stræbe efter at leve i nuet”. ALT lever vel i nuet, lige nu? Hvornår eller hvor ellers?

Invitationer ind i ambition?

Når manden eller kvinden skal opnå bestemte bevidsthedstilstande, eller særlige færdigheder i at “styre og fordele energier”, give “Chakra´s” bestemte betydninger, holde ejakulation tilbage, undgå eller søge bestemte orgasmer, eller indvies efter hemmelige ritualer og “i 1000 årige beskyttede hemmeligheder” så gælder invitationen ambition. At blive til nogen eller noget som er “rigtig”, “god” eller “bedre”.

Den rigtige scenografi?

Den seksuelle akt gøres i andre “tantras” til et “spirituelt møde” med den rigtige belysning, florlette gardiner, lotuslys etc., hvilket alt sammen kan være ganske hyggeligt, og som intet andet med det spirituelle har at gøre, end at det oser af den samme form for sentimentalitet, som jeg kan finde i religiøsitet overalt, med en lidt ændret scenografi?

Angst for prostitution?

Når hjemmesiden for en tantramassage eller en tantra-behandling  skriver tekster for at undgå at blive puttet i samme kategori som “en prostitueret”, er der så ikke angst og forbehold i spil?
Jeg må klukle igen, når jeg læser på en hjemmeside: “Du må ikke røre mig under massagen”. Hvordan det skal kunne lade sig gøre at berøre et menneske uden at vedkommende rører ved sig er mig en gåde”. Berøring er der, når vi tager kontakt.

Det er IKKE et samleje

Udtrykkelige formaninger: “Massagen er ikke et oplæg til samleje” – vidner om forsøg på kontrol? Når det nu kunne være så enkelt blot at fortælle, at begge kan sige og vil respektere et: “nej” .. og dermed invitere til et JA?

At mødes i undren

SEX ER spirituel!

Form – enhver villet form – gør sex til underholdning – uanset om det pakkes ind i en indpakning, som kaldes for “spiritualitet” eller “seksualitet”?

Det kan være som at mødes i undren. Møder opstår AF denne undren. En undren der kommer af sig selv, når forbeholdene slippes.

Som at kunne blive ved med at se på en blomst, en bi eller den blå himmel uden at blive “mæt” af at se. At give afkald på at putte det i en “kasse” eller give det betydning og ambition. En undren der ikke udspringer af intellektets behov for at analysere og spørge “hvorfor” og “hvad”, men blot at sanse forbindelsen og bevægelsen: At rummet derude og det “derinde” er det samme.

At elske skamløst

At sanse pulsen i hjertet, i kønnet, i fuglenes sang, eller blomsternes duft.

At elske fuldstændigt “skamløst”, hvilket betyder ikke længere at bedømme elskoven i rigtig eller forkert og således åbne for kontakt til kærlighed hinsides betingelse.

Mahamudra tantra

Jeg undres stadig over liderlighed og skam , sex, lyst, kærlighed, bevidsthed, at leve, at elske, bevæge og alt muligt andet. Og invitationen til at undre sig sammen, har fået navnet “Mahamudra tantra”: Et rum for fordybelse og undren i bevægelse.

Et rum at elske i.

Kærligst Mads Jesper