Liderligheden er ikke vulgær, plat eller brovtende. Den er ikke fordømmende, vurderende eller nedgørende. Den er lavet af samme ånd, som duggen på græsset, det lune vand på nøgen hud, en blomst der springer ud…..

“Vil du åbne dine lår en smule mere, og bøje dit venstre ben, så du støtter det på foden?”
Hun gjorde, som han sagde.

“Og så støt bagud på dine arme og hænder, og kast hovedet tilbage!”

“Sådan?” – Hun mærkede, hvordan sine bryster hævedes, og maven spændtes i en let bue hele vejen ned til sit nøgne skød.

“Åh ja!” lød det bare en anelse hæst som svar. En detalje, der umiddelbart gjorde hende fuldstændigt bevidst om, at sine Yonilæber åbnede sig sagte for ham at se ….

“Drej så dit hoved, så du ser på mig!”…

Hun mødte hans smilende blik

“Hold den stilling!”…

…Han begyndte at forme det bløde og fugtige ler…

Aldrig havde hun følt sig SÅ meget set på før… Hun så, at hun blev set, Hun så, at han så. Varmen sitrede ud i alle kroppens celler…

Anais, Henry og liderligheden

Jeg var ikke gammel, da jeg for første gang stødte på fortællingen om Anais Ninn og Henry Millers lidenskabelige forhold. Det skete igennem mødet med begges forfatterskab.

De færdedes i Paris, hvor de kom blandt kunstnere af forskellig slags. Begge var de optaget af såvel det lystfyldte erotiske liv, kontakten til kærlighed og den skabende kreativitet. Anais levede af at stå model for malere og skulptører, og det var helt almindeligt at modellerne også elskede med den kunstner, de var sammen med gerne over dage og uger.

De undersøgte sammen og hver for sig denne frie elskov og ikke mindst den kraftfulde liderlighed, som de begge skildrer så fantastisk i deres bøger.

Liderligheden og kreativitet

For mig blev mødet med deres forfatterskaber på mange måder skelsættende. Ikke alene holder jeg af måden, de begge skriver på; de peger også på forbindelsen imellem seksualitet og kreativitet.

Begge skildrer intimt, emotionelt, følsomt, fint og medrivende “indefra og ud” .. Jeg kunne i den grad spejle mig i det.

Kreativitet og sanselighed hænger uløseligt sammen. Den næres mere end i noget andet i den opmærksomme, anerkendende kontakt til et andet menneskes krop. Det fungerer som en spejl, der bringer alle mure til fald.

Liderligheden som en gave

Kun ved at være sansende i mig, fornemmer jeg “dig”.

Sanser jeg en kvindes hånd ved at spejle den sarthed, som hun viser mig i berøringen, i måden jeg møder hende på i min hånd, lader jeg hende træde ind i mig.

I elskoven svøbes vi i sanselighed og beruses af duft, smag, bevægelse, saft, lyde, sved, varme, trykken og trækken, bevægelse, styrke, mildhed, blødhed og hårdhed. Vi ser det, som ellers er skjult. Vi åbner og slipper orden og kontrol. Vi åbner for naturen i os – hvis vi tør.

Det er liderlighedens gave. Det uordentlige. Det som ikke hæmmes, som ikke kan efterstræbes, kræves, forlanges, forventes, udtrykkes i behov, målsættes eller gøres til ambition.

Den opstår af sig selv…

Den opstår af sig selv… Jeg er den.

Ganske forstyrrende og uordentlig for det menneske der styres af angst, og derfor vil være i kontrol.

Frisættende ud over alle grænser, for kreativitet, livslyst og anerkendelse.

Liderligheden forveksles ofte med “begær”. Begæret retter sig mod en ide, genstand eller en forestilling.

Liderligheden selv bruser i mig – og sikkert også i dig?

Den skal blot inviteres og den “nogen, som holder sig tilbage” – skal spænde af og åbne sig undrende for den.

Invitationen vil være forskellig fra gang til gang… En formel findes ikke. Formler skabes i kontrol.

Den samme perlende kilde

Det er den samme perlende kilde, hvori jeg opsluges af musikken, i dansen, i maleriet, leret, det smukke træ, kroppenes rundinger, hvælv, og sitrende vibrerende liv.

Det danske ord “liderlig“ kommer af det tyske: Liederlich – som betyder “uordentlig” eller “løsagtig”.

Da Briterne mødte Tantra..

Da briterne i kolonitiden mødte “Tantra” i Indien, var det de så bl.a vilde seksuelle orgier og fester.
De betragtede og vurderede det igennem moralske briller. De så kun liderligheden, og blev skizofrent pirret af den.

Liderligheden i kvinden

Vi kender det alle. “La Femme Fatale” – sikke et udtryk for den liderlige (uordentlige) kvinde, der ikke forfører, men virker forførende på mænd.

Hun beskrives som “dødbringende”… Og det, mødet med hende opløser, er ikke livet, men kontrollen og den mands “omdømme”, som “falder” for hende.
Se lige udtrykket! Han “snubler” og kan ikke gøre for det! Det er udenfor sin kontrol…

Moralen tillægger derfor hende det dårlige ry.…

OSHO så om nogen dette i nyere tid. Saraha – der var anset som Bramin – faldt for Pilemagerskens lyst og indsigt. Han dansede og elskede i jublende liderlighed med hende til stor forargelse for sin “stand”.

Liderligheden i pulsslag der danser hud mod hud…

Essensen i en Tantra er at erkende naturen af sind og krop – ER-kende og AN-erkende.

Liderligheden er ikke vulgær, plat eller brovtende. Den er ikke fordømmende, vurderende eller nedgørende. Den er lavet af samme ånd, som duggen på græsset, det lune vand på nøgen hud, en blomst der springer ud, en muldvarp der skyder skud, en kronhjort der brøler sin brunst, læber der møder læber i fælles fugt, og pulsslag der danser hud mod hud….

Lad os fejre liderligheden nu. Den er aldrig “passende” – den er udenfor tid.

Kom og vær med til at undersøge denne vidunderlige kreative livskraft sammen med os.