Liderlighedens mysterium – et spejl af lyst
Jeg tænker at de fleste mennesker relativt tidligt støder ind i det, jeg kalder for: Liderlighedens mysterium?
Måske meget tidligere end vi vil stå ved eller kan huske?
En insisterende forbindelse imellem intellekt og køn
Jeg har talt med kvinder, som fortæller om, hvordan de som små piger gned sig op ad møbler, og erfarede den der kildrende, ubestemmelige og lystne fornemmelse i hele kroppen.
Mænd nikker samstemmende til erindringer om uendelige fantasier om at lure, se, fornemme, og sanse piger og kvinder – og hvordan hånden næsten automatisk har grebet fat om staven imens.
Det er som om, der meget enkelt kan skabes en meget direkte og insisterende forbindelse imellem vores intellekt og køn? Den virker nærmest som en ventil, der med et lukker alt det ordentlige ud? Alt det vi ikke må, bør, eller kan i forhold til vores køn, tiltrækning, og parringsdrift.
Tilbage bliver ikke kun krop og sansninger, men også en forestillingskraft og seksuel legelyst. Den føles ustyrlig ..og ganske, ganske dejlig!
Som at åbne til det uendelige eller bundløse. Som en længsel efter at lade sig opløse…
Måske er det den mest direkte og umiddelbare kontakt til lyst, vi har?
Lyst som: Det vi er! …
Det, som sker af sig selv og gør, at vi er levende, bevægelige, sårbare, og nysgerrigt sansende.
Liderlighedens mysterium og illusionen om afgrænsning
Kontakten til Liderlighedens mysterium får os til at erkende, at vi ikke er afgrænsede som ting, der holder en bestemt form.
Den er som i et øjeblik at se absurditeten i at være lukket inde i et snævert rum af forventninger, krav, betingelser, normer og regler… Som nok er nødvendige for at få et samfund og en bestemt kultur til at eksistere, og bestemt ikke er i overensstemmelse med den spontane natur i nogen af os.
Derfor fylder fortællinger om “Ikke at kunne gøre for det”, “at være tvunget til det..”, “blive forført til..” .. eller “at have fået magten til at kunne gøre, som man vil med en anden..” så meget i seksuelle fantasier.
Hengivelsen, overgivelsen, den totale anerkendelse… At blive blottet, taget, selv tage… og ofte af nogen, hvem det ellers ville være særdeles upassende at elske med? … – Eller på den måde som der elskes?
“Det er en flugt!” siger fangevogterne
Kirken og mange religiøst indstillede mennesker vil kalde liderligheden for en flugt.
For de, som bestyrer et fængsel af overbevisninger og sandheder, vil det også opleves sådan, når grænser, mure og gitre sprænges – om det så blot er for kort tid?
Midlet til at forebygge det er skammen. Skam dig! Styr dig!.. Du er grænseoverskridende! Hensynsløs, for meget…
Kan du høre det? Du har sikkert selv messet dem i dit indre, når liderligheden “har lagt sig igen”?
..Og du er kommet tilbage til dig selv?
Liderlighedens mysterium sprænger formen
Netop… SELV. Det afgrænsede, indelukkede selv der skal beskytte sig selv ved at opføre sig sådan, at andre kan acceptere det.
Hvor, der søges accept, er der ingen anerkendelse!
Accept skaber form: Bedømmelse og vurdering.
Form betinger.
Liderlighedens mysterium kommer til udtryk, når formen sprænges. I det uforudsigelige, usikre, spontane , impulsive… Det eneste som gør, at du og jeg kan passe på os og hinanden der, er ved at bevæge os. Hvis det er det, vi vil?
Måske vil vi fortæres af noget, som er mere bevægeligt end os i det øjeblik? omslutte eller sluge. Omsluttes… eller selv æde..
Når vi som mennesker og Bonoboaber kan være liderlige hver eneste dag, hænger det sammen med, vi i modsætning til de fleste dyr, kan parre os med hinanden dagligt. Hunde og katte bliver liderlige i perioder… og ændrer gerne fuldstændigt adfærd i den forbindelse.
Kreativiteten – kunsten
Kan du som jeg se, hvilken naturkraft dette er?
I den ligger lysten, kreativiteten, kunsten, uendelige udtryk, parringen, skabelse, det som sprænger grænser og får os til at se UD….
JA tusinder og atter tusinder af gifte kvinder og mænd har grebet af liderlighedens mysterium kastet sig over kollegaer, kunder, venner, veninder .. drevet af impulsen til at ånde frit.
Bagefter kan de tænke.. “nå ja.. Det var vel ikke for hans eller hendes skyld, som jeg gik i seng med? … Men for at mærke blot et glimt af frihedens natur igen.”
Det er som om liderligheden visker alle hæmninger ud? Og jo mere jeg anerkender den, jo flere forsvinder. Til sidst står jeg der blottet som et sexgrådigt dyr! Selv der kan der i liderligheden være en stemme som siger “Ej Jesper! Sådan er du ikke! – Det vil du ikke!” ..Og kønnet dunker og kroppen sitrer.
Om liderligheden?
“Liderlighed er en stærk og frygtelig ting; det kan gøre dig vild, det kan få dig til at miste kontrollen, det kan få dig til at gøre ting, du aldrig troede, du ville gøre.”
– George R.R. Martin, forfatter af “Game of Thrones” -serien
“Liderlighed er en drivkraft, der kan føre til både ekstase og ødelæggelse. Det er en følelse, der kan være lige så farlig, som den er ophidsende.”
– Anaïs Nin, fransk-amerikansk forfatter og feminist.
“Liderlighed er en af de mest intense og overvældende følelser, vi kan opleve som mennesker. Det kan bringe os tættere på andre, men det kan også isolere os og føre til ensomhed.”
– Haruki Murakami, japansk forfatter.
“Liderlighed er en form for besættelse, der kan føre til vores største glæder og vores største sorger. Det er en grundlæggende drivkraft i menneskelig adfærd, og det kan ikke ignoreres eller undertrykkes.”
– Erica Jong, amerikansk forfatter og poet.
Liderlighed er en naturlig del af vores menneskelige natur. Det er en følelse, der kan forårsage store forandringer i vores liv og lede os til at opdage vores plads i verden.
– Paulo Coelho, brasiliansk forfatter.
Kender du den i dig?
Kender du liderlighedens mysterium i dig?
Anerkender du den?
Tør du invitere den?
Kan du også genkende den som:
At lade sig falde og falde ..og falde… uden at søge en bund?
Vægge der forsvinder og efterlader rum…. kun rum… Intet
En gnist, der vokser til en flamme til et bål, bliver til en vulkan og til sidst brænder som en gloende sol?
Den er af orgastisk natur… Og den er SÅ sårbar, at et enkelt ord, en sætning, en tanke på et splitsekund kan bryde magien.
Vi kan invitere den, ved at tillade os at være i- og skabe- kontekster og sammenhænge, hvor den vil trives…
Kom og vær med i et undersøgende anerkendende fællesskab om lyst, kærlighed, Tantra, berøring og bevægelse .. og naturen af at være et levende menneske
Du kan finde tidligere artikler om liderlighed her: