Hvad er “Liderlighedens natur”. De fleste mennesker kender til at blive liderlige? Hos nogle “forsvinder den? Hvad “er” den.. eller hvordan bevæger den?

Puls

Universet bevæger sig i puls. Alt bevæger sig i puls. Planter, dyr, vejret, planeterne, og vi med..

Åbne-lukke
Spænde- afspænde
Tempo – hvile
Henimod -væk fra

Op – ned
Frem – tilbage
Samle – sprede
Koncentrere – opløse

Måden vores intellekt virker på, spejler og spejles i resten af kroppen, og i det vi ser som vores omgivelser.

Når vi undfanges, “samles” vi igennem den næring og ilt, vores mor indtager.
Når vi dør, opløses vi til muld, og danner føde for mia. af mikroorganismer
Vi kommer af stjernestøv og bliver til stjerne støv… Intet forsvinder.

Vi er bevægelse, der holdes sammen af bevægelse. Formerne, vi ser, er illusioner om “noget fast”. De opstår som bevægelse i gentagne sløjfer og mønstre, til de ikke længere kan opretholdes og “falder fra hinanden”.

Deres opretholdelse sam-eksisterer med bevægelserne i det, vi afgrænser som værende “omkring dem”.

Afgrænsningen sker igennem vores skelnende iagttagelse og bedømmelse.
Måden vi afgrænser “dem på”, er også måden vi “afgrænser os på”, i illusionen om at vi selv “har en form”.

Denne puls er kontinuerligt nærværende. Den er det, du og jeg er. Den sanses i alle møder, tanker, følelser, emotioner, bevægelser etc…

I denne puls opstår altså også det, vi kalder for “liderlighed.”

Liderlighedens natur er puls

Liderlighedens puls viser sig i:

At forene – og at opløse.
At samle – og sprede.

At kontrollere peger på at skabe orden.
At gøre som om at det er muligt at styre det spontane og impulsive.

Kontrol?

Ordet “Kontrol” henviser oprindelig til en papirrulle, hvor der førtes regnskab, for således at forebygge at intet uønsket skete!

Ethvert ønske har rod i en forestilling om noget, der ikke findes: En ide om hvordan noget skal være eller blive!

Universet og naturen bevæger sig spontant og impulsivt. Den er hinsides kontrol!
Den, som har et stærkt ønske om at skabe kontrol, må derfor med alle midler “få det, han/hun jeg og andre gør, til at gøre/være, som det ønskes!



Spontanitet skal drives ud af alt og alle, for at bare illusionen om at være i kontrol, kan opretholdes!

Angst

Det kan gøres igennem angst.
Den basale emotion i alt levende, er impulsen til at holde sig i live. Den er reflektorisk. Hvis den trues, så opstår angst…

Sådan virker “magt”.

At op- og udøve selvkontrol, handler således også om angst. Om at undertykke spontanitet. Om at gøre sit liv – i eget og andres perspektiv – afhængigt af ikke at “lave fejl”.

Ambitionen bliver at fremstå “rigtig” dvs.. Som det er ønsket! … Som noget: “Der ikke findes”.

Den handler om at tage “magten over “MIT” liv…” Og være blind for, at livet kan ingen eje.



Hvilken anspændelse kræver det ikke!?

Når, der spændes, trækkes den relative bevægelighed ud.
Når, der afspændes, øges den relative bevægelighed.

Kontrol betyder at spænde op.
Det kræver anstrengelse og kræfter at opretholde spændingen.
Det kræver energi og koncentration.
Det trætter..

Opgaven er umulig!

Det levende lever i puls.
Det må afspænde, når det har spændt…

Det må sprede, når det har samlet.
Det må ånde ud, når det har åndet ind.
Det må afføre, når det har spist eller drukket.

Det må parre sig og samle – for at formere sig.
Det må sove og hvile – for at være aktiv og vågen.

Og det hele går begge veje!

Det må spise, når det har afført..
Det må være vågen for at kunne sove… etc.

Er det ikke fantastisk!

I denne naturlige puls bevæges vi i liderlighed.
Såvel som i alle andre emotioner og følelser.
Vi gør det, selvom vi måske igennem opdragelse, tro eller overbevisninger forsøger at skabe kontrol? Dermed sker det måske også smerte og lidelse!

Prøv at holde fast på noget, der let løber ud imellem dine hænder og fingre!
Vand f.eks.

Det er umuligt!

Forbind så øvelsen med, at du SKAL holde det fast..
Og hvis ikke du gør det, så bliver du straffet: Så er du ikke god nok, nej så er du overhovedet ikke ok! 
Du er foragtelig i andres øjne og dermed også i dine egne! 
For uden “de andre” er der intet “selv”.

Hvilken lidelse er det ikke!

Det er smertefuldt.
Smerten peger på, at vi er levende og kan dø!
Smertens funktion er at få os til at holde op!
I overbevisningen om, at vi dør, HVIS vi holder op, holdes UD…
Kan noget være mere modbydeligt?

Naturen vinder!

Til sidst vinder naturen. Det gør den altid!
Vi må slippe det, som ikke lader sig holde.

Og så kommer skammen! …
Det, som ønskes, lykkes ikke!
Du er en fejl!..
Du dur ikke!
Du er intet til…

Puh bare det at skrive det føles ubehageligt!

Liderligheden opløser kontrol

Liderligheden udtrykker opløsningen af denne kontrol.
At det ordentlige bringes i uorden..
At spændingen afspændes..

I liderlighed gives der efter for spænding…
Vi overgiver os til naturen og vores naturlige bevægelse.
Liderlighedens natur er undersøgende og åbnende – Den stiller spørgsmål til den orden, som andre eller “selv” har defineret.
Den afprøver, udforsker, leger, sanser, åbnende og lukkende. Det ene ikke uden det andet.

Og skammen kan lure, kontrollen spiller med.
Ingen opløsning af kontrol uden kontrol.
Intet kan åbnes, uden at der også lukkes..

Kan du se det?

………

Liderlighedens natur er udtryk for liv

Hvad er så “lyst”?
Hvad vil vi beskrive med det ord?

Lyst er puls.
Den uafvendelige spontane puls – impuls.
Det der er.
Det vi er.
Liv..

Bevægelse hinsides form.
Potentiale for al skabelse af form.

Liderlighedens natur er lyst

Vil du være med til at undersøge denne Lyst i sine mange udtryk?.. Så kom og vær med!