Lingam i Yoni aftaler – Der går grænsen altså!
Med mellemrum hører jeg om Lingam i Yoni aftaler: “Altså min grænse går der, hvor der er sex med Lingam i Yoni”.
Det handler typisk om, at et par aftaler med hinanden, hvad der er “Ok”, hvis de ene eller de begge hver for sig mødes intimt med andre mennesker.
“Vi har åbnet vores parforhold op. Så vi også kan undersøge Tantra med andre end hinanden. Og vi har aftalt at grænsen for, hvad der er ok, går ved Lingam i Yoni. Det er ikke acceptabelt.”
Når jeg læser eller hører det, gibber det lidt i mig.
Måske interesserer den ene sig mere for Tantra end den anden? Og så skal vi lige have styr på HVOR intimt det det må være, at mødes med andre?
Ikke intime indføringer af Lingam i Yoni
Når bremsepedalen går ved netop Lingam i Yoni, så vidner det for mig om en meget unuanceret erkendelse af intimitet? Måske endda om at den ene eller begge, ganske enkelt aldrig har erfaret det, jeg opfatter som intimt?
Tænk lige på hvor mange absolut ikke-intime indføringer af lingam i yoni, der finder sted hver eneste dag – bare i Danmark.
“Ok så er der ro igen en tid”- Lingam i Yoni.
“Åh jeg tænger sådan til at komme” – Onani i Yoni.
“Lad os få afsluttet det her, så vi kan sove” – Kom bare inde i mig
“Jeg skal også lige huske vasketøjet, når han er færdig” – Afslutning
Du kan selv fortsætte listen over variationerne.
Det kan godt være at det, at lægen stikker en nål IND igennem min hud, og tapper lidt blod til en blodprøve, kan opfattes som en intim handling?!
… Og det har intet med intimitet at gøre i mine øjne.
At ophøre med at adskille
Intimitet opstår, når vi OPHØRER med at adskille i:
“Du og jeg”,
“Din krop – min krop”,
“Giver og modtager”,
“Behandler og klient”,
“Terapeut og terapisøgende”
.. eller f.eks. i en fortælling om at –
“Vi bare er elskere og har fået lov til lidt “ved siden af” af vores partner”.
Intimitet erkendes, hvor de elskende bevæges emotionelt i- og som et, hinsides enhver fortælling som vil betinge mødet.
Intimitet lever i den direkte kontakt til det, som bevæger og bevæges” i det, som er… Der fordamper enhver ide om afstand. Vi tager hinanden ind, ind, ind ind… indtil der ikke længere er “nogen” som mødes i “noget”.
Der elskes!
Lingam i Yoni aftaler på Mahamudrainstitut?
Gør I så det på Mahamudrainstitut?
Er der så også Yoni-Lingam elskov i øvelserne?
Det kan der være ja…
Ligesom der kan være hænder i armhuler, rene tæer i en mund, kys, en hel krop favnet i en anden krop, og alle mulige måder at bevæge sig med hinanden på…
Det kan også ske fuldstændigt uden at den mindste intimitet opstår.
Hvad, vi øver, er at få øje på, hvordan intimitet hinsides forestilling og erfaring opstår, når alle forestillinger om adskillelse opløses. Når Illusionen om “Selv” ses, og dermed ikke længere “kan holde sammen på sig selv”.
DET har ikke noget at gøre med: Hvad vi gør med hinanden, eller “må eller ikke må” …
“Ingen Lingam i Yoni med andre” – aftaler imellem par kan om NOGET fuldstændig stille sig i vejen for, at de nogensinde erfarer det, jeg peger på med ordet “intimitet” OGSÅ når de alene mødes med hinanden!