Min Lingam står ikke
Min Lingam står ikke. Hvad er grunden til det? Jeg føler ikke, at jeg er en rigtig mand, når den ikke står, når jeg vil…
Når noget er svært
“Når jeg ser på mennesker omkring mig, og ser dem sammen, så tænker jeg, at jeg også gerne vil have en kæreste, så jeg ikke føler mig ensom og alene”.
“ Min Lingam står ikke, når jeg er sammen med en kvinde, og så føler jeg ikke, at jeg kan tilfredsstille hende – ja, at jeg er en rigtig mand”.
“Jeg savner min kæreste. Når hun mangler så føles det ikke helt så rigtigt”.
“Jeg bliver så vred på kvinder, når jeg oplever at de ignorerer mig eller jeg føler mig afvist.”
“Hvorfor kan jeg ikke være lige så fri som andre kvinder. Jeg vil også opleve at have en ordentlig orgasme.”
Ovenstående er eksempler fra dialoger med mennesker. Jeg er sikker på at mange kan genkende sig i noget tilsvarende? At livet ikke arter sig, som vi ønsker os det? At noget føles svært og frem for alt: At møder og det at relatere, både i almindelighed og i sex og elskov kan blive en kilde til psykologisk lidelse?
Hvorfor?
I samtalerne spørges der “hvorfor”. Hvorfor fungerer jeg ikke, som jeg skal? Hvad er der i vejen? Hvad er årsagen til det?
Der må være en grund til at min Lingam ikke står, når den skal?
Ved at spørge til årsagen, skabes en deling imellem årsag og virkning. Virkningen bliver til “den lidende mig” – Lidende i forhold til et ideal der stilles op, “Årsagen” til den knap, der skal skrues på: Det, som “påfører mig lidelsen” – og som derfor må være adskilt fra mig?
Årsagen til det “derinde”, må ligge “derude”…?
Hvad og hvordan?
Når jeg inviterer til at fortælle, lytter jeg efter, hvad der siges og hvordan. Fælles for ovenstående eksempler er, at de handler om at gøre noget til en middel til at opnå noget andet.
- Mennesker til et middel for, at jeg ikke er ensom.
- En Lingam til et middel for at være rigtig og kunne tilfredsstille.
- En kæreste så jeg føler, at det er rigtigt.
- Frihed som middel til en rigtig orgasme.
De beskriver alle at ville bruge noget, for at opnå noget andet.
Den måde at tænke på sidder i de fleste. Den er indlært igennem opdragelse, uddannelse og sidder dybt forankret i vores kultur. Vi bruges og vil bruge hinanden.
Hvad mon det kan bruges til?
Et menneske der ser et træ, og med det samme spørger sig selv, hvad det mon kan bruges til? Ser ikke længere træet. Det er sandsynligvis blevet til enten underholdning, rekreation, dekoration, tømmer eller pejsebrænde?
Det er blevet givet en “værdi”, som betinges af sin “brug”. Det kan ikke få lov til at være, som det er. Det skal have en berettigelse og gøres til et middel til noget andet.
Min Lingam står ikke, når det kræves.
En mand, der ser sin Lingam som et sådan middel, vil ikke kunne favne sig i kærlighed og lyst. Min Lingam står ikke, når det kræves eller forventes!
Et kærestepar, der gør hinandens følelser betingede af den andens nærvær, mødes ikke i kærlighed og frihed, men i binding og afhængighed.
Frihed, der skal bruges til en ordentlig orgasme, har intet med frihed at gøre.
Mennesker, der fornemmer at de gøres til et middel til at flygte fra ensomhed, vil skynde sig væk, med mindre de selv har samme dagsorden.
At få øje på dette, kan være meget svært. Det skjuler sig ofte i måden, vi taler om os selv, andre og lidelse på. Vi inviterer simpelthen hinanden ud af kontakt til kærlighed og lyst: Ud af anerkendelse – ind i betingelse og bedømmelse efter et ideal.
At elske er hinsides brug
At elske er hinsides brug. Elskov er ikke et middel til noget som helst.
Under overskriften “Tantra” finder du et supermarked af alle mulige tilbud om, hvad “tantra kan gøre for at bringe dig et andet sted hen”.
Nej “tantra” vil ingen steder hen overhovedet. Kærlighed forlanger intet og kræver intet.
Præcis sådan fungerer det med lyst og frihed.
At erfare det, kan synes voldsomt svært. Det er som om de tillærte vaner med at “ville gøre alt og alle til et værktøj til at opnå….” sidder SÅ dybt i måden at bevæge sig og tænke på?
