Livskunst og eksistensangst. Driften efter at overleve, vil vel være den mest basale af alle drifter? Den giver sig på den ene side udtryk som eksistensangst og på den anden side læner den sig op ad vores seksualdrift.

At holde sig i live

Livet karakteriseres af impulsen til at holde sig selv i live – af sig selv.

På den baggrund er det ikke så mærkeligt at angsten for ikke at kunne sikre sit og sin nærmeste families økonomiske eksistensgrundlag, hører til noget af det, som fylder mest i livet?

Ved at sætte ind der – bliver det så også muligt at skabe invitationer, som mange ikke kan sige “nej” til?

Mennesker udholder alt muligt på deres arbejdsplads med afsæt i denne angst.

Markedsføring af kurser

Markedsføring af kurser og uddannelser benytter sig gerne af at fremhæve muligheden for at give deltagerne et bedre eksistensgrundlag.

Nogle gange på en sådan måde, at deltagerne bliver blinde for, at det f.eks. er begrænset hvor mange “behandlere” af en bestemt karakter, der overhovedet er plads til i et afgrænset samfund eller sprogområde?

“Er du også ID-terapeut? Det er jeg også!” “Er du også Tantra-behandler? Det er jeg også …”

Det fører til, at de kannibaliserer på hinanden ved at fremsætte det ene slagtilbud efter det andet. Ind imellem camoufleres de som “pludselige afbud” som det eneste, der tilsyneladende afskiller og kan tiltrække?

Mennesker uddannes til standardiserede kopier

Mennesker uddannes generelt til at være kopier med standardiserede færdigheder, der skal anvendes i et produktionsapparat. Det gør os lette at styre – i princippet som var vi en del af det øvrige udstyr? (Det understreges af , at der tales om mennesker som “ressourcer”)

Samtidigt bliver vi sårbare – idet der opstår en afhængighed af de virksomheder, som efterspørger vores specifikke kompetence.

En sårbarhed der gør, at vi meget enkelt kan inviteres ind i eksistensangst – og dermed også kontrolleres og styres.

Fra de tidlige år sendes børn ud i et konkurrenceræs og angsten for ikke at “være den bedste” eller bare “god nok”. En vurdering og bedømmelse der kun er mulig, ved at opstille specifikke standarder for, hvad der er rigtigt, “normalt” og forkert.

En dårlig ide at blive en kopi

I et evolutionært perspektiv er det en meget dårlig ide at blive en nøjagtig kopi af sine forældre (eller af nogen andre).

Set under et, vil det være afgivelser og forskelle, der driver evolutionen i sammenspil med de kontinuerlige forandringer der sker i en levende organismes omgivelser.

Forskelle, der gør en væsentlig- eller blot en lille forskel i forhold til at forbedre evnen til at overleve eller bare leve et mere sikkert liv.

En uddannelse, der styrker den enkeltes eksistens-kompetence og -grundlag, skal derfor mere tage sigte på at gøre det muligt for deltagerne at adskille sig, end at putte dem ind i en “standard-form”.

En uddannelse, der styrker den enkeltes eksistens-kompetence og -grundlag, skal derfor mere tage sigte på at gøre det muligt for deltagerne at adskille sig, end at putte dem ind i en “standard-form”.

Et “produktionsapparat” skal ikke handle kreativt, men holde sig indenfor forud definerede rammer, planer og regler

Livsduelighed og -evne i det levende er derimod fuldstændigt forbundet med kreativitet.

Livskunst og tantra

Hvad har livskunst med “tantra” at gøre?
… ALT.

En tantra peger på at få øje på forskelligheden i alt det, som er, og gennemskue hvordan vores kollektive og individuelle fortællinger og ideer om, hvordan noget bør være, konsekvent stiller sig i vejen for at se det?

“Metoden” til dette, kaldes for “meditation”. En ret simpel invitation til at se, lytte, mærke, dufte det som er, og få øje på hvordan intellektet hele tiden vil “ordne det”, så det “passer til det vi har lært, at det skal være”.

Derfor stiller en tantra sig også udenfor moral. Ikke sådan forstået at den inviterer ind i uansvarlighed. Tværtimod.
Den peger på, at det er vores moralske domme og målestokke, der gør det umuligt at handle frit, opmærksomt og bevidst i mødet med livets forskellighed: At se i “medfølelse” og have indset, at verden bevæges, som den enkelte af os bevæger sig?

Ansvarlig handlen?

Ansvarlig handlen forudsætter, at jeg er “fri i min handlen”. Handler jeg på baggrund af et “tillært program”, vil jeg næppe kunne tilskrives ansvar, men kunne henvise til den, som har programmeret mig? … Det kalder vi almindeligvis for at “handle under pligt”.

Politikere er ofte svært enige om, at vi skal kende vores “ret og pligt”. Præcis som soldater og tro arbejdere skal det.

En tantra er således også fri for “tro”. Den vil nærmere lægge sig op at den måde, vi videnskabeligt undersøger sammenhænge på.

I videnskab kan vi ikke bevise noget som helst.

Vi kan afprøve nogle antagelser, og måden, vi gør det på, vil være at forsøge at afkræfte dem på alle mulige måder. En hypotese om en sammenhæng skal blot en eneste gang afkræftes af et eksempel, for at vi må ændre den – vel vidende at vores beskrivelse af verden og livet – ikke kan være det, som beskrives.

Den bliver højest til en “invitation”, der kan have en vis “nytte” eller anvendelighed for den, som tager imod den – og sikkert altid også vil rumme en ulempe eller en vis portion ignorance?

At leve undrende og undersøgende

Tantra bliver: “At leve undrende og undersøgende”. At handle således at antallet af muligheder vokser. Vel at mærke i erkendelsen af, at livet som det fremtræder for mig, ikke er livet og det levende.

Jeg kan kalde det for “ livskunst ” – forstået om måden jeg møder og favner livet og det levende på?

Når vi på Mahamudrainstitut på Abildgaard inviterer til seminarer – så handler de om sammen at undersøge livskunst. For os bliver “elskovskunst” også til en ramme for denne fælles undren og undersøgelse. Elskovskunst er et udtryk for livskunst i vores beskrivelse.