Lockdown inviterer mig til at åbne og bevæge mig
En Lockdown der inviterer til at åbne og bevæge sig? Og om hvordan berøring og medfølende kropskontakt gør os sunde..
Disse måneder med det, som bliver kaldt for “lockdown”, har på mange måder været ganske spændende.
På den ene side dette temmelig voldsomme overgreb fra politisk side, om at jeg/vi ikke måtte gøre det, vi gør, for at forsørge os selv i det samfund, der næsten kun forstår penge som sit vigtigste kommunikationsmiddel.
Det har mange gange inviteret mig til at iagttage naturen af vrede, og hvad det gør ved mig, når jeg oplever at noget eller nogen vil “binde”.
På en anden side, at jeg har nydt det rum for fordybelse, som åbner sig.
Det er jo ganske paradoksalt, at Politikerne kalder det for “lockdown”, hvis det inviterer mig til at åbne!
Åbne for at se det, som er.
Åbne mig for kreativitet og den opmærksomhed, jeg forbinder med at fordybe mig.
“At fordybe” lyder af at kravle ned i et hul… Det ser jeg her, når jeg skriver det på skærmen.
I virkeligheden vil det være mere opklarende at skrive: “at lade mig opløse” igennem iagttagelse. Det sker, når der åbnes for at se “det mulige”. Det er grænseløst..
Hver eneste dag har jeg været på værkstedet og leget med bevægelse og form. Det er hundreder af kg stentøjsler, jeg har haft igennem mine fingre.
Mange gange har jeg spændt et stykke af en stamme op på trædrejebænken for at forme den til et låg.
Medfølende, sanselig, berøring og kontakt.
Vores store seminar- og omklædningsrum, der ligger i længen vinkelret på bygningen med mine værksteder, har stået tomme. De venter på, at vi igen mødes i berøring og bevægelse.
Månederne har vist mig HVOR vigtigt det er for os mennesker, at mødes i kropslig kontakt.
Karin refererede i går en Tysk forsker: Professor dr. med. Gustav Dobos. Han leder en gruppe, der undersøger betydningen af berøring og fysisk kontakt for stress og dermed vores immunsystem og generelle sundhed.
Resultaterne peger på at intim kropskontakt og det, de beskriver som: “Medfølende opmærksom berøring” – har meget stor betydning for vores livs- og overlevelseskraft – såvel fysisk, psykisk og socialt.
I sin (og andres) hypotese, vil inflammationer i vores krop direkte kunne henføres til stress. En stress, der i vidt omfang kan opløses igennem berøring og bevægelse.
Jeg har iagttaget det i mig, og jeg hører det fra de, som kommer på års-forløb hos Mahamudrainstitut, hvor meget de savner denne bevægende og berørende kontakt.
I øvrigt ses det hos alle flokdyr – også i særdeles hos primaterne, som vi i sidste ende ligner mest, hvordan netop kropslig fysisk berøring og kontakt med hinanden på tværs i gruppen, måske er noget af det vigtigste i forhold til socialisering, omsorg og fredelig adfærd?
Lockdown som en invitation til at åbne
HVOR vigtig, den er, har Corona-året sat i et endnu tydeligere perspektiv for mig.
(Det gør det også så meget mere tankevækkende, at det netop er kropskontakt, som politikerne særligt har advaret imod).
“Lockdown” har med andre ord været en invitation til at åbne.
Zhuangzi skriver om det at åbne:
“Et åbent øje ser klart. Et åbent øre hører nøje. En åben næse kan lugte differentieret. En åben forstand leder til en klar forståelse. Åben viden fører til integritet.
Hvad, der er i overensstemmelse med “Vejen”, bryder sig ikke om at være forstoppet. Forstoppes det, kvæles det. Kvæles det for længe, så begynder det at stagnere. Hvor stagnation kommer, opstår en mængde skadelige påvirkninger.
For at tingene skal kunne opnå viden, må de kunne ånde.
At åndedrættet ikke er fyldt, kan man ikke gøre himlen ansvarlig for.
Dag og nat gennemtrænger himlen det uden ophør, men mennesket stiller sig imod og blokerer åbningerne…………..”
…Fantastisk ikke?
Åndedrættet – at åbne mig, for det der sker af-sig-selv
Åndedrættet! … Når, jeg åbner og afspændt lader tyngden “ånde ud med mig”, vil livs-impulsen af-sig-selv og fuldstændigt naturligt og afspændt “ånde ind med mig” igen.
De små damme i gårdhaven på Abildgaard har været lukket af frost og is. Nu åbner de sig igen. Isen slipper. Vandet pibler ind over den. Efter vinter kommer foråret.
Hvor der åbnes skabes rum for bevægelse.
Institut for (indre) rum og bevægelse – kalder vi os også på Mahamudrainstitut. Det har ikke stået tydeligere end nu..
Lockdown som kontrol – Det levende er at åbne.
Hvis du også ser denne Lockdown, som det ultimative udtryk for hvordan kontrol og kontroladfærd fungerer, og virkelig længes efter at undersøge en anden måde at møde det levende kompetent og trygt på, så kom og vær med!
Vores påskecamp er en god måde at lære os at kende på, og på vores årsforløb har vi en prøvegang…
Der er måske ikke ret meget, som er sundere for os, end at åbne os for aktiv, sanselig, dialog i bevægelse og berøring?
Børn, der får meget lidt eller ingen berøring.. tager fysisk og psykisk skade. For os voksne er det ikke anderledes.
Vi ser det som næring for sjæl, sind, ånd og krop.
