Loyalitet en nødvendig kompetence og hvordan?
Loyalitet? Hvad betyder det? Når jeg synes noget er svært emotionelt og følelsesmæssigt, så skriver jeg gerne om det. Refleksionen fungerer for mig som at bringe bevægelse ind i noget, der kan føles låst. Jeg tænker at mange mennesker har mødt følelsen af, at nogen ikke handlede loyalt? Ikke mindst i forbindelse med skilsmisser.
Et tema som loyalitet ser jeg som meget relevant, når vi relaterer så tæt og intimt, som vi gør det i “tantra sammenhænge”. Det er gået op for mig, at der kan være meget forskellige opfattelser af, hvad det betyder, og hvor vigtigt det måske er?
Loyalitet i Juraen
Indenfor Juraen vil loyalitet imellem samarbejdende firmaer blive tolket som at informere hinanden om forhold, der kan være relevante for samarbejdet.
Hvad er det så for noget, der kan have betydning i et samarbejde?
Oftest handler det om kundeforhold, og det at bruge adgangen til den den enes kunder som et middel til egen vinding, uden at det sker åbent og klart aftalt imellem samarbejdspartnerne.
En medarbejder må på tilsvarende vis ikke udnytte viden som er tilegnet under sin ansættelse til at hverve kunder for sig selv eller til at skaffe sig selv fordele – f.eks. i forbindelse med at søge ansættelse i et konkurrerende- eller starte eget firma.
I begge ovennævnte eksempler er der en retspraksis, der pålægger forurettede erstatning.
Loyalitet imellem mennesker generelt
Loyale mennesker behandler dig som et menneske og ikke som en “ting”. De ser dig IKKE som en “rolle”, en “funktion” eller en “leverandør” hvis opgave det er, at dække deres behov.
Det, der bærer loyaliteten, er at der skabes en mellemmenneskelig relation, hvor vi mødes i sympati for- og tillid til hinanden som mennesker.
Hvis en deltager på et kursus ikke kan se sin “underviser” – eller en medarbejder ikke kan se sin “chef” – som et helt og levende menneske, med følelser, sårbarhed, usikkerhed, styrker og alt det, vi tillægger nogen, vi kan lide – så vil det være et udtryk for manglende loyalitet.
Et loyalt menneske fortæller mig det, som er- eller kan være vigtigt for os begge. Også om det, han/hun tænker, at jeg måske ikke vil høre!? Frem for at tilbageholde sine synspunkter, iagttagelser og holdninger af angst for, at jeg måske vil blive vred eller ked af det?
Et loyalt menneske er ikke bange for at vise sig selv åbent og ærlig i mødet med mig.
I loyalitet vil jeg være meget opmærksom på, hvordan jeg omtaler et menneske offentligt eller overfor andre.
Til loyalitet hører også i min optik at give tid og plads til konflikt. Hvis en medarbejder f.eks. ved, at vedkommendes opsigelse vil efterlade sin arbejdsgiver med et stort problem, vil det være loyalt at fortælle om det tidsnok til, at det er muligt at forebygge de værste problemer.
Tør et menneske, som udtrykker angst for mig, kommunikere åbent, klart og tydeligt med mig?
Hvis ikke?
Vil vedkommende så overhovedet handle loyalt overfor mig?
….
En måde at iagttage loyalitet på, vil være at se på det, vi almindeligvis kalder for “loyalitetskonflikter”.
Loyalitetskonflikt børn og skilsmissen
Den typiske af slagsen optræder i forbindelse med en skilsmisse. Børnene kan komme i loyalitetskonflikt, hvis forældrene tydeligvis ikke kan lide hinanden længere, eller decideret har forsøgt at skade hinanden.
Barnet forventes at “vælge side”: At tage parti for den ene frem for den anden.
Der vil opstå en følelse af ufrihed eller betingelse i forhold til begge forældre.
Som i de fleste konflikter vil det vigtigste være at kommunikere om det.
Vil den ene af forældrene ikke tale om det, bliver det meget svært for barnet at bevæge sig i de dilemmaer, der kan opstå.
Det bindes i en loyalitets-konflikt ganske enkelt fordi barnet ikke kan se, hvordan den opstår? Konflikten vil være styret af angst. Forældrenes angst for at miste kontakt og vigtighed for barnet. Angst for hvad den anden kan finde på at fortælle? Barnets angst for at gøre noget forkert – og at forældrene bliver kede af det.
Et større barn vil måske kunne sige: “Hør her! Jeg er glad for jer begge to. I er forskellige og jeg vil være fri i forhold til, hvordan jeg ser jer og hvornår.”
Et mindre barn vil have gavn af at være sammen med en anden voksen, som han/hun er fortrolig med og med tiden kan dele sine tanker, bekymringer og loyalitetskonflikter med. Vide at det, der siges til denne voksne, ikke formidles videre til forældrene uden, at det er tydeligt aftalt og ønsket.
Han gik i seng med veninden, uden at hun vidste det
Går en mand i seng med sin partners bedste veninde, uden at det forinden er aftalt, vil der opstå en loyalitetskonflikt af de grimme.
Den næres af, at der bevidst tilbageholdes viden, som vil være meget vigtig for hende, som holdes i uvidenhed. Når der ikke fortælles, vil mandens partner ikke være i stand til at handle frit, på en måde så hun kan passe på sig selv.
I det øjeblik hun opdager, hvad der er sket eller foregår, vil den vrede, som det udløser, handle om netop følelsen af at de to, som hun mødte i tillid, – sammen forhindrede AT hun kunne tage vare på sig selv. Hun fik intet valg eller handlerum at bevæge sig i. Hun blev bundet i det, som hun sikkert efterfølgende vil se som sin “bundløse naivitet”.
Hun rammes på sin tillid til at kunne bevare sin integritet!
Måske havde hun “fornemmet noget”? .. Og blev overbevist af mandens og venindens forsikringer om, “at der skam ikke var noget”. I virkeligheden forført til ikke at stole på det, hun sansede.
Der skal et stærkt og modigt menneske til at rejse sig fra det. Uanset vil det føles meget sorgfuldt. Ordet “sorg” kommer af det tyske ‘sorgen’, som betyder “at tage omsorg for”. Vi søger, når vi mister noget, vi har følt- og taget omsorg for. I dette tilfælde vil det dels være hende selv. Sin evne til at sørge for sig selv. Oveni det også måske tabet af veninden og manden, der sikkert også begge også har været omsluttet af hendes omsorg?
Måden, hun kan hjælpe sig selv på, vil være at kommunikere og tale om det. Anerkende det der sker i sig fuldt og helt uden at bedømme eller bebrejde sig. Bare SE det, og genfinde omsorgen for sig i det, som lige nu føles svært.
Det kan opleves meget sårbart pludselig at tvivle på sin evne til at stole på sine sanser og intuition. “Er jeg da fuldstændig ude af stand til at mærke, hvem jeg kan have tillid til eller ej?” .. Kan en sætning lyde igen og igen.
Loyalitet og åbenhed
For mig er åbenhed og klarhed fuldstændigt afgørende for loyalitet: Fortæl mig hvad du gør, som jeg bør vide!
Hvis du er bange for at fortælle mig det, så bør jeg vide det… Hvis du ikke er bange for det, så er det ufarligt at tale om det.
Det fungerer selvfølgelig ikke, hvis der er angst i spil.
Opdager jeg, at et menneske udtrykker angst for mig, så vil en tillidsrelation nok ikke være mulig? Angsten hænger ofte sammen med en manglende evne til at bevæge sig i en konflikt. Man venter med at vise sig som man er, indtil det er for sent, og tilliden er væk?
Hvis du vil erfare sammen med os på Mahamudrainstitut, så er vores Cupisofi og elskovskunst måske noget for dig?