Heksebrændinger og lyst

Vi skal ikke mange år tilbage før hekse blev brændt levende på bålet eller skulle bestå vandprøven, der betød, at de blev bundet på hænder og fødder, hvorpå de blev smidt i vandet. Flød de ovenpå var de i pagt med djævelen og måtte på bålet, gjorde de det ikke, men gik til bunds, var de uskyldige. Udfaldet var givet på forhånd.

“Forførte” mænd og kvinder

Disse (typisk) kvinder inviterede mennesker ind i kontakt til sin natur. De opponerede mod den gældende autoritetstro og moral. Alt for ofte blev de beskyldt for at “forføre” både mænd og kvinder.
I Indien må enhver kvinde, der beskyldes for at praktisere noget, der kommer i nærheden af “en tantra” frygte for sit liv – og det netop, med baggrund i at det, som optager hende, er kontakten til natur, cyklus og livskraft.

Nu kunne man tro at meget er sket siden?

“lyst” er ikke “lyst til”

Jeg iagttager, hvordan der ikke skal meget til, før moral og norm får lov til at blive styrende.
Kontakt til lyst er skræmmende og skamfyldt. Fordomme får lov at trives i fuldt flor.

Måske er det at fordybe sig i kontakt til lyst noget for de få?

Lyst vil opfattes som “upassende”. Det ER impuls og spontanitet. Den følger ingen regel eller særlig “forud fastlagt orden”, og bliver paradoksalt nok i sin åbenhed og ærlighed – i min beskrivelse – til det som er “ordentligt”.

Når dette synes svært at forstå, skyldes det muligvis at lyst forveksles med begær? Begæret søger noget for nogen. Lysten søger ingenting.

Måske forskellen kan eksemplificeres således:

Jeg har ikke “lyst til” at gå på toilettet. Jeg SKAL på toilettet.
Jeg har ikke “lyst til” at trække vejret, jeg trækker vejret – eller vejret trækker sig med mig.
Jeg har ikke “lyst til” vand – Vand er nødvendigt for at leve. Jeg MÅ drikke.
Jeg har ikke “lyst til” sex. Behovet for seksuel forening er en forudsætning for livets eksistens. Det er en iboende kraft i alt liv.

Lysten udtrykker livets egen bevægelse – puls eller impuls.

Jeg kan være i kontakt til den, eller forhindre den bevidste kontakt dertil ved at forveksle den med “Lysten til” – dvs med en særlig måde hvorpå impulsen kan opfyldes…
Eller med “Ikke at have lyst til..” Der principielt udtrykker akkurat det samme dvs. en “form”, der er i så fald er uønsket.

Lyst og “seksualitet”

Lysten har således på sin vis intet direkte med “seksualitet” at gøre. Det ord beskriver blot bestemte måder at ville “udleve sin drift på” dvs. at finde en bestemt form.

Vi opdrages til at forveksle disse to. “Hvad har du lyst til?..” spørger moren sit barn. Og tvinger dermed ubevidst barnet ud i at vælge – dvs at gå i konflikt – og samtidig ud af kontakten til lyst.

Konsekvent at handle på det, “som man har lyst til” og oven i købet begrunde det med, “at det er ren impuls” – er ikke alene unyttigt, –  det inviterer også ind i fokus og dermed manglende opmærksomhed.

At leve opmærksomt og bevidst

Kontakt til lyst betyder at leve opmærksomt og bevidst – og det sker IKKE igennem anstrengelse, men ved at åbne for at sanse det, som er bag alle historierne, der stilles imellem.