Ingen der vil fordybe sig i Tantra – ja måske i noget som helst – vil komme udenom at forholde sig til “Lysten” og Lyst.

Lysten undertrykkes..

Jeg tænker, at det altid på en eller anden måde har været centralt i menneskers kultur? Alene det forhold at så mange religioner har sat så mange kræfter ind for at binde og undertrykke “lysten”, tyder på det?

“Det er lysten, som driver værket” – lyder et ordsprog.

Psykologer, sexologer, parterapeuter og i de senere år også Tantra-behandlere af enhver art møder klienter, der giver udtryk for “manglende Lyst”. På sin vis virker det paradoksalt, når vores samfund tilsyneladende er mere seksualiseret end det har været i mange hundrede år?

At mangle “lyst” i et parforhold kan meget hurtigt blive opfattet som en trussel for dets beståen. Det betyder i den almindelige forståelse, “at der er noget i vejen med det”? .. Om ikke andet bliver det ofte det, som får mennesker til at “ønske sig mere lyst”: Angsten for ikke at være god eller tilstrækkelig nok.

Lysten erstattes med “seksuel energi”.

Nogle vil ikke så gerne tale om “lysten”.

De foretrækker at beskrive det som “seksuel energi”. “Noget” man kan løfte, styrke eller “cirkulere i kroppen. Her bliver det så gerne meget vigtigt , at det ikke handler om “sex” eller elskov..

I Yogaen skrives der om “Brahmacharya”. Det henviser til at praktisere seksuel afholdenhed for at koncentrere sig om “det væsentlige” og ikke lade sig aflede af sit “begær”.

Der synes altså at være alle mulige anledninger til at gøre Lyst og sex til noget farligt? Både hvis det mangler – eller hvis det forstyrrer.

… Og det gør Lysten!
Den forstyrrer kontrol og pligt.

Lysten sker af-sig-selv

Når jeg skriver om “Lysten” uden at dele den op i “seksuel lyst” og “anden lyst”, så beror det på, at jeg ikke ser nogen forskel.

“Lyst” betegner det, som sker af-sig-selv. Overfor det kan jeg stille “pligt”, der fødes af det, som forventes eller forlanges.

Spørgsmålet: “Hvad har du lyst til?” bliver således den største “Lyst-dræber”, jeg kan forestille mig. Måske lige slået med et mulehår af: “Kan du ikke få noget MERE lyst?”.

Hvis, jeg iagttager mig selv, og undersøger hvor meget af det der sker i mig, som “sker af sig selv” – og hvor meget der er underlagt min “vilje”, så bliver der ikke meget tilbage til bunken med “vilje-styrede funktioner”.

Mit åndedræt, fordøjelse, søvn, tørst, sult, immunsystem.. alt det, som regnes for at være “vitalt” for min overlevelse – sker af sig selv. Det fungerer som spontan impuls. Imidlertid har jeg igennem opdragelse og intens træning med brug af skyld, straf og angst lært at kontrollere mange af disse impulser. Dvs. styre dem så de får et acceptabelt udtryk i det samfund, jeg færdes i.

Et samfund der i øvrigt forventer “pligt-opfyldende” medlemmer, der grundlæggende “gør hvad autoriteter siger, at de skal gøre”. Det er også det historiske grundlag, vores skoler er bygget på.

Undertrykkes lysten skabes spænding

At undertrykke det, som sker-af-sig selv kræver anstrengelse. Hvis jeg ikke må le af noget, jeg synes, der er sjovt, vil jeg spænde i min krop.

At forlange noget, der ellers naturligt sker af sig selv, vil også skabe spænding. Prøv at forlange af dig selv, at du får en orgasme! og mærk efter!

Som regel er vi blevet så godt opdraget, at vi ikke længere behøver andre end os selv til at skabe “pligt”. Vi bygger f.eks. også “relationer” op omkring sådanne pligter.

Et “Parforhold” rummer f.eks. typisk en forventning om monopoliseret elskov? Ikke bare det men også bestemte tegn på, at du “helt af dig selv elsker mig”.

Et “Venskab” indeholder på samme måde klare forventninger. Mange har f.eks. den opfattelse, at et venskab “ødelægges”, hvis man elsker med hinanden? Eller går i seng med den andens kæreste?

På sin vis har de ret.
Det hænger sammen med at elskov og sex i sig selv knyttes til forventninger?
Hvis vi “går i seng med hinanden, så betyder det at…” (og så kommer der en fortælling om “noget mere”)

Livs-lystig

Fra jeg var ganske ung opdagede jeg en meget klar sammenhæng imellem min seksualitet og livslyst. Jeg fik øje på at kreativitet: Det, som skaber sig -af sig selv – har fuldstændig samme kilde som alt det andet, der sker af sig selv i mig.

Når jeg blev stillet overfor at skulle præstere noget bestemt for at gøre andre mennesker tilfredse, så lukkede jeg ned…

Kreativiteten blomstrede derimod, når jeg forblev afspændt og uden ambition. Det gør den så stadig!

Tilopas sang

Jeg genfandt denne erfaring i Tilopas fantastisk smukke sang, hvor han peger på vigtigheden af “uden anstrengelse at forblive løst og naturlig..”

Det er det Karin og jeg inviterer til at undersøge sammen på Mahamudrainstitut: At få øje på alle de forventninger til og forsøg på at kontrollere noget, der kun kan ske af-sig-selv.

… At blive bevidst om at sanse, hvordan vi spænder op for at tvinge noget igennem, som ikke er naturligt.

Det handler om at “anerkende” – hvilket ikke betyder at acceptere! Accept følger af en bedømmelse. Anerkendelse betyder at SE, som det er…hinsides en stræben efter at ville ændre på det igennem kontrol.

Det helt fantastiske er at erfare, at det som SES, det forandrer sig af sig selv. Det er også sådan “Lysten” fungerer.

Hvis du vil samtale om Lyst, så læs her