Da Karin og jeg mødte hinanden, gik der ikke lang tid før jeg blev meget begejstret for hendes måde at lave mad på.

Hun kunne på enkel vis lave meget velsmagende og – nærende vegetariske retter, hvor krydderierne sammen med helt friske grøntsager var basis.

Mad hvor den naturlige smag fremstår tydeligt

Det kræver dygtighed og mangeårig praksis at at finde og balancere ingredienserne på sådan en måde, at deres naturlige smag fremstår rent ublandet og tydeligt. At de er klare hver for sig, og komplementerer hinanden.

Karin skaber sådanne harmoniske måltider, igennem indsigt, masser af erfaring, og en kropsliggjort erkendelse af mange underliggende principper. Hun anvender aldrig en opskrift!

De, som kommer i praksisfællesskabet på Mahamudrainstitut kan sikkert nikke genkendende til glæden og nydelsen ved at spise den mad?

Vi spiser mad med hele kroppen (Ja hovedet hører med)

For nogle dage siden sad jeg ved siden af en dreng. Vi fik serveret smukt anrettet mad. Han synes som det første, at det var sjovt at røre maden rundt, indtil det på tallerkenen lignede noget ubestemmeligt snusk.

Han stak i den klistrede massen med sin gaffel en sidste gang, og sagde så, at han ikke kunne lide den! Det kunne jeg virkelig godt forstå. Det så direkte uappetitligt ud!

Vi spiser og smager ikke bare med munden og svælget. Hele kroppen bevæges. 
Mad taler til- og bevæger alle sanser. (Som i øvrigt alt andet gør det!)

Kunsten ligger i at undersøge hvordan de bevæges af hvad? Efterfølgende afprøve, erfare, mærke sig principperne, variere, udbygge og gøre det hele igen og igen. 


I enhver praksis kan det være en rigtig god ide at stå på skuldrene af mennesker og at anerkende det. Både de nulevende og længst afdøde. Se hvad de gør, tænkte og gjorde?

Klarhed

Med Tantra er det ikke anderledes for mig.

Med afsæt i ovenstående som metafor, peger jeg på, at en praksis med Tantra, for mig og igennem tiden, har lagt stor vægt på klarhed.


Hvordan opdager et menneske, som måske har hørt om Tantra: At den event eller uddannelse, som vedkommende deltager på, svarer til at noget er blandet sammen imellem hinanden til en grød, uden at passe eller smage særligt godt sammen?

 At smagen, uanset hvordan den er, hverken repræsenterer det ene eller det andet!

Lad mig eksemplificere det.



Psykoterapi – Selv er centralt!

Moderne Psykoterapi og psykologi fokuserer på, at vi har et “selv”, vi kan udvikle. Vi kan søge at forstå os selv, opnå selv-indsigt, og måske blive bedre til både at afgrænse- og “at gøre noget for os selv”? 

Megen Terapi inviterer også til at “rydde op i noget mentalt rod”.

Kropsterapi – adskiller sig ikke meget derfra i den grundliggende præmis. Når det nu er det der “selv”, som står i centrum! Så skal den, som behandler, holde sit “eget selv” – sig selv – udenfor.
Vi mødes i en meget klar grænse og adskillelse imellem “klient” og “terapeut”.

Der er også en klar forventning til at en behandler/terapeut har et teoretisk, empirisk og praktisk velfunderet studium, som basis for at behandle.

Både i krops- og psykoterapi opereres der med “Mål”.
Vi vil “et sted hen” med det. Der skal/bør være en eller anden form for diagnose og journal.

Tantra – Selv findes ikke!

Med Tantra forholder det sig fundamentalt anderledes!


Hele grundlaget for Tantra, er at se, at den forlokkende ide om et “Selv” er illusion. Der ER altså intet Selv at udvikle, behandle, rydde op i, afgrænse etc…



I det øjeblik det erkendes, så opløses også alt det, som kan få nogen til at opsøge psykoterapi eller en psykolog. 

Hvis noget ikke føles rart, vil det pege på: Hvordan, det som er, iagttages?

De klassiske Tantras henviser til, at det at bevæge og bevæges ER iagttagelse.

Når der bevæges anderledes, så bevæges alt anderledes.

Vi mødes ikke i afgrænsning, men ser, at vi er “det samme”…

Måske kan den ene af os endnu ikke få øje på det?
Professionel distance skabes eller opstår ikke…



Mål er der ingen af i Tantra. Hvad er mål andet end fortællinger om noget, som ikke er?
Fortællinger der skal bringe et Selv til at være mere tilfreds med sig Selv?
Mål handler om tid.

Praksis i Tantra er hinsides tid

Tantra inviterer til kontinuerlig, opmærksom, undersøgende, og iagttagende, praksis, hvor der ikke skelnes imellem sind og krop eller : Mig, dig og det.

Vi mødes i undersøgelse af et “vil”.
Ikke i: “Jeg vil noget med det”. 

Der skabes ikke noget “at opnå”, men: At se alt opstå i erkendt hvordan?


….

Kan du følge mig i overvejelserne om, hvor ærgerligt det er at blande to vidt forskellige måder at anskue livet og det levende på til noget ubestemmeligt mad?

… Og måske endda tilføje Astrologi, Shamanisme, Tarot kort… og hvad der ellers kan puttes i sammenkoget?