En Mahamudra massage kan beskrives som lystfyldt elskov, der overhovedet ikke er frækt: At skrælle alle disse lag af historier og betydninger væk, og sanse sig selv i det naturligste af alt, – det vi alle er rundet af.

Jeg kan også formulere det anderledes: En Mahamudra massage er at mødes i kontakt til lyst og kærlighed: At relatere hinsides at “bruge” hinanden og have sluppet enhver ide om at skulle nogen steder hen med det.

Det fineste og smukkeste

Fuldstændigt ukompliceret, befriende enkel og vidunderlig elskov. Som når vejret trækkes eller pulsen slår. At tage kontakt til vores rene eksistens.
Det fineste og smukkeste der findes.

I det øjeblik, de fleste – som ikke allerede har erfaret dette møde – læser dette, vælter det frem med moralske fortællinger og forbehold? Jamen KAN man bare det? Med et vildfremmed menneske?

Kender du nogen?

Prøv lige at reflektere over, om du nogensinde vil komme til at kende et menneske? Eller om det, du gør, i virkeligheden er at danne dig et billede af en person og så mødes med vedkommende i den forestilling? Et billede du hele tiden bygger videre på, ved at tilføje det “dine erfaringer?”.

Der begynder og slutter en Tantra!

At elske uden at sige “fordi”

Det handler altså ikke om at lære alle mulige teknikker, eller identificere sig med nye ambitioner om at kunne det ene eller det andet med sin orgasme, energi, chakraer, eller hvilke andre fantastiske fortællinger vi kan finde på, for at styrke dette “at være nogen som kan…”; men om at elske uden at sige “fordi” eller “på betingelse af”.

Den frihed, der ligger i at have fået øje på dette – ikke som en intellektuel øvelse, men ved at erfare det i sig, ligger udenfor beskrivelse.

<3