Tantra uden tøj på

I Mahamudrainstitut foregår stort set alle øvelser uden tøj på. For nogle kan bare forestillingen om dette udløse angst. “Er jeg nu pæn nok?” “Kan jeg vise mig sådan?” “Hvad nu hvis jeg får erektion”. Sjovt nok er den blufærdighed og skam (som jeg beskriver det) noget at det, som slippes hurtigst hos 99% af de, som for første gang deltager på et af vores seminarer og retreats.

Når vi vælger den praksis, bunder det i en opfattelse af, at vi også igennem vores påklædning konditionerer os selv. Den fungerer som et “lag” imellem vores krop og verden omkring os, hvilket kan være meget praktisk hvis det er koldt, eller omgivelserne på anden måde kan skade os; og i mødet med andre mennesker virker den også som noget, der afgrænser og adskiller os. Igennem tøjet skaber vi identitet og fortæller historier.

Bare det at være nøgen blandt andre, som også er til stede, som de nu engang ser ud, opleves både befriende og anerkendende.

At det så også føles temmeligt naturligt at tage tøjet af, når vi vil undersøge kontakt, nærvær, berøring, og lyst er vel indlysende?

Er det “frækt” eller Lystfyldt?

I vores seksualitet spejles vores omgang med os selv og hinanden. Her bliver det tydeligt, om vi “har fat i os selv” eller “er ude af os selv”. Har vi gjort os afhængige af historier f.eks. om det frække? Bruger vi hinanden, eller mødes vi med hinanden? Har vi sat mål, ambitioner og betingelser op for mødet, og er det så overhovedet muligt reelt at mødes – dvs. i kontakt til kærlighed, frihed, lyst og bevidsthed?

I den Tantra som Mahamudrainstitut inviterer til, sker forståelsen ikke over intellektet. Det indtryk kan du måske få ved at læse nogle af teksterne her. Intellektet fungerer vidunderligt i forhold til at invitere og beskrive, og vil vi forstå, må vi erfare.

Der hvor der igennem tusinder af år er blevet sat ind for at skabe angst, skyld og fortrængning – med det ene formål at fratage mennesker deres frihed og gøre dem til gode soldater og lydige arbejdere, vil frigørelsen også skulle tage sin begyndelse i vores seksualitet…i lysten.

Seksualiteten er blevet gjort pervers, noget meget “privat”, til det “frække” (som kun opstår igennem det forbudte) og til en praksis, som betinger vores samliv. Samlivet skal have en bestemt FORM for at tillade lysten i at blomstre. Intet sted som omkring sex og lyst, finder jeg så megen tale om moral. Spørg enhver religion, og de vil se din lyst og seksualitet som en hindring for din spiritualitet!

Hvordan kan det, som er min rod, mit ophav, udgangspunktet for min eksistens, den kraft som bruser i mig, som gør at blodet pumpes rundt i min krop, at åndedrættet bevæges, at hver eneste celle sitrer i sin livgivende “optagethed” af at formere sig eller give plads til nyt liv, gøres til noget der er en HINDRING for spiritualitet?

Sex er spiritualitet

Sex ER spiritualitet, når den frigøres fra alle de perversioner, som præster af enhver art har haft succes med at prædike. At gøre den smukkeste akt af alle, til noget der skal forbindes med skyld er måske menneskehedens største forbrydelse? Magthavere har altid frygtet for løssluppenheden, for glæden og det frie menneske. Hvem, der lever fuldt og helt i kontakt til lyst, uden angst, frygt eller skyld, vil lade sig styre af nogen?

Hvordan lægger vi tusinder af års tillært skyld, skam og blufærdighed fra os? Ikke sådan at vi løber rundt, og gør lige præcis hvad vi har lyst til – hvilket vil være meget upraktisk og sikkert tage andres frihed – men sådan at vi går fra at være ubevidste og automatiserede til at blive bevidste og opmærksomme?

Kan det ske ved at skulle følge en ny moral? En tantra-moral? “Sådan er den rigtige sex?”… “Gør sådan og sådan… SÅ vil du opleve længere orgasmer etc etc…”

Vil det ikke blot være igen at lægge sig ind under dom og skyld? “Øv…nu kunne jeg ikke holde min ejakulation tilbage, jeg må træne noget mere!”. Vil du leve din seksualitet i en “tantrisk” ambition?”. Det vil gøre dig præcis lige så ubevidst og ufri, som du hele tiden har været!

Tantra inviterer dig til at slippe enhver moral, enhver tro, enhver fortælling om, at noget er givet som “rigtigt” eller “forkert”….og i stedet begynde at iagttage, bevidne og undre dig i alt hvad du gør. IKKE som en analyse, der jo lever igennem bedømmelsen, men i en helt enkel anerkendelse: Jeg ser, at jeg ser. Mærker, at jeg mærker. Hører, at jeg hører…osv.

…Og til starte der, hvor det er dig aller mest tydeligt i hvor høj grad, du har lagt låg på kontakten til den naturlige lyst: I mødet med et andet menneske (andre mennesker) – uden tøj på – i berøringer, som intet forlanger og intet sted vil hen.

At gå ind i dette potentielle og det muliges rum, hvor du til enhver tid kan sige “Nej”, intet kan forlange, og kan undersøge dit “Ja” – til dig selv, til lysten, til kærlighed i al sin uendelige enkelthed og frihed, vil blive det mest transformerende der sker i dit liv. Det eneste, som er en forudsætning, er et meget klart: Jeg vil! …. (være fri). Ikke at dette står som en “betingelse”, og uden dette “vil” ser du simpelthen ikke rummet. Mødet finder ikke sted i dig.