Det er meget populært at tale om “maskulin- og feminin energi”. Det kan meget vel føre til, at vi skaber to polariserende fortællinger om det at være menneske. Det ser jeg som uheldigt. Ikke mindst da det er med til at fastholde nogle rigide skabeloner at se hinanden igennem.

Hvor kommer denne ide om at tale om maskulin og feminin energi fra? Nogle vil hævde, at det stammer fra taoismens brug af Yang og Yin. Herunder vigtigheden af at “balancere” disse disse energier i hver person uafhængig af deres biologiske køn.

Denne forsimpling har ingen bund i den taoistiske filosofi.

Maskulin og feminin som Yang og Yin?

Zhuangzi (eller Chuang Tzu) var en indflydelsesrig kinesisk filosof, der levede omkring det 4. århundrede f.Kr.
Hans værk kaldes også “Zhuangzi,”. Det er fyldt med allegorier, parabler og anekdoter, der udforsker Taoismens centrale temaer. F.eks relativitet, spontanitet og livets fundamentale usikkerhed og foranderlighed.

Yin og Yang fremtræder deri som symboler på kontinuerlig forandring og “gensidig opståen”. IKKE som “polariteter”, tilstande, “sider” eller en maskulin og feminin “egenskab”.

Zhuangzi fremhæver det absurde i vores forsøg på at fastlægge universelle sandheder eller at leve efter moralske koder. Han argumenterer igennem sine fortællinger for, at bestræbelser på at finde fast grund i en konstant foranderlig verden vil være forgæves.

I Cing – “Forandringernes Bog”

I Ching, eller “Forandringernes Bog”, er en af de ældste kinesiske tekster og et grundlæggende værk inden for både taoistisk og konfuciansk filosofi.

Teksten er en samling af orakelsprog – hexagrammer – der hver især består af seks linjer, der hver især kan være ubrudte (yang) eller brudte (yin), og som tilsammen danner 64 forskellige konfigurationer.

Disse hexagrammer anvendes til at vejlede i fortolkningen af kosmiske og menneskelige fænomener, baseret på universets bevægelse. Bevægelse der beskrives som:” Vekselvirkninger imellem yin og yang” Dvs. hvor yin bliver til yang, og yang til yin.

I Ching inviterer til at se, at alt i universet relaterer, og at det, vi kalder for “en ting” eller “en begivenhed” opstår og ophører igennem måden det relaterer med alt andet.
Det perspektiv afspejler en systemisk opfattelse, hvor forandring, gensidig tilpasning og opståen er det, som er.

Jorden og himlen

Jorden uden himlen ville være ufrugtbar og livløs, mens himlen uden jorden ikke ville være den himmel, som er (nu).. Sammen understøtter de betingelserne for liv. Ikke det ene uden det andet.

Yin og yang beskrives metaforisk som bjerget, der ændrer udseende med solens bevægelse over himlen som eksempel.

Vandet og bjerget

Vandfaldet med vandet, der styrter ned i slugten, er en anden allegori:

Vandets strømning nedad illustrerer yin ved tilsyneladende at være modtagelig og tilpasse sig omgivelserne, mens bjergets tilsyneladende fasthed og opadstræbende natur illustrerer yang ved at være formgivende og bestemmende.

Set i et andet perspektiv, er det vandet, som former både bjerg og kløft i samspil med bjergets struktur, hvilket skaber floder, søer og vandfald.

Det viser, hvordan yin og yang blot er forskellige perspektiver på det samme. I det ene er vandet blødt og modtageligt, i det andet er det vandets fortsatte varierende løbende bevægelse, som sliber og gør bjerget til “det bløde.”

De fantastisk smukke fordybninger og former vi kan se, vidner om vandets tusindårige bevægelse,. De dannes både af klippernes bevægelse, forskellige struktur og de forandringer som vandets strømning fører til.

De kontinuerlige ændringer i formen på sider og bund sker igennem både bjergets og vandets natur. Heller ikke de har nogen egen-eksistens.

Alle kender det at slå hårdt ned i vand og mærke smerten i hånden! Overfor forsigtigt at lade det bløde varme vand løbe over sin nøgne krop. Vand er hverken yin eller yang, det afhænger af, hvordan det mødes, bevæges og og dermed iagttages.

At undersøge maskulin og feminin energi?

Derfor giver det i taoistisk filosofi og senere tantrisk buddhistisk filosofi ingen mening at undersøge Yang… uden samtidig også at undersøge Yin og omvendt.

Det samme vil jeg sige om det “maskuline og det feminine”.

At undersøge yin uden yang (eller omvendt) ville være som at forsøge at forstå dag uden nat, eller op uden ned.

Yin kan uden anstrengelse være Yang.. og Yang.. Yin.. Det afhænger udelukkende af måden, der iagttages på. I den forbindelse er det vigtigt at forstå, at al bevægelse betragtes som iagttagelse.

Det er populært at beskrive Yin og Yang som en cyklisk bevægelse. Sådan kommer den til at se ud på et fladt stykke papir. I virkeligheden ville det være mere passende at beskrive dem som en helixagtig bevægelse der kontinuerligt udfolder sig i spontant skiftende retninger.

Hjertets natur

Tænk bare på hjertet som pumper blodet rundt i vores krop! Det sker ikke i en roterende- men i en fremadskridende bevægelse, der vil have karakter af en flerdimensionel bølge.

Ikke nok med at hjertet forsyner alle organer og væv med blod og dermed ilt, den nærer også sig selv med blod og ilt.

Den sørger også for, at de lunger, som i bevægelse skiller ilten fra den indåndede luft, igennem blodet har tilstrækkeligt ilt til, at de kan gøre det.

Uden ilten i omgivelserne ville lungerne ikke fungere, som de gør.

At åbne og lukke

Bevægelsen i alle disse beskrevne funktioner kan reduceres til “at åbne og lukke”. Når der åbnes, så lukkes der også. Prøv at åbne en dør, og se at døren i den samme bevægelse lukkes op imod den væg, den sidder i!

Se at væggene i rummet ikke er rummet, men rummet skabes af det, der ikke er. Væggene lukker for at rummet kan åbne sig, som et “rum”. Som Lao Tzu skriver det: “Rummets nytte er ikke i væggene, men i det, som ikke er.” Altså er vægges natur både at åbne og lukke.

Dogen Zenji

Til at skrive om yin og yang hører for mig også Dogen Zenji (1200-1253), grundlæggeren af Soto Zen-skolen i Japan.

Han er kendt for sine tekster om zenbuddhismen, hvor han bl.a. udforsker tid, eksistens, praksis og oplysning.
Dogens mest berømte værk, “Shobogenzo” (Skatkammeret af det Sande Dharma-øje), indeholder en række essays, der dykker ned i zenbuddhismens kerneprincipper.

I hans tekster genfinder jeg Yin og Yang i invitationen til at se, hvordan alt opstår som bevægelse uden egen-eksistens.

En af de centrale ideer hos Dogen er “Uji” (有時), som direkte oversat betyder “at være-tid” eller “eksistens-tid”.

I denne iagttagelse er tid og eksistens ikke separate; de er sam-skabende.

Hvert øjeblik er både fuldstændigt og unikt i sig selv og udtryk for kontinuerlig eksistens. Intet øjeblik kan gentages.
Dogen taler også om “praksis-oplysning” (修證一如), hvor praksis (zen-meditation, zazen og fremfor alt dagligdags aktiviteter som at spise, arbejde, børste tænder, gå på toilettet, vaske sig, lave mad, gøre rent, dyrke haven, håndværke og interagere med andre.) – og oplysning er det samme.

Han afviser en lineær opfattelse af “åndelig vækst”, hvor man først praktiserer og gør en hel masse bestemt, for derefter at opnå oplysning.

Praksis og oplysning er indbyrdes forbundne igennem en kontinuerlig udfoldelse og undersøgelse. Ikke separate trin på “en vej”.

Oplysning udtrykkes i hvert øjeblik gennem vores handlinger og måden, vi lever vores liv på.
I det perspektiv findes der ingen “spirituel udvikling”, bla. i kraft af at enhver udvikling også vil være afvikling.

Hvordan udtrykkes maskulin og feminin energi?

Når jeg f.eks. læser og hører om at “den maskuline energi” på tantrakurser udtrykkes igennem “styrke, målrettethed og brøl og f.eks. at spænde i sine muskler?
Så tænker jeg over hvor ofte jeg ser mænd blive stille og indadvendte, når noget går dem imod.

Jeg ser også, hvordan mænd måske på mange måder er meget mere sårbare, end de umiddelbart giver udtryk for? De opdrages gerne til at undertrykke smerte og sårbarhed, så den ikke vises ud ad til, uden at se: At det, at anerkende smerte og sårbarhed er nødvendige for at opretholde livet.

Jeg ser hvilken styrke, der skal til for at føde børn, og hvor voldsom en oplevelse det var for mig, at være med og holde i hånd under fødsler. Der blev skreget, brølet og kæmpet som noget, der kunne minde om aggression. Hvem vil fortælle mig, at det skulle være en særlig “maskulin energi”?

Jeg spørger mig selv, hvem der igennem historien har haft brug for at skabe køns-polarisering?
Har det forbindelse til landbrugets opståen og de deraf følgende patriarkalske religioner? I den forbindelse blev der om noget behov for fortællinger, som handler om at gøre mænd til de stærke, og kvinder til de svage. Blandt andet for at adskille i det “målrettede” og det “omsorgsgivende”.

I Identifikationen med sådan fortællinger, bliver det svært at se, hvor mange forskellige måder vi kan vise omsorg på.

Mænds længsel efter det kvindelige

Mænd lever i en konstant længsel efter det kvindelige. Indtil de måske resignerer og giver op? Så vælger nogen at søge tilflugt i fortællinger, der stiller mænd overfor kvinder. Historier der handler om, hvor vigtigt det er at være modsætninger, frem for at være fælles om at være mennesker eller bare levende væsener på denne jord.

Hvis jeg vil opdage det at være mand, må jeg gøre det i mødet med kvinden. Jeg har ingen egen eksistens som mand uden hende. Hvis jeg vil opdage det at være kvinde, så må jeg gøre det i mødet med manden. Og hvis jeg vil undersøge det at være menneske? Så kan jeg gøre det i mødet med alt og alle!

Og nej hun har ikke noget mandligt i sig, og manden har ikke noget kvindeligt i sig. Heller ikke “maskulin og feminin energi”.

Jeg er som jeg er, og du er, som du er, og måske kan vi anerkende, at vi er forskellige, som alle sandkorn på jorden er det.

Der er så stort et behov for at putte mennesker i kasser, endda også hvad angår deres “seksuelle retning”. Kærlighed har simpelthen ingen retning. .. Tænk hvis den skulle betinges af det? Så kunne det ikke være det, vi har skabt ordet “kærlighed” til at pege på : At anerkende det, der er, som det er.

Det kan vi øve!

Elsk!