Mindfullness som et middel?

Når meditation eller “mindfullness” gøres til et middel ud af lidelse, forvandler det, som udtrykker kontakten til livet selv sig til at blive til et “værktøj” eller en “aktivitet”, der skal skabe oplevelse, nydelse eller lindring.

At søge efter en dybere “spiritualitet”, “transcendens”, “transformation” eller ophøjet forståelse fungerer som en flugt fra det liv, som leves i dette øjeblik. Hvorledes være i opmærksomhed, hvis der søges efter noget?

Meditation kan komme, når hver eneste bevægelse sanses og sindets virkemåde og mønstre bliver klare. Når det erkendes hvordan selvet går, tænker, vrøvler, lider, ler, skaber jalousi, – vrede, – skuffelse, – ambition, kysser, spiser og vasker.

Bevidsthed

Bevidsthed vil ingen steder “hen”, deler intet i før, efter og “nu”, mig og dig, den og det. Den bevæges som bevægelsen i en strømhvirvel, der kontinuerligt forandrer sig selv, af sig selv uden på noget tidspunkt at være adskildt fra vandet, som den hvirvles i.

Denne bevægelse er ikke “noget”, der kan begribes. Du kan sige: “Der er den!”…”nej, der!” … Og det du peger på, vil være væk inden din finger når at pege.

Meditation og hengivelse

Det er som med hengivelse: Ingen kan lære mig at hengive mig. Hengivelse kommer, når jeg slipper enhver ide om at skulle andet – selv tanken om, at jeg er den, der skal hengive sig til noget eller nogen.