Meningen med Livet, er det Livet selv?
Hvis nogen spørger mig efter “meningen” med en handling, så vil de med spørgsmålet pege på, at meningen beror på noget andet, end handlingen selv.
“Hvad er meningen med at kysse?” – kunne det lyde?
De fleste mennesker ser dette, som en invitation til at forklare “kyssets” betydning.
For mig er det mere simpelt:
Meningen med at kysse, er at kysse.
Det handler for mig om, at det, at søge efter en “mening” med noget, betyder at betinge dette “noget”, af “noget andet”.
Hvis jeg nu spørger:
“Hvad er meningen med universet?— Altså med ALT, hvad der er..?”
Så vil dette spørgsmål ikke kunne besvares med “noget andet?”
Meningen med universet er at være universet…
Det er det, som er.
Det skal eller kan ikke “bruges” af noget andet. Det er vel ikke muligt, da der ikke er andet, som kan bruge det?
På samme måde med spørgsmålet:
“Hvad er meningen med livet?”
.. At være livet, meningen med at leve er at leve.
Hvad sker der, hvis jeg vil søge mening i mit liv, i noget andet end dette liv, uden at se at det er mig, der er mening?
- Altså at det jeg er, er “mening”.
- At det, at jeg lever, ikke er betinget af noget som helst?
- Det er ikke betinget og er forbundet i alt, hvad der er?
- At “jeg” er et udtryk af dette Univers, eller “alt, hvad der er” … præcis som alt, hvad der ellers er?
…. Ja så vil det indebære stor lidelse, at lede efter denne mening i “noget andet”?
Det svarer til at lede efter sine briller med brillerne på for for bedre at kunne se, hvor de ligger?
Kærlighed og meningen
Med ordet “kærlighed” peger jeg på det, der ligger hinsides betingelse.
Det betyder, at det ikke på nogen måde kan beskrives “sandt”, uden øjeblikkeligt at være blevet betinget af denne beskrivelse.
At betinge sig, livet eller “mit liv” af en eller anden “mening”, gør det umuligt at se det, som er.
Jagten på “meningen” gør blind for, at det, som jager den, selv ER meningen.
Hvad står tilbage?
At anerkende, at VÆRE mening. Ikke som en “ting” eller “noget”, men ingenting eller ikke-nogen.
I det erkendes at alt, hvad der er, er det, som er.
Ingen dråbe i havet, vil kunne skille sig fra det.
Havet selv betår ikke af mange “dråber”.
Havet er bare hav, det er meningen med det.
Ligesom en dråbe, bare er en dråbe.
Uden hav ingen dråber fra det.
Uden dråber intet hav.