Mia spurgte hvorfor jeg gerne taler med kvinder?
Det var første gang at jeg havde inviteret Mia hjem til mig.
Hidtil var vi mødtes i skoven eller ved standen og gået en tur sammen. Det var efterhånden blevet til en del..
Hun havde trukket sine fødder op og drejet sig, så vi sad overfor hinanden støttet i ryggen af hvert sit armlæn.
“Hvordan kan det være, at du kender og taler med så mange kvinder Jesper? Jeg har på fornemmelsen af, at det er mange flere end mænd?”
“Jeg har talt med kvinder hele livet. Synes at så mange af de mænd, jeg mødte, virkede stive eller uinteresserede.”
“Ja det er de sku godt nok ind imellem…” Mia nikkede
Jeg fortsatte. “Det er som om de har skøjter på: Videre, videre .. Der er noget vi skal nå?”
“Måske det det, som gør dig interessant for kvinder? At du ikke har så travlt?” .. Hun så på mig.
“Ja det har jeg ikke. Måske kan de fornemme at jeg er vild med dem .. og altså IKKE nødvendigvis til elskov ”.. Jeg blinkede til hende.
Hun mødte det med et bredt smil. “Hmm ..Du interesserer dig for, hvordan det er at være mig – os”
Der opstod en pause, og vi smagte på den varme te..
Jeg brød den først.
“Nogle ser det ukendte og mystiske som noget, man skal frygte. Andre som et eventyr at udforske! Kvinder virker for mig meget mere spontane og impulsive end mænd. De er svære at forudsige. – Det gør dem uudgrundelige – også selvom de måske ikke selv oplever sig sådan?”
“Det kan jeg kende fra mig selv” – svarede hun.
“Måske derfor er mænd ofte glade for maskiner og teknik. De gør, som det forventes, når man trykker på en knap. Og gør de det ikke, så må der være en fejl at finde? Det er ligetil: Find fejlen Hugo.. fix det!”
Hun lo.. “Ja mænd tror, at de skal fikse”
Jeg fortsatte ..” Og så siger hun oven i købet: “Hugo! Fejlen ligger ved dig” .. og så går de i sort.
“Hvad har jeg nu gjort forkert?” .. “Ingenting” svarer hun.. “DET er fejlen.. det er lige præcis det du ikke gør!” … Han tænker: “Hvad? Hvordan kan ingenting være en fejl? Ingenting er det da umuligt at finde og fikse…” ..
“Tænker du da anderledes?”
“Ahrr.. Jeg kender også det der med allerhelst at ville forsøge at få et oprørt hav til at lægge sig igen, eller kunne puste en tæt tåge væk…. Jeg kan også meget let komme til at føle mig skyldig. Jeg tænker, at det har noget med opdragelse at gøre? … Jeg tror bare, at jeg har fundet ud af at vores humør og stemninger bevæger sig som vejret. Det er i kontinuerlig veksel, og det er netop igennem den, at skønhed, sårbarhed, latter, sorg, glæde..og alt opstår og forsvinder igen. Det er så levende. …
“Kom” sagde Mia..”og åbnede sine arme. “Jeg vil kysse dig!”.
Jeg bevægede mig nærmere og mødte hendes læber med mine. Smagen af Mia ´s mund ophidsede mig på et spilt-sekund. Eller var det hendes tunge, som hun let insisterende lod glide ind i mig?
Hun skubbede mig bagover… ned på ryggen på sofaen, og imens hun holdt mig nede med sin venstre hånd på mit bryst, knappede hun mine bukser op og lynede ned. Unden et ord greb hun ned imellem mine lår om min pung og nu dunkende stav…
Hendes let kølige hånd sendte lyn og igennem mig…
“Det her har jeg længe villet gøre!” hviskede hun…Imens hun med langsomme rolige bevægelser kælede frem og tilbage op over kanten af glans. Det var som hun med små klem mærkede efter, hvor hård jeg ville blive?
Hun skubbede sig op og førte mig ind i sig under kjolen… Sank ned over mig til jeg havde følelsen af at være inde i hendes midte.
Hun red mig ,som hun ville ride en villig hingst. Med sit blik i mit… kom bevægelserne fra hendes smidige hofter. Hun omsluttede mig fuldstændigt. Som at blive taget ind, ind, ind…varmere og vådere…
“Ååårrrhhh ja!… Kom det fra hendes strube… Uden at hun på nogen måde øgede tempoet.
Mit hjerte hamrede. Det var som at blive fortæret af kvindelig lyst… Så voksede lyden af et skælv fra hendes skød til et udbrud af overvældende lyd ud igennem hals og mund . Som et bjerg der sprænges, og ud vælter glohed lava…
Hun skyllede ud over mig…. Lod det flyde… Og dækkede mig så med sin krop.
Jeg favnede Mia der. Holdt hende..
Igen dukkede sårbarheden og omsorgen op i mig, som jeg ingen ord kan sætte på..
Sådan lå vi længe….
