Det må være noget symptomatisk for tiden, at “Tantra” gøres til noget, som skal handle om mig selv? Min krop, sind, tanker, følelser og ikke mindst mit “parforhold”, hvis jeg altså har sådan “et”?
….

Jamen det er jo det, vi er optaget af!
Om vi har det godt eller skidt?

…Og har vi det skidt, vil vi hellere have det “godt”.
Har vi det godt, er vi bange for at få det skidt.

Vi gør os “selv” til centrum i vores verden. Det hvorom alt drejer sig om.
“Hvordan har jeg det med det, i dag?” siger den, som bliver ude af sig selv, og dermed selv synes at miste fodfæste?

Jeg vil gerne blive bedre til at mærke mig selv?

Hvis jeg ikke lige kan “mærke rigtigt efter”, går jeg til en psykoterapeut, som også cirkulerer om sig selv. Hun har købt mange timer i egenterapi, for selv at blive til sit centrum i verden.

Måske kan hun hjælpe mig til “at finde tilbage til mig selv?” .. Måske endda til “at blive en bedre udgave af mig selv”?
“Jeg hjælper gerne andre” siger hun med begejstring – “Jeg gør det for min egen skyld”

Der er simpelthen ingen ende på, hvor mange “bedre udgaver af et selv” der, kan fremstilles. Det vil altid være et eller andet som kan rettes til. Og bliver det for perfekt, så kan vi søge det uperfekte og gøre DET til den bedste version af selv…

“Det er noget med at mærke dine grænser, så du ikke tager noget ind, du ikke vil have der!” ..

Siger hun med overbevisning, og tænker på sit eget møje med at opretholde kontrol.

“Der er også gange, hvor jeg har svært ved at elske mig selv. Det er typisk når jeg ikke er god til det med grænser!”

Fortællingen om mig selv?

Men det er IKKE navlepillende selvoptagethed, de klassiske Tantras inviterer til. Det er at se, at enhver fortælling om “mig selv” intet andet er end troen på fantasifulde historier, som blot leder til anstrengelse og udmattelse.

“Se hvor fin jeg gør mig”!” siger sandkornet på stranden til sin nabo, og gør det til sin egen fortjeneste, imens vinden endnu engang polerer kanterne af i mødet.

En tantra inviterer til – uden anstrengelse – at lade lade os bevæge af alt det, som ikke er “selv”..
Se, at det vi antager sker derinde, blot er refleksion af det, som bevæges derude.

“Mig selv” betyder møje, ambition, angst, kamp, bekymring, kontrol og måling.

“Mig selv” betyder at male et billede på spejlet med fedtet farve, som gør det umuligt at se andet end “mig selv” i alt, hvad der bevæges.

SE! At du hverken er “ET selv” og heller ikke er “selv” …

Kom og mød andre end dig selv i et dejligt praksis-fællesskab