Det tog mig nogle år at indse, at de fleste mennesker, der søger “noget med Tantra”, i virkeligheden mere ønsker: “At gøre noget godt for Migselv”.

Måske er det også derfor, at Tantra især i Vesten i vores tidsopfattelse og -ånd hægtes op på behandlinger og terapi, herunder også på “sexologi”?

De handler jo helt grundlæggende om “at få det bedre med Migselv”.
Bølgen med “Mindfulness” har tilsyneladende samme sigte.
Er den i øvrigt ved at gå af mode? Jeg synes at der er længere imellem at der reklameres for det?

“Jamen Jesper! Hvad kan da være forkert ved at ville få det bedre med sig selv?”

“Intet.. Det er bare ikke muligt! Når du nu spørger, og vil høre min holdning. Vi kan måske “få det bedre, og ikke … Med “os selv””

“Hvorfor skulle det ikke være muligt?”

“Fordi det, du kalder for “selv” ikke findes..!”

“Hvad gør det så?”

Det opfindes – skabes til lejligheden.
Det er det, de klassiske Tantras adresserer: At det at leve, møde og se verden igennem et opfundet filter, vi kalder for “migselv” – er fyldt med lidelse. Ikke mindst fordi det der “selv” ikke kan stå alene, uden at der samtidigt opfindes noget, der ikke er “Migselv”. Det vi kalder for “de andre” eller “dig”. Og hvis det skal være ekstra svært og lidelsesfyldt, så kalder vi dem for “mine-”. “

“Mine-? Hvad mener du?”

“Mine børn, min kæreste, mine venner, min partner, mit forhold, vores forhold, .. min villa, vogn og vovse, mit liv, min energi og din energi, mine behov, mine grænser og dine-, min spiritualitet, min sandhed, mine behov, min fremtid. …Du kan selv fortsætte listen!”

“Jamen er de da ikke det?”

“Jo – Migselv samler sammen omkring sig selv, og føler uanset, at det mangler noget. Det bliver nærmest aldrig tilfreds. Og skulle det give udtryk for, at det er et “selvtilfreds selv”, så vil DE ANDRE overhovedet ikke finde det i orden.
Det kan jeg i øvrigt tilslutte mig. Selvtilfredse mennesker er gerne meget optaget af sig selv. Ellers ville de jo ikke opdage, at de var tilfredse! Når vi ser ud i verden, så er der godt nok megen lidelse blandt mennesker at se! “Men som den selvtilfredse gerne siger: Jo det er synd for dem, og det er jo DERES lidelse, ikke MIN.”

“Okay ja.. Jeg kan fornemme, hvad du peger på.. tror jeg nok?
Hvad handler Tantra så om, når det ikke skal gøre noget for migselv?”

“Tantra er en iagttagende praksis. Med “praksis” mener jeg “måder at gøre noget på”. For Tantras vedkommende: “Hvordan kan vi iagttage det, som er, uden at stille illusionen om et migselv i vejen for at se det?”

“Skal vi så ikke først forstå, hvad det der “selv” er for noget?”

“Nej ikke nødvendigvis. Hvis Selv er en illusion, så findes det ikke. Vi kan ikke forstå noget, der ikke findes. Hvad vi måske kan er: Om vi kan få øje på, HVORDAN vi bliver ved med at lave fortællinger om “et selv”, og tro på at de kan være sande? .. Og hvordan disse fortællinger typisk handler om at få- og være i kontrol, over det, vi kalder for “vores liv”. Det der liv som i fortællingen om Migselv, i allerhøjeste grad er DE ANDRE – og i øvrigt det som sker.

“Betyder det, at vi ikke skal være i kontrol”?

“Tantra inviterer til at se, at kontrol er umulig i et univers, der bevæges fuldstændigt uforudsigeligt. Og dermed også få øje at “migselv”, som vi opfinder FOR at kunne kontrollere hinanden, MÅ føre til stor lidelse!”

“Er det så nok at iagttage det?”

“Her bliver det rigtig spændende. Tantra inviterer til at se, at al bevægelse ER iagttagelse. Samtidig udtrykkes alt i universet ultimativt igennem bevægelse. Universet “består” så at sige af iagttagelse. Det betyder: At al forandring af bevægelse/iagttagelse, forandrer det, som er. Intet ER andet end bevægelse.
Kender du udtrykket “Karma“?

“Ja er det ikke noget med, at mit liv er styret af tidligere gerninger i dette og hidtidige liv? Involvere det ikke også reinkarnation?”

Nej det er det ikke. Karma peger på: “SOM, der handles, BEVÆGES livet!”… Ikke at vi på nogen måde kan styre det eller være i kontrol. Vi kan blot umiddelbart erkende, hvordan alt forandres, når selv det mindste væsen bevæger sig. At måden, der bevæges på, gør forskelle i det hele!”

“Er det ikke overtro?”

“I dag er det anerkendt, at det må være sådan universet opstår, bevæges og forsvinder. Og den erkendelse har der været mennesker, der i tusinder af år, har kunnet iagttage og inviteret andre til at undersøge”

“Hvad gør “man” så i Tantra?”

“Der øves iagttagelse i møder med hinanden, og hvad der ellers bevæger og bevæges. Der er uendeligt mange måder at iagttage på. Frem for alt sanses det som utroligt befriende at blive mindet om at det der MIGSELV med alle sine ambitioner, ønsker og krav, i virkeligheden ikke findes.
Det er vel næsten indlysende, at vi ikke kan kontrollere os selv ud af kontrol, når “selv” ER kontrol.
Vi disker derfor heller ikke op med “løsninger”. I stedet for undersøger vi forskellige måder at møde og bevæge på.
Hvis jeg nu kalder MIGSELV for et “spøgelse”, så er det vi gør at OPLYSE. Når lyset tændes, så er spøgelserne væk.

“Haha.. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at komme af med nogle af mine spøgelser”

“DINE? : Spøgelset er du SELV 😉 “

Kom og vær med med i vores skønne Praksis-fællesskab. <3

eller måske på vores påskecamp?