Det engelske ord “Fulness” henviser til en ide om at noget er “fyldt op” eller “komplet”. I sammensætningen: “MindFulness” (Fullness kan også korrekt staves med et “l” iht Oxford dictionary) peges der på et “komplet Mind”, hvor der med “Mind”, menes de processer, som skaber tænkning, perception, hukommelse, bedømmelse, genkendelse etc.

Mindfulness

Mindfulness kommer ud af en buddhistisk tradition som anbefaler, at vi i så høj grad som muligt opnår fuld opmærksomhed i forhold til krop, tanker, følelser og handlinger. Opmærksomhed stiller sig her i modsætning til en “automatiseret” eller “konditioneret” adfærd og tænkning.

Allerede her opstår udfordringen, idet mit intellekt vel ikke kan tænke en eneste tanke, som den ikke på et eller andet tidspunkt har fået igennem opdragelse, uddannelse og øvrig prægning?
Mindfulness peger derfor også på en praksis, hvor opmærksomheden skabes igennem en “iagttagelse” eller “bevidning” som ikke har sit udspring i en tænkeproces, men i en sansning “hinsides” betydning.

Et stille sind

Det sidste er selvsagt meget svært at beskrive, idet enhver betydning, jo netop skabes (intellektuelt set) med brugen af ord… Ord som igen er “overtaget” fra andre, og underlagt en bestemt kulturel og kontekstuel betydning.
Mindfulness forbindes således også med at opnå et “stille sind”, dvs. evnen til at se, uden af gøre “det som ses” til noget, der rummes i en beskrivelse. Jeg beskriver det som at se, at der ses, at der ses, at der ses… Sanses, at der sanses, at der sanses… osv.

Blomsten som ikke er en “blomst”

Centralt i denne ide, bliver det, at enhver beskrivelse ikke kan være det, som den beskriver. Blomsten kan ikke være et billede af en blomst (i tekst eller form). Enhver beskrivelse vil i sin egen natur som beskrivelse altid kun pege på noget andet end sig selv. Dette fører til, at det, som vi normalt vil beskrive som “at forstå noget”, ikke kan findes i form af beskrivelse, men må “eksistere” som “at erfare” hinsides at gøre det, der erfares, til en “erfaring” (en fortælling).

At kysse

Vil du forstå, hvad det vil sige at kysse, går vejen altså igennem at kysse og ikke ved at læse eller lytte til nogen, som kysser. Læsningen og historierne om kyssene kan højest invitere dig til at erfare dvs. til at handle selv.

Mindfullness forstås således igennem egen praksis, og ingen beskrivelse af denne praksis vil kunne give nogen forståelse for samme.

Er du lige ved at få orgasme?

Forestil dig eksempelvis, at du er lige før at få en orgasme, og du der hører den, som du elsker med, stille dig spørgsmålet: “Er der godt nu? …Er du lige ved at få orgasme?”.
I samme øjeblik (hvis du altså lader dig invitere af indholdet i det vedkommende siger) vil denne orgasme være meget langt væk!

Frøen ved søen

Den “gamle” Zenmester D. T. Suzuki sammenlignede i en metafor den meditative tilstand som den, vi finder hos en frø ved bredden af søen. Den sidder fuldstændigt stille, ser ud til at sove, og er så opmærksom, at den i et splitsekund kan fange en flue, der flyver tilstrækkeligt tæt forbi, med et lynhurtigt slag med sin tunge. Der er ingen “trance” over det.  Frøen er ikke “langt væk i meditation”, men derimod helt vågen og klar. Der er intet, som den lader sig distrahere af, og samtidig er den på ingen måde fokuseret.

At forene krop og sind

Måske ville den bedste beskrivelse, jeg kunne give, være den, at “frøen ikke længere oplever sig selv som adskildt fra sine omgivelser (og fluen) … “.  Der er derfor heller ingen konceptuel og tidsmæssig “vej” fra frøens mund til fluen. Når den handler, sker det impulsivt, præcis som de fleste mennesker øjeblikkeligt vil flytte deres fingre, hvis de tilfældigvis kommer for tæt på en varm ovn. Med mindre de altså ikke er distraherede, eller “går rundt i egne tanker”. I det tilfælde vil de brænde deres fingre.

I en anden tradition kan dette også beskrives som “at forene sind og krop”, dvs at der ikke længere sættes et skel imellem det fysiske og tanken. Et skel, som der vel skabes netop af et intellekt, der som sin funktion har at “skelne”  dvs. sætte i kasser og kategorisere med hjælp af begreber og ord?

Lyst og sex

I Mahamudrainstitut formidler vi en tantra, som inviterer enhver der oprigtigt ønsker at gå på opdagelse i egen sanselighed og åbne sig for kontakt til lyst og kærlighed. Den tantra, tager som udgangspunkt, at mit udspring er lyst og sex. Deraf er jeg kommet, og igennem denne impuls opretholdes det liv, som lever af sig selv. Hver eneste celle i min krop er “optaget” af at formere sig eller at dø for at give plads til nye celler. Denne puls er den samme, som er basis for alt liv.

Vejen til forståelse af livet selv – og til at blive så stille at der åbnes for dette – går i denne tantra over kontakten til lyst igennem sex. Ikke den “sex” som de fleste forbinder med dette ord, men en “sex”, der lever i naturlighed, og ikke som en konsekvens af samfundets moral, normer og betingelser.

Intet sted som i vores “drift” og “lyst til sex”, er vi så automatiserede og prægede af moral, og norm, og dermed også af skyld og blufærdighed.
Når samtidig livets egen impuls, handler om at opretholde sig selv og leve igennem sex, bliver dette en kilde til lidelse og frustration.

Skal en soldat eller en troende have lyst?

Enhver magthavers mareridt er en befolkning der lever i kontakt til lyst. En soldat, en arbejder eller “troende” må disciplineres dvs. kontrolleres og styres, for at kunne blive brugt som et middel for magten. Et samfund er interesseret i en tilpasset adfærd og grundliggende ikke i det enkelte menneske. Derfor har det også være et mål for enhver magthaver igennem årtusinder, at forbinde sex og lyst med noget der står i vejen for det spirituelle eller ophøjede. Og det på en måde så flertallet opbyggede en fast tro på sandheden i dette postulat.

Sex er spiritualitet

Sex i sin naturlige form er spiritualitet i Mahamudrainstituttets tantra. Sex, hvor der ikke er nogen, som bruges eller benyttes, hvor der intet er at opnå ved at elske, ud over at elske. En “tilbagevenden” til sin oprindelse eller kilde. At elske med hinanden kan være at opleve kontakt til den puls, som alt levende lever fra, ved og i.

Når sex bliver til meditation

Jeg kan også udtrykke det med sætningen: Tantra er “Når sex bliver til meditation”. Dette betyder også at sex uden kontakt til kærlighed, bliver “hul” – dvs. til en en aktivitet der finder sted i periferien. I alm tale kaldes dette for “seksualitet”.

Ingen kan “dyrke tantrasex”

Tantra er sex hinsides seksualitet. Ingen kan i min beskrivelse “dyrke” “tantrasex”. I samme øjeblik dette vil forsøges, er al “tantra” forsvundet til fordel for et skuespil eller ydre form.

Ingen teknik

Det der beskrives med “kærlighed” her, knytter sig ikke til en bestemt person, til forelskelsens illusion, eller en forestilling om en særlig sentimental følelse, men til en væren hinsides bedømmelse og “form”. Til en forståelse af, at enhver beskrivelse, teknik, forestilling, mål, plan, ambition og ide om at være nogen eller noget, vil stille sig i vejen for kontakt til dette, som jeg peger på med ordet: kærligheden

At søge indad

Tantra bliver at søge indad i sig selv – i stedet for at “være ude af sig selv”. At forstå, at alt hvad der sanses sker i mig. At jeg i mødet med et andet mennesker meget let kan komme til at bedømme det som sanses, og at selvsamme bedømmelse, i det øjeblik jeg identificerer mig med den, vil forhindre mig i at sanse mig selv.
At forstå, at alt hvad jeg sanser med “sidder på mig”, og at jeg ved at forstå denne sanselighed i mig – dvs. udvide dette “rum”, som der sanses i, – vil kunne invitere mig selv og den, jeg mødes med, ind i frihed og hinsides betingelse.

Tage ansvar for den anden?

Den mest almindelige forestilling blandt mennesker, er den, at “jeg skal tage ansvaret for den andens lykke og nydelse”. I virkeligheden er dette en meget egoistisk betragtning. Prøv at formulere den som et ønske!: “Vil du tage ansvaret for min lykke?”
Hvem kan tage ansvaret for at gøre mig lykkelig? Og hvordan overhovedet løfte opgaven? Hvis jeg tog imod tilbudet om at en anden forpligtede sig til at gøre mig lykkelig, ville jeg samtidig have påtaget mig ansvaret for – igennem min feedback – at forsikre vedkommende om at han/hun lykkedes?

Projekt sex

Den forestilling trives i udbredt omfang også når mennesker har sex med hinanden: Sex gøres til et “projekt”. Han arbejder måske på at give hende en orgasme og gøre hende våd nok, “så han kan få lov”? Hun forventes at kvittere med højlydt stønnen eller signaler om, at hun nyder det. Målet er orgasmen eller udløsningen. Midlet typisk en forestilling eller en fantasi som er tilstrækkelig “fræk”.

Uden “at bruge”

Jeg tager ansvar i lyst og nydelse, uden på nogen måde at ville “bruge” dig til den. Jo kærligere – dvs hinsides bedømmelse og betingelse – jeg kan favne mig selv, jo friere bliver mødet. Jo stærkere invitationen til, at du kan undres i din egen sanselighed. Vi slipper enhver ide og praksis om at have projekter både på vores egne og på hinandens veje. Jeg “gør ikke noget ved dig”. Du “gør ikke noget ved mig”.
Vi elsker for at elske. Kysser for at kysse. IKKE for at “få noget ud af det”. I den stilhed kommer kærligheden og friheden til os.

En vulkan af lyst

At forstå den forskel imellem “traditionel konditioneret sex” og ovenstående, er som at åbne for en vulkan af lyst. Det virker ind på hele vores liv. På alle aspekter af den måde vi relaterer med os selv og andre mennesker på.

Vejen som i virkeligheden ikke er en “vej” eller en “proces” men alene bevidsthed eller opmærksomhed. At være fuldstændigt tilstede i livet. Vel at mærke: Ikke som følge af at have en ambition om at ville være det. Enten er opmærksomhed der, eller den er der ikke.

Sexfullness som en invitation

Sexfullness beskriver med et ord invitationen til at gå ind i dette rum. Et rum for hengivelse, et rum for undren, et rum for at sanse i opmærksomhed hinsides alle fortællinger. Et sted hvor der er kontakt til sex, lyst og kærlighed uden at “nogen dyrker en bestemt form for sex”. Jeg kan sammenligne det med at “vågne op”.

I “sexfullness” inviteres du til:

• Igennem enkle øvelser at gå ind i det opmærksomme møde.
• I ethvert møde at iagttage den impuls der hele tiden kommer op i os efter “at gøre en hel masse”.
• Til at erkende forskellen imellem “at være” og at “ville gøre”.

Den minimale berøring

En invitation til at sanse, hvorledes den minimale opmærksomme berøring, kan åbne større rum end noget, du kender. At denne opmærksomhed ikke så meget afhænger af “den anden”, men af dig selv. Og at du/I i slet ikke længere er, hvor kontakt finder sted…

At ære i hengivelse – og at flytte sig spontant og kompetent

At forstå hvordan dette “at ære” et andet menneske tager sit afsæt i noget i dig selv. At denne hengivelse ingen forbindelse har til et objekt eller et subjekt, men til at slippe alle forbehold.

Det kan ske, hvor uden anstrengelse har lært og øvet at bevæge dig spontant og kompetent væk -fra eller hen-imod. Ofte tales der om “vores grænser”. Det vi peger på her udspringer fra en dyb kontakt til det sansende i os.

At give betydning

At opdage hvor hurtige vi er til at give noget “en betydning”, og at dette stiller sig i vejen for at sanse hinsides betingelse.

Vi ser frem til at byde dig velkommen til et praksis-fællesskab med vidunderlige sanselige og lystfyldte dage på Cupisofi og elskovskunst

Kærligst Jesper