Mobbere har alle dage været der. De søger magt igennem en særlig måde at relatere på.

En af de mest nyttige kompetencer, jeg kan komme i tanke om, må blive:

Indsigt i hvordan vores kommunikation fungerer?

Fra, vi fødes, trænes vi i at lade os bevæge igennem ord. Ord bliver til tanker. Ord læres ved at knytte emotionelle erfaringer først til lyde og senere til tegn.

En lyd opfatter vi ved, at vores indre øre bevæges af den. Den bevægelse forstærkes igennem at kroppen genkalder den emotion, vi har hæftet på lyden: Lyden af et ord, en sætning, et tonefald, en rytme etc.

Vores krop og intellekt er ganske enkelt et mønster-skabende og -reproducerende organisk, neurologisk, system eller netværk. Den virker ved kontinuerligt at lade sig forstyrre og bevæge. I den henseende skelner den ikke imellem “noget udenfor kroppen” eller “indenfor”. Alt “udenfor”, bevæger “indenfor”. Al bevægelse “indenfor” bevæger alt “udenfor”.

For andre kroppe er vi “deres” omgivelser!

Det er det, vi er…: “Omgivelser.”

Eller bare: Det, som er.

Når vi så alligevel kan løbe rundt med en overbevisning om, at vi er afgrænsede eller “adskilte”, fra det, vi opfatter som værende “omkring os”, så beror det på, at vi er blevet trænet til det siden vi var spæde.

Spejlet som metafor

En metafor, der igennem tiden har været anvendt til at beskrive dette, er: Spejlet.

At vi spejler hinanden, og spejles i hinanden – og alt hvad der er.

Jeg kan huske, da jeg som dreng sad hos barberen i en stol, der var alt alt for stor til mig. Frisøren havde lagt et bræt over tværs på armlænene, sådan at mine fødder kunne hvile på sædet, og jeg kom op i en højde, så han ikke skulle bukke sig.

Der så jeg ind i spejlet foran mig, og i det viste sig spejlet bag mig på den modsatte væg. Effekten af den iagttagelse blev, at jeg så uendeligt mange kopier af mig selv forsvinde ind i spejlene, hver gang mindre end den forrige.

Jeg var voldsomt fascineret af det syn. Det har jeg været siden.

Det virker som et visuelt resonansrum og et sindbillede på, hvordan vi relaterer med hinanden og alt, hvad der er. Der er ikke et centrum, ingen faste identiteter, men blot gensidige refleksioner i en uendelighed af mulige flygtige relationer.

Relationer der alene kan gives et skær af “fast form” ved at gentage måden, der iagttages på og gøre sig blind for at alt kontinuerligt bevæges af alt.

Mobbere på den politiske scene

I disse dage, uger og måneder mødes vi på den globale politiske scene af en måde at kommunikere på, der mest af alt genfindes hos psykopater og narcissister. Ikke mindst også hos de der finder fornøjelse i at “mobbe” andre mennesker.

Mr. Dump og Hr. E. Snusk sender den ene mere truende og nedgørende udtalelse ud efter den anden. Det udløser megen angst og opstandelse overalt i verden.

Hvordan opstår denne angst?

Det gør den igennem måden, der kommunikeres på – OG i måden, den spejles på hos de, som læser og hører den!

De to mænd skaber sproglige fiktioner, der overraskende flytter virkelighedsopfattelsen hos mennesker, der læser eller hører den.

De opstiller konceptuelle “fælder”.
En god fælde kan ikke ses, før vi sidder den.
Deres fælder snapper os, i det sekund vi går med på den.

Anser den for at være reel. En sandsynlig mulighed.

At gå med på den, betyder her: At argumentere imod den eller for den. Det er ganske enkelt ligemeget, om vi gør det ene eller det andet. Jo mere vi taler om det, de siger, og måske ovenikøbet gerne fortæller videre på, “hvilke konsekvenser det de siger vil have” – Jo mere lukker den sig stramt omkring os.

Fælder som mobbere laver

Fælder anvender indsigt i byttets mønstre.
De lokker med noget.
De gøres meget svære at opdage, før det er for sent.

I disse konceptuele fælder, vil det, at mange mennesker med det samme vil vige tilbage i forargelse, være præcis det, som binder dem i fælden. Gå ind i fælden! Træd et voldsomt skridt tilbage, og SNAP.. Du er spærret inde.“

Byttet skal føle sig trygt og sikker på sig selv inden fælden opdages. Det gør de mennesker, som er helt sikre på deres standpunkt. De som forarges mest.

Bekræftelsen af sig selv – Dvs. de fiktioner som vi selv benytter til at opretholde og vedligeholde fiktionen om sig selv, bliver super vigtige. Vores egne argumenter virker f.eks. altid overbevisende for os..

Jeg har mødt mange mobbere

Hvordan så?

Jeg har mødt mange mobbere igennem livet. Også magt-syge mennesker der sad i spidsen for store organisationer. Hvis der er noget de er gode til, og har øvet sig i igennem mange år, er det at konstruere sådanne konceptuelle fælder.

Jeg husker en, som i sin første tale til medarbejderne i en meget stor virksomhed sagde: “Fra nu af vil der ikke blive serveret slik og kager til møder. Drikkevarer indskrænkes til at være vand fra hanen!”

Og så fortsatte han: “Og jeg vil ikke se nogen gå med slips!”

Ud af en længere tale, blev de to udsagn det alle talte om efterfølgende. Forbløffelse, forargelse, og 100% opmærksomhed på, at det nu er ham, som bestemmer!” – også i detaljen!

Sådan skabes magt inde i kroppene på mennesker. De vedligeholder den selv. Reproducerer fortællinger der kan gøre angst, og dermed i samme åndedrag invitere i spænding og kontrol.

Den, som spænder op og presser imod, er meget let at flytte med.
Den som AF-spænder og bliver så bevægelig som vand eller luft, er nærmest umulig at få magten over.