Mødes vi reelt i de møder, som handler om “noget”, vi vil have ud af dem?

Planlægningsmøder, udviklingsmøder, skole-hjem samtaler, terapimøder, massagemøder, møder hvor vi lærer at danse, møder over lektierne dating, ansættelses-samtaler og også alle de møder som handler om, at der er noget vi gerne vil have fixet – hos lægen, tandlægen, akupunktøren etc..

“Hvorfor skal vi dog mødes, hvis der ikke er noget at mødes OM”?
Den sætning har jeg hørt til bevidstløshed.

Hvis jeg tager på et kursus, så er det vel for at lære noget? Eller i det mindste for at få en god oplevelse? Selv når vi fester, vil det typisk være for at fejre noget, eller -nogen.

I familier mødes mennesker om måltiderne, om at se en film, om at ordne have, eller at holde ferie sammen. Vi kan også mødes på badeværelset for at gøre os klar til dagen. Går vi i seng om aftenen er det enten for at sove eller evt. en gang imellem for at elske.

Mødes vi, når vi betinger møderne af det, der skal komme ud af dem?

Hvad gør det ved os på den måde at betinge vores møder af det, der skal komme ud af dem?
Som jeg ser det, leder det til, at vi gør det meste til et middel til at opnå noget andet.

Det inviterer ud af den bevidste kontakt til kærlighed, frihed og lyst. Kreativitet går også fløjten.

Nu er det en fuldstændigt integreret del af vores kultur, at mennesker fødes for at vi kan få noget arbejde ud af dem. Vi lærer, at vi skal have noget (med) ud af livet – uden at tænke over, at vi intet kan få med, når vi dør.

Er det ikke helt utroligt, at det er muligt at fastholde den fortælling? Den der udbyttetænkning gennemsyrer stort set alt, hvad vi gør.

Praksis uden (at) udbytte

Når det så kommer til “Ny Tantra” bliver det nærmest helt grotesk. Det gør det i og med, at de klassiske Tantras på ingen måde handler om at opnå noget men om PRAKSIS.

Om at se det, der er .. som det er. Og altså ikke som: Fortællingerne om det .. der er.
De klassiske Tantras inviterer til at iagttage med alt, hvad vi er…

En sådan praksis navngives på forskellig vis: Zen, Gom, Meditation, Medfølelse, Metta, kærlighed, bevidsthed, opmærksomhed, anerkendelse .. eller “kunst”.

Kunst kendetegnes ved, at det ikke vil andet end at være det, det er: Altså Kunst…

Dōgen peger på det, når han skriver, at oplysning ikke er noget man kan “opnå”, men det der gøres i den daglige praksis: Der oplyses..

Ingen kan BLIVE medfølende, og alle kan hvert eneste øjeblik lade sig bevæge spontant af alle levende væsener i erkendelsen af, at der ingen adskillelse er. Det er praksis, at få øje på alle de måder, vi kan skabe illusioner om afgrænsning på. Se at vi intet andet kan VÆRE, end det, som er.

Mødes vi og “er”?

Mødes vi, så mødes vi og ER sammen. Når, vi er sammen, bevæges alt af det. Hvor forunderligt er det ikke at iagttage!

Lad mig diske op med et par eksempler, der peger på ovenstående:

“Jeg søger nogen at øve mig på”

Når en mand i en tantragruppe på de sociale medier, annoncerer efter “elever” eller “kaniner” at øve tantramassage på, hvor den eneste betaling er “feedback”, så handler den invitation helt klart om at få et udbytte af et møde med et andet menneske. Den kvinde som tager imod invitationen, lader sig bruge til formålet, og benytter manden til at “få noget nydelse”.

“Nu skal du bare åbne dig” siger han måske?
Eller værre:
“Bare rolig, jeg skal nok åbne dig!”..

De giver og tager. Hun det gode tilbud. Han adgangen til at røre ved en nøgen (eller næsten nøgen) kvinde, der har sagt ja til at lade ham, uden at vide om hun åbner “af sig selv”.

De instrumentaliserer hinanden, og det er det, de kender. Ellers ville invitationen ikke lyde sådan.

“Var jeg god? Var det godt?” .. Spørger han bagefter for at få betalingen i bytte. Så kan han måske føle sig “ok” en tid?

Siger hun: “Det var forfærdeligt fra start til slut” – vil han blive vred eller ked af det. “Hvorfor sagde du ikke noget undervejs?”

Mødes vi i at være sammen, når vi elsker?

Den klassiske Tantra fungerer ikke som den “nye Tantra” som en “oplevelses-generator”, hvor vi kan købe billet til den ene forestilling efter den anden, med løfter om at “få mere af noget”…

At elske med hinanden, bliver i denne beskrivelse af Tantra – at være sammen eller at være “det samme” hinsides en ide om at skulle noget med det. Se hvad der bevæges og bevæger i lige DET møde, som aldrig før har været, og aldrig vil komme igen.

At elske, medføle, anerkende etc.. umuliggøres af enhver fordring, forventning, krav, tanke om udbytte, teknik eller ambition.

De klassiske Tantras kunne ingen tage et kursus i. De blev heller ikke fremført til events.
Praksis kunne derimod praktiseres i fællesskaber – og det kan det den dag endnu.

På samme måde fungerer en Mahamudra tantramassage som en invitation til praksis i fællesskab. Vi undersøger sammen det mulige og spejlede, imens vi bevæger og bevæges med hinanden.

Der er intet facit, intet at nå, eller at få.. Vi ER sammen, bevæges sammen. Mødes i det “at mødes”.

Hvis du vil mødes og være sammen i den sidste uge af juli og undersøge den praksis, så se her

Du kan evt. også være med på en prøvegang på cupisofi