Jeg ønsker mere nærhed med min partner – hvordan?

Mennesker møder hinanden og bliver nysgerrige på at lære hinanden at kende. Tiltrækningen opstår, ved at vedkommende SER os mere end andre.

De første emotioner

Når vi føler os set, genkender vi en af de allerførste emotioner, vi erfarede i livet. I timerne, dagene og ugerne efter vi blev født, blev vi hele tiden set. Vores liv afhang simpelthen af, at mor og far eller de, som tog sig af os, favnede os i fuldstændigt anerkendelse. De SÅ og handlede på vores behov for mad, søvn, varme, berøring, omsorg , nærhed og beskyttelse.

Vi bliver som alle levende væsener født med en formidabel evne til at lære. Det sker igennem bevægelse i os – dvs. i kraft af at mødet med alt omkring os bevæger os: Det er det, vi kalder for “emotioner”.
Når vi bevæges på måder, der ligner hinanden fra gang til gang, lærer vi. Der opstår igennem denne gentagelse det, jeg vil kalde for “bevægelses-mønstre”.

Fra emotioner til følelser

Selv når vi bliver så gamle, at vi kan sætte ord på disse bevægelser i os, og får at vide at de kaldes for “følelser” med forskellig betydninger, som knyttes til særlige ganske komplekse sammenhænge – handler det om bevægelse.

Ordene formes af stemmebånd, åndedræt, tunge og læber i meget komplekse og finmotoriske bevægelser. Ordene vi hører, ankommer som forskelle i luftens bevægelse, der omsættes i vores trommehinder og følsomme hørelse til bevægelse – altså emotion – i hele kroppen.

Det er det, som vi ER – bevægelse og forandring i et komplekst lærende system.

Hukommelse

Når, vi mener at “huske” noget, ligger det ikke lagret som på en “Harddisk”. Vi husker ved at have gentaget emotioner så mange gange i kroppen i sammenhæng med helt bestemte gentagelser, at vi kan genskabe dem i os selv. Vi kan gøre det også uden den forstyrrelse eller invitation, som oprindeligt bevægede os.

Hukommelse udtrykker intellektets bevægelseskompetence.

Det mest fantastiske er, at jo mere vi lærer, jo mere KAN vi lære. Fra det grov-motoriske til at mestre stadig finere nuancer af bevægelse.

Forelskelse

Der står han så! (eller hun)

Et menneske, som bevæger sig på en sådan måde i mødet med os, at vi “husker” og helt af os selv genskaber emotionerne fra vores tidlige år.

Det kan gå meget hurtigt. Blive så overvældende, at vi kalder det for en “forelskelse”. Al bevægelse forstærkes i os til en symfoni. En buldrende vulkan der “fejer benene væk under os”.

Intellektet spiller med:

Vi forelsker os i forestillingen om os selv sammen med “den anden”. Et menneske vi overhovedet ikke kender. Det hele foregår i os.

Vi sanser os som aldrig før, i mødet med denne ukendte mand (eller kvinde)

Fortrolighed

Efter et stykke tid ebber det ud. Vi bevæges nu mere nuanceret og erfarer mange andre bevægelser i mødet med vedkommende. De første skænderier kommer, afløst af dejlige stunder. Vi bliver fortrolige med hinanden. Har lært det meste – synes vi.

“Jeg kender dig godt” – siger vi uden at se, at det, vi kender, er bevægelsen – emotionerne – i os selv i mødet.

Det er mønstret og gentagelserne, vi kender, og de føles trygge. Frem for alt er det forbundet med meget LAV anstrengelse at bevæge sig i dem i modsætning til det, vi oplever, når vi skal lære noget nyt. Selv når der er konflikt, så er også det mønster relativt kendt. Skænderiet forløber stort set altid på samme måde.

Vi er blevet super kompetente til at danse denne unikke dans, der er blevet skabt i mødet og igennem år med gentagelse. Meget i den ligner det, som andre danser, og det hjælper til at give os en følelse af at være ok sammen.

Nærhed med min partner

Hvor blev den nærhed med min partner af?

Nærhed med min partner er det, der er: Forbundethed i samtidig, afstemt, tillært gensidig interaktion. “Partnerlook i bevægelse”.

 

Jamen det er ikke den nærhed med min partner, jeg vil!

Han ser mig ikke! – Jeg føler mig ikke set.

Jeg vil kunne dele mine følelser og tanker med ham i spændende samtaler
Jeg vil udvikle mig (sammen med ham).
Jeg vil opleve spændende ophidsende og lysten sex.
Jeg vil berøres uden at tages for givet.
Jeg vil ses og anerkendes – og det skal ske af-sig-selv.


Jeg vil ikke bare ligge på ryggen, for at lade ham “give mig en orgasme” så han kan “få” sin bagefter.
Jeg føler mig “låst” ind i en “rolle”, som jeg ikke længere kan lide.
Jeg vil have LUFT! – og samtidig nærhed med min partner

Jeg tænker at mange kan genkende disse sætninger?

At lære

Det, som er sket, er naturligt. Det hedder “at lære” indtil vi har en følelse af at “mestre” så godt, at der ikke kan være meget mere at lære.

For nogen tager det ikke ret lang tid at nå dertil. Måske udvikler den ene sin bevægelseskompetence så meget hurtigere end den anden gør det, at dansen bliver svær?

Hvad kan vi gøre?

Hvad kan vi gøre? – Altså hvis ikke vi vil skilles og så i øvrigt så typisk tager akkurat samme tur rundt i cirkusmanegen en gang til med en ny partner?

Vi kan forstyrre mønstret!

F.eks. ophæve monopolerne:

– På at rejse sammen.
– På kun at elske med hinanden.
– På at betinge samlivet af sex – sådan at vi f.eks. føler angst, hvis der er gået for længe siden sidst. …”ok-så-må-vi også-hellere-gøre-det-,-det-er-jo-dejligt-når-vi-er-sammen-bagefter-SEX”.
– På “vores”-venner – og knytte nye venskaber hver i sær til begge køn.

…Og nej det hjælper ikke meget at “dyrke nogle nye interesser sammen” – eller “pifte sexlivet op med f.eks “tantra”. Det ændrer ikke på det fundamentale: “Jeg kender dig!”… hvilket betyder:

“Jeg kender mine bevægelses-mønstre, når jeg er sammen med dig, Jeg fastholder mig i dem. Låser for ny læring – er bundet ind i forståelse og “viden””.

Vi er begge lige så spræl-levende, som da vi var børn. Hele vores organisme fungerer som et lærende bevægelses-system. Det vil undre sig. Overraskes, modnes, fordybe sig i nyt … Sanse og gå på opdagelse. Vi ER lyst… sprudlende livskraft.

Alt dette handler ikke om, hvorvidt vi har lyst TIL hinanden eller ej. Vi har tabt den bevidste kontakt til LYSTEN i os. Vores essens…

Til det det, vi ER. – Vi har sat fortællinger om længsler, erindringer, konflikter, og vaner imellem, og ser det ikke mere.

Modet til det?

Og dette skal man vel “turde”?

Ja… og ville.

Stil hinanden spørgsmålet:

“Hvis vi fra nu af ikke mere havde sex med hinanden overhovedet, ville vi så blive sammen?”

(Det kan jo f.eks. ske hvis den ene bliver syg)

Det vil vise om samlivet er BETINGET af sex? …

Er vi sammen uden grund? Hinsides betingelse. Sammen for at være sammen… BUM!

Vil vi det?… Og ved siden af hinanden åbne os for at undres hver for sig som hele, modne mennesker?

Så handler det om at finde ud af at bevæge os i det, på helt nye måder. Danse nye danse og aldrig mere tage dem for givet.

Fra den kendte “Tango” til “kontakt improvisations dans”. At danse uden koreografi. Den opstår i kompetent bevægelse, hvor vi går ind og ud af fysisk kontakt og finder tempo, timing, og puls i bevægelsen med det, som er.

Vi mødes i: “Jeg kender dig ikke”. Det udtrykker for mig den dybeste respekt.

I den kontakt opstår en helt anden ” nærhed med min partner “, end den, som de fleste kender

 

Årsforløb i cupisofi og elskovskunst