Du og jeg eller noget andet levende fungerer i vores natur væsentligt anderledes end maskiner. Desværre ved de fleste det ikke.

Se på en maskine!

Den betår af en konstrueret form, der er lavet på en sådan måde, at den til et vist input skal give et bestemt output. Maskinen kan indstilles, og når den er indstillet korrekt, giver den det, som forventes hver gang, med mindre den har en fejl, er slidt, eller bare er sjusket bygget.

Maskinen skal bruge ressourcer. Den forbruger dem, og kvitterer med affald, udbrændte ressourcer og naturligvis et udbytte. Det er ideen med den – at få noget ud af den, som ikke er maskinen selv: Et produkt, en oplevelse, en gevinst.

Forudsigelighed

Konstruktøren af maskinen ønsker, at den er forudsigelig. Hvert eneste tandhjul griber ind i det næste, hver chip er afstemt med de andre, og den styres igennem omhyggeligt valgt og gennemtestet software eller regler.

Metoden, der benyttes, tager afsæt i årsag og virkning: “Når det og det sker, skal det og det ske”.

Den opbygges som lineære kæder af årsag og virkning. Følger gerne standarder og normer. Det gør den lettere at sætte sammen med andre maskiner.

Processer

Sådanne årsag-virknings forløb kalder vi for “processer”. En maskine kan beskrives som en lang række sammenhængende og gerne komplekse processer, vi kan kortlægge, ændre og designe.

Når den ikke gør, som den skal, kan vi finde fejlen – netop fordi vi ved, at det hele følger dette trivielle og gennemskuelige princip. Det kan være svært, men vi er overbeviste om at den kan findes. Maskinen kan skilles ad i sine enkeltdele.

Effektivitet

En optimal maskine slides ikke. Den producerer vedholdende det, den er blevet programmeret til. I og med at den på den måde ikke forandrer sig af sig selv., kan vi gøre den mere og mere effektiv.

Effektivitet betyder at reducere det input og de ressourcer, jeg giver den, og samtidig få et højere eller bedre output.

Mål

Det er også derfor, at det er meningsfuldt at lave mål for dens evne til at producere eller yde. Mål som kan måles, vejes og bedømmes. Dens værdi beror på det resultat, den skaber, eller nytten den giver.

Styr på og kontrol

Hvis maskinen ville forandre sig af sig selv – altså ud over at blive slidt. Ville vi blive bange for den. Maskiner er ikke tænkt sådan, at de skal bygge sig selv, formere sig, eller pludselig finde på impulsive handlinger. Vi skal have styr på dem – være i fuldstændig kontrol.

Tænk på de særlige maskiner, som vi kalder for “våben”! De er praktiske til deres formål, da de som alle andre maskiner intet føler, men udelukkende gør det, som de er programmerede til. Også her er det helt afgørende, at de ikke selv laver om på deres egen programmering og begynder at slå de forkerte ihjel

Se så på et levende væsen – på natur !

Når jeg giver et levende væsen et input, får jeg så det samme output hver gang? Nej… Et input til et levende væsen vil forandre det.

Ikke nok med det. Det levende afgør selv i vidt omfang, hvad det vil lade sig forstyrre af og hvordan. Natur udtrykker kontinuerlig forandring

Derfor kan natur heller ikke være effektiv. Effektivitet forudsætter forudsigelighed. Således giver mål heller ingen mening. Mål kræver en standard, en reference der ikke forandres.

Det levende består af det, som den optager i sig. Den skaber sig af det, den spiser og drikker. Den vokser og modnes af-sig-selv. Den lærer.

I virkeligheden består den af et samfund af milliarder af celler og organismer, der kommunikerer og bevæger sig med hinanden. Bevæges et – bevæges det hele synkront.

For at det lykkes, skal de finde en takt og en timing. Som et symfoniorkester. Ikke at det er samme rytme hele tiden. Vi kalder den for “puls”.. og den vil kontinuerligt ændre sig – tilpasset det er sker derinde OG derude.

Den drives af lyst – ikke af kontrol. Lysten opstår også af-sig-selv. Det er den, som skaber det  levende, fra sin fødsel til sin død.

Det levende laver ingen fejl, men lærer når der opleves en afvigelse.

At lege er at lære

Jo finere afvigelser den kan bevæge sig med, jo mere kompetent siger vi, at den er. Faktisk er det så finurligt, at det levende organisme selv skaber sine afvigelser. Det gør det for at lære. Vi kalder det “at lege”.

I legen skaber det passende overraskelser. Som det selv er uforudsigeligt, lærer det godt igennem uforudsigelighed som skaber bevægelse. Emotioner kalder vi det.

Puls bliver til impuls – kontinuerlig forandring. Intet i verden kan bringe det levende til at vokse hurtigere end det selv vil af-sig-selv. Vi kan højest ændre på dets omgivelser, og på den måde understøtte det i overensstemmelse med sin natur.

Lyst

Intet i den er konstrueret ud fra en ide om årsager og virkning. Det er det, som “Lyst” betyder: “Det sker bare” … uden at være betinget af hverken noget før eller efter.

Et andet ord for dette vil være “kærlighed”: Det som ikke betinges af noget – heller ikke af en “årsag”

Det levende fungerer ikke lineært men cyklisk rytmisk, og vil hvert øjeblik være forskellig fra det, den var før.

Det levende kan inviteres og tiltrækkes af det, som understøtter, at det bliver bedre til at opretholde sig selv – af sig selv -, formere sig – dele sig eller reproducere sig selv med variation.

Det sidste kalder vi for “sex”. Uden sex intet liv.

Det vil ses af det, som det vil parre sig med – og ikke ses af dem, der vil æde sig.

Forskellen

Forskellen imellem den levende natur og en maskine er vel slående.. for de fleste?

Alt i alt er det levende ganske uordentligt i modsætning til den velordnede maskine. De er så forskellige, som de kan blive…

Hvad gør mennesker så, hvis de vil have styr på andre mennesker?

De får dem til at tro på, at de er maskiner og ikke natur !

• At der er årsager til det, der sker, og at virkningerne er en følge af dem.
• At de kan fixes, når der er noget, der ikke fungerer rigtigt og som ønsket – og at det bare er et spørgsmål om at kende den rette teknik, og havde de rigtige værktøjer eller behandling.
• At vi skal være i proces – for at komme et andet sted hen eller opnå noget.
• At regler er vigtige – forstået som moral.
• At de skal være effektive, have mål, præstere og måles.
• At der er standarder og normer, som skal holdes
• At de laver fejl, som kan og skal rettes.
• At det handler om at få noget UD af livet og ikke “bare at leve”.
• At udbyttet er meningen med det, vi gør.
• At forudsigelighed er vigtig, og at vi skal frygte det, vi ikke kender.
• At enhver skal klare sig selv, og at der skal være brug for ham/hende. At leve er “at blive brugt”.
• At lyst og impuls skal undertrykkes til fordel for at planlægge.
• At livet er et marked – et arbejdsmarked.  Ja sågar, at det at finde en at elske med, er som “at komme ud på kødmarkedet og bevare sin markedsværdi og attraktivitet”.
• At mennesker er en ressource – som ansætter Human Ressource Managers til at styre. Ressourcer der brændes ud.
• At kontrol står over lyst.

Og hvordan gøres det?

Igennem angst.

Angsten for ikke at høre til. Angsten for ikke at være “nogen” eller “blive til noget”. Angsten for ikke at blive set. Angsten for ikke at kunne overleve. Angsten for ikke at være effektiv eller produktiv nok. Angsten for ikke at holde stilen – standarden og normen. Angsten for at stå udenfor fællesskabet…. Angsten for skyld og skam.

…Og som det aller vigtigste:

Ved at helt ubevidst at præge måden mennesker tænker på, så den følger logikken, hvormed en maskine er konstrueret. At det sprog, vi kommunikerer med hinanden på, er gennemsyret af denne tankegang…

At det, vi måler med, er vigtigere end, det som måles. At penge står over den værdi, som de blev indført for at vurdere når vi handler med hinanden.

At “hvorfor” er vigtigere end “hvad” og “hvordan”….

… Et sprog der fjerner eller reducerer både leg, lyst, læring og undren…. og gør den til underholdning, som bedøver.

Hvad er det vi inviterer til?

Hvis nogen spørger mig om, hvad det er, vi inviterer til på Mahamudrainstitut, og hvad jeg har formidlet igennem utallige seminarer igennem mit liv? Så er det at få øje på dette!
… At begynde at bevæge sig frit og organisk i krop og sind. Det sker af-sig-selv i takt med indsigt.

Naturligvis kan det være skræmmende. Midlet der anvendes til at fastholde normen på, ER jo angst! …. Og samtidig er det vanvittigt frisættende ud over enhver forstand bogstaveligt talt.

… Jeg vil ikke, at nogen skal tro det mindste på, om det forholder sig sådan?

Blot invitere til at undre sig (igen). Vække lysten i sig. Finde kontakten til natur i sig. Børn har den – indtil vi hurtigst muligt har fået den opdraget ud af dem.

 

Lad dig bevæge sammen med os..! Deltag f.eks. på vores sommercamp i 1. uge af august