Hvad skal der til for at skabe en situation, atmosfære eller kontekst, hvor det gøres sværest muligt at sige “ nej ” – dvs. at flytte sig umiddelbart og uden tøven?

Når jeg stiller det spørgsmål, hænger det sammen med at kompetencen til at flytte sig impulsivt er vigtig at have – ikke bare i forbindelse med “tantra massager” og – kurser, men i alle mulige mellemmenneskelige sammenhænge.

At se det fra et anderledes perspektiv end det, der sædvanligvis benyttes, kan være ganske nyttigt.

Hvordan gøres et nej svært

Altså: Hvordan kan jeg bringes til at opleve det sværest muligt at sige “ nej ”?

De fleste af os har lært – næsten uanset vores baggrund, at man ikke afviser en gave. Det er meget uhøfligt, og vil kunne i mange kulturer forvandle et venskab til et fjendskab.

Hvis gaven oven i købet gives til mig af en giver, der udtrykker hvor fin, dyrebar og vigtig den er, understreges denne forpligtelse.

Skal det gøres endnu vanskeligere at afvise noget, der gives, skal gaven gives sammen med en historie om, at den gives med tanke for mit behov og ud af giverens “kærlige” uegennytte.

Denne kontekst vil skabe en forventning om, at jeg “skylder noget”, og frem for alt fremme en forventning om, at jeg viser taknemmelighed.

Sidst men ikke mindst, skal det, der gives, bindes sammen med en norm, der knytter sig til en gruppe, jeg gerne vil være en del af.

“Kom lad bedstemor give dig et kys – det gør hende så glad!”. “Jeg har gjort mig umage for at finde det helt rigtige til dig, nu håber jeg at du kan lide det!”. “De fleste som får det samme som dig, giver udtryk for deres begejstring!”

Jeg “giver” hverken berøringer eller massager – vi mødes

Når jeg jævnligt skriver om det uheldige i at benytte udtrykkene at “give” og “modtage” om alt fra tantra massager, kys, orgasmer, kurser, kærtegn, berøringer, undervisning etc. så hænger det sammen med ovenstående.

Gaverne “binder”, og gør det vanskeligt at flytte sig i et “ nej ”. Der skabes simpelthen en atmosfære, hvor det gøres svært at bevæge sig spontant “væk fra”.

Findes der så et alternativ?

Der er sikkert mange?

I min beskrivelse KAN jeg ikke give dig “en berøring”. Vi kan mødes i berøring, og der finder ingen “transport” sted imellem os. Jeg mister ikke noget, som du får. Det er fuldstændigt det samme som med en samtale eller en dans: Vi mødes i dem og bevæger os sammen i dem – og de fungerer kun i denne gensidighed.

Samtidig fælles og opmærksom interaktion.

Bl.a. på den baggrund erfares en Mahamudra tantra massage som et “møde” i bevægelse, og ikke som noget, man kan købe, forvente, bestille, kræve, forlange, give, modtage, forære eller behandle i.

En gave betinger

Det er, som hvis nogen ville sige:

Dans med mig!  – “Vil du give mig en dans!” – “Skal vi bytte danse”? – 0g ikke: “Skal vi danse sammen”

eller

“Vil du give mig en samtale?” og ikke “Har du lyst til at snakke?”

… Så spørger jeg: “Vil du mødes med mig?” – Hvis jeg vil mødes med dig?

Og nej! .. Jeg gør ikke noget for dig. Jeg gør det for mig. Ud af nysgerrighed, undren og glæden over HVOR enkelt det er at mødes, når vi begge er frie.

Ansvar lever kun i frihed. Hvor der opleves binding – erstattes den af pligt. En gave betinger, forpligter og besegler “en relation” og skaber paradoksalt nok en oplevelse af afstand imellem det, som i virkeligheden allerede er ET.

Hvis du har lyst, så lad os evt. mødes på retreaten: “Bevægelse og bevidsthed”