neuroplasticitet

Neuroplasticitet – Derfor får erotiske fantasier ofte “en tand mere”

Det letteste sted at få øje på neuroplasticitet. Dvs. hvordan vores samlede system kontinuerligt lærer og tilpasser sig, er måske i forbindelse med lyst og seksuelle fantasier?

Har du nogensinde erfaret, hvordan en seksuel fantasi, fra først at virke voldsomt ophidsende og bevæge hele kroppen ind i lyst og liderlighed, efter nogle få gentagelser “taber” sin effekt?

Jeg kan huske som helt ung teenager, at bare forestillingen om at være nøgen sammen med en pige, kunne bringe mig i stor seksuel ophidselse.

Da den falmede efter at have virket i en periode, blev den suppleret med fantasier om “hvad vi gjorde sammen”..

Da jeg så havde erfaret bare lidt af det, virkede forestillingen overhovedet ikke på samme måde mere. De blev så erstattet af andre indre billeder og fortællinger.

Hvad, der allerede den gang fascinerede mig fuldstændigt, var at jeg igennem tanker og forestillinger, kunne skabe de vildeste emotionelle og lystne kropslige fornemmelser.

Tænke sig til liderlighed

Jeg kunne “tænke mig til liderlighed”! Og det var som om at hver gang, jeg havde gjort det, så førte det til at der den næste gang opstod nye billeder og spontane indfald, som kunne skabe stor vellyst i min krop og mit sind.

Disse fantasier kunne handle om helst bestemte kvinder. De kunne variere i forhold til situationer, sammenhænge.. Ja alle mulige kontekster jeg kunne forestille mig og skabe. Og alle sammen på en eller anden måde med et anker i noget som jeg enten havde erfaret, eller forestillet mig før.

Belønningen var denne urolige vellyst. Og naturligvis også både den spænding min krop og sind byggede op derigennem OG ikke mindst helt konkret afspændingen – udløsningen, der næsten føltes som at holde vejret til nærmest ulidelighed… og så slippe det ud i en vidunderlig befriende afspænding! ..ÅÅÅhhhhhhh..

Og så!

Skammen

Ja så kunne skammen komme!

Skam over at jeg havde forestillet mig noget, som næsten altid var ret upassende og i hvert fald uordentligt i forhold til den opdragelse og norm, jeg forventedes at leve efter.

Det var nærmest som at søge nydelse og belønning med stor fryd, og SÅ få straffen for det bagefter.

Nærmest som en måde at skabe en konstant dobbelt binding omkring det, jeg senere favnede som min og andre menneskers helt naturlige seksualitet og lyst.

Hvad jeg dengang og siden erfarede igennem min seksuelle lyst, var om noget: Hvordan jeg lærer!

At jeg motiveres igennem både belønning og straf. Laaaangt bedre igennem belønning end fortrydelse.

At både straffen og belønningen skabes af mig og i mig “selv”, og er del af måden, jeg lærer på.

At lysten og liderligheden i sig selv opleves som noget, der belønner mig igennem usigelig nydelse.

Og ikke mindst:

At skammen absolut på samme måde er tillært, igennem de omgivelser, den kultur og de øvrige sammenhænge, jeg bevægede mig i.

Neuroplasticitet

Det var før nogen kaldte det for: “Neuroplasticitet” …

Dvs. at vores krop-nervesystem former sig kontinuerligt igennem belønning og smerte. Og at det sker i kontinuerlig emotionel bevægelse og tilpasning i det miljø, vi færdes i. Videre at der ikke opstår en tanke uden at den har afsæt i noget emotionelt og omvendt.

Endeligt: at intet af det sker uden forstyrrelser – udefra og ind, og indefra og ud i uløselig forbindelse med de øjeblikkelige omgivelser og kontekster vi selv skaber og er en del af.

…….

Hvis du nogensinde har delt dine erotiske fantasier gentagne gange med et andet menneske? Så har du måske også erfaret, at der løbende sker en forandring af dem?

Måske begynder du med at fortælle om at du for kunne tænke dig at være med i en trekant. Alene DEN tanke føles måske ophidsende.

Så spørger din samtalepartner. “Hvad gør i så i den?”
Uh – det ved du ikke lige? “Ja så elsker vi alle 3”.
“Ja gør I ikke noget bestemt?” spøger den anden igen..
“Nej… øh vi elsker bare og det er dejligt”..

Imens bevæges du emotionelt. Sindet leder efter noget, som bevæger kroppen i vellyst, og finder ikke umiddelbart noget. Det er også “nok” at det er en trekant! … Uuuh.. pyh hvor lystent.

Nu er det “vilde og nye” kendt!

Efter nogle dage sanser du vellysten i kroppen igen, og bum kommer erindringen om samtale og fantasien om en “trekant” op igen. Nu er den “kendt” både i kroppen og i intellektet.

Ej” tænker du: “Hvad gør vi?”.. og så ser du for dig at det er dig og to mænd, som slikker dig på skift!.. Arrrgh.. og som bølger i en hav vokser lysten op igennem dit skød til din hals og sender en sitren ud i hele din krop.. Hvor viiildt!..

Hver eneste gang denne fantasi dukker op, former du den.
Hvad der før var “utænkeligt” – bliver mere og mere levende. Selvom det hele måske starter i dit sind, så træner du din krop emotionelt til at bevæge sig i forskellige lystfyldte kontekster. 

Hver gang føles det mere kendt. Og hver gang søger du noget “nyt”. En anden vinkel. Noget lidt vildere. Lidt mere uordentligt måske?… Du lærer!

Det er så fucking vildt!
Og helt vidunderlig fantastisk!

Neuroplasticitet og seksuel lyst

Der er ganske enkelt ingen kontekster, vi lærer bedre af, end de vi kan forbinde med seksuel lyst! Den belønning, som opstår i den forbindelse slår alt…

Det er den ene side at det, jeg skriver her.


Den anden er at få øje på vores samledes systems neuroplasticitet. At vi danske enkelt ingen form har. Vi er “formende”, “tilpassende”, adaptive” bevægelige systemer i u-adskillige forbindelse og sammengæng til det miljø og omgivelser vi bevæges af- og bevæger os i og med.

Vi er “socialt og kontekstuelt lærende”… og Al læring er koblet på at udvikle konkret bevægelseskompetence..

Previous Article
Next Article