At mødes på Mahamudrainstitut er forbundet med at opdage nydelsen i sin natur. Det er uanset om det er i Cupisofi og elskovskunst eller f.eks. i den systemiske arbejdsgruppe. Den sidste weekend, vi mødtes, var ingen undtagelse derfra.

Det er simpelthen fantastisk livgivende at mødes i bevidst, opmærksom og sanselig kontakt med andre mennesker. Det styrker ALT i os. Vi bogstaveligt talt strutter af sunde hormoner og signalstoffer længe efter. Lysten stråler ud af alle porer. Så tydeligt at det kan ses og fornemmes af enhver.

I spejlet af nydelsen

Det betyder ikke, at det altid er let. I spejlet af nydelsen kan vi også få øje på kontrasten til det, der nogle gange kaldes for “derude” : Det hektiske, travle ambitiøse og kravfyldte liv, som ofte fylder meget i en hverdag. Forventninger til- eller fra sine relationer, sin generelle livssituation, og det, som kan føles svært.

På den måde at opdage ikke bare nydelsen som sådan. Også f.eks. at erfare sig seksuelt i lyst på måder og i sammenhænge der er “nye” kan åbne for spørgsmål som “Hvad gør jeg nu?” eller “Hvad stiller jeg op med denne vilde, sarte, fantastisk, kraftfulde, bevægende, boblende og sprudlende lyst?” .. Oplevelsen af et “point of no return”. Som at have åbnet en dør i sig, der ikke hverken vil eller skal lukkes igen.

Nydelsen er svær at beskrive

Det kan være svært eller nærmere umuligt at forstå, for den der ikke selv har erfaret noget lignende. Og der med også temmelig svært at beskrive for vedkommende. Når det gøres, bliver det hurtigt tydeligt at vedkommende vil hente eksempler i sine egne erfaringer. Dvs referere til sin opfattelse af nydelse, lyst og elskov der almindeligvis er bundet op på fantasier, begær, det frække eller forbudte?

Her til morgen sad jeg og reflekterede over en sådan vidunderlig weekend, og det gik op for mig, at jeg måske ikke havde skrevet noget om “nydelsen og sin natur”, som jeg beskriver den..

Nydelsen og det spirituelle

Ind imellem afføder det beske kommentarer, når jeg nævner, at vi gerne forbyder os sammen i elskovens kunst – og kunsten at elske på Mahamudrainstitut.
I “spirituelle kredse” (eller hvad jeg nu skal kalde det) og hos de store religioner, sættes nydelse ofte og gerne i forbindelse med “fravær af åndelighed”.

Hvad forstår jeg ved nydelsen?

De fleste kender og erfarer at sanse noget, som fylder os med glæde og en følelse af velbehag?

• En duft, liflig vin eller øl, perlende friskt vand.
• Solens varme stråler på nøgen hud, stilheden ved søen i skoven.
• Den berusende fornemmelse når sejlbåden skærer igennem en bølge og lyden af vandet der brydes af stævnen.
• Fornemmelsen af at munden trækker sig sammen med den første bid af et frisk sur-sødt æble. Lyden af det bid, når det brækkes af frugten.
• At sanse varm, let fugtig, pulserende hud i erotisk sanselig leg.
• Duften og smagen af elskov.
• Synet af et barn der leger opslugt af det, hun gør.
• Den latter som får os til at åbne spontant i jubel..
• At lægge sit hoved ned på en blød, ren pude for at sove efter en lang dag.
• Stilheden om bålet, kun brudt af en knast i brændet, der sprænger i heden fra flammerne.
• Den samtale, hvor vi glemmer alt andet.
• Den bløde snude og pels fra en hengiven hund, der puffer til os i tillid..

Når jeg skriver dette – sanser jeg det hele. Nydelse.

Når længslen efter nydelsen bliver til aggression eller sorg

Det hele opstår af sig selv, som noget iboende i at leve og føle sig levende.
Hvis jeg derimod “ønsker mig det”. Lader det fylde mit sind som “noget at stræbe efter” så slår det om i savn. Det bliver til noget, jeg må have, for at fylde mig. En følelse af “tomhed” bliver tydelig.

Tankerne om ikke at kunne få disse oplevelser vokser til angst. Med den til aggression og vrede. Oplevelser og erfaringer holdes så at sige “i gang” igennem min tænkning.

Hvad der var, eller måske kunne blive, skabes som illusioner på baggrund af det, jeg mener at kunne huske… Jeg må have mere! Og ser (skaber) i det øjeblik alle de forhindringer, der står i vejen for, at jeg ikke vil få det.

Denne aggression og angst kan forvandle sig til had, misundelse og jalousi. Det vil give en følelse af at føle sig miserabel, alene, isoleret og uretfærdigt behandlet af livet. Sindet lukker sig om sig selv. Der er langt til smil og glæde. Fortvivlelse banker på.

Virkeliggørelsen af (sig) selv

I alt dette søges “virkeliggørelsen af sig selv”. Et middel til dette kan være at fornægte og forfægte nydelse, og søge kontrol og strenghed. En af fortællingerne vil være, “at nydelsen afleder fra det guddommelige”.
Når den fortælles, erkendes det ikke, at det eneste, der afleder, er tanken om “sig selv” adskilt fra det, som er.

Jeg sanser livet i mig

Når, jeg ånder dybt ind i den friske rene luft, “bruger jeg den ikke”. Uden den er jeg ikke. Den “er” lige så meget mig, som mit hjerte er det. Luften der fylder mine lunger, “trækker vejret med mig”.

Når, jeg sanser mig i mødet med din hud, er det livet i mig, jeg sanser. Det er som to solsorte der mødes i tidlig morgensang. De bruger ikke hinanden, deres sang er en jubel i lyst og leve-kraft.

Nydelse ser jeg som at anerkende naturen i sig i naturen derude og omvendt. Jeg er ikke “afhængig” af luften, den er mig!

Jeg er ikke bundet af det sprøde æble. Jeg møder mig i sig. Jeg “bruger det ikke” til nydelse. Det lever igennem at blive spist – og måske vokser der igen et træ?

Hvor der ingen brug er…. Ingen der søger efter måder at kunne udtrykke- og skabe “sig selv på”, vokser nydelse i kærlighed og frihed. Den er kærlighed – umiddelbar, spontan, bevidst, opmærksom kontakt til det som er. Naturen af det, som er.

Den brænder alt “selv” op

At erkende den “brænder”, metaforisk skrevet, alt “selv” op.
“Sig selv” tabes eller opløses i mødet. Al anstrengelse ophører og erstattes af den naturlige af-spændthed.
Der er ikke længere nogen jagt på “en grimasse, der kan passe” eller efter “en nogen, der vil være noget, for nogen … eller have noget, fra nogen”.

I nydelsen er frihed.
Og i det erkendes livet, som det lever af-sig-selv uden grund, mening, årsag, eller hensigt og mål …

Elskovskunst på Mahamudrainstitut