Er der mere nyt at hente? – Om at ride for at ride, imens jeg rider eller for at få noget ud af. At elske for at elske eller for at få noget?

På rideskolen

Som dreng blev jeg sendt på den for mig obligatoriske rideskole for at lære det “klassiske skoleridt”. Jeg var virkelig ikke gammel, og de 5 år blev en blandet fornøjelse for mig.

I de første år gav “Fury” – en vidunderlige brun hoppe – mig lov til at sidde på sin ryg. Hun gjorde sig på alle mulige måder umage for, at jeg blev siddende der til timen var omme. Også på de mere frie ture i skoven stolede jeg fuldt og fast på hendes evne til at bevæge sig der.

En dag, da jeg mødte op som sædvanligt på Rideskolen, var Fury blevet solgt! Det blev til en stor sorg for mig. Alene det, at hun stadig efter så mange år, står lyslevende i min erindring vidner måske om det?

Furys afløser var “Oklahoma”. En kæmpe skimmel, jeg i den grad måtte kæmpe for overhovedet at komme op i sadlen på. Til gengæld sørgede han utallige gange for, at jeg meget hurtigt kom ned igen!
Det tog mig mere end et år at finde rytme, takt og tempo med ham. Turene i skovene blev efterhånden meget sjovere. Han var vild, voldsom og med frygtelig mange kræfter..

Nogle år efter “Oklahoma” og de 5 år på rideskolen.. fik jeg i en periode lejlighed til at ride på “Sham”: En blanding af en Jysk hest ..og noget andet ubestemmeligt. Han var en bred stærk vallak med en ret utilregneligt temperament. En lang tur i den våde pløjemark med løse tøjler, til han skumsvedende faldt til ro under mit sæde plejede at få ham ned i gear.

Er der noget nyt at hente på vores kursus?

Når jeg fortæller denne historie, så er det på baggrund af, at jeg ind imellem læser eller hører udtrykket: “…Er der noget nyt at hente?..” .. “..eller er der mere at hente”? …. når der reklameres for noget med “tantra eller massage”.

Det må betyde, at den som inviterer og vedkommende, som tager imod invitationen, mødes for netop: “At der skal være noget nyt at hente ud af mødet”…

Jeg genfinder det i markedsføring for terapi af al mulig art. “Her er, hvad du kan få ud af det!”
Du skal have en grund, som betinger, at du møder op…

Intet nyt at hente i kontakt til kærlighed

Mødes vi i bevidst opmærksom kontakt til kærlighed, så vil det på ingen måde handle om at få noget ud af et sådant møde. En betingelse for at mødes vil der heller ikke være.

Vi er sammen, og kan invitere hinanden til at iagttage det, som er lige her. Se naturen af det, vi tænker, siger, gør og sanser. Erkende os hver især, med hinanden “i os”..

Jeg beskriver det sådan: At jeg inviteres til at erkende mig i mødet med dig i lige netop denne kontekst, som opstår i dette møde.

Det er fuldstændigt unikt. Er aldrig sket før, vil aldrig ske igen. Alene som en følge af, at vi begge er bevægede og forandrede, når vi går fra hinanden.

Så meget at lære og intet nyt at hente

Det er som i min fortælling om de tre sanselige dyr ovenfor. Der var “intet nyt at hente”. Jeg lærte så meget, ikke bare af dem men også af kommende møder med de firbenede af mange slags.

Hver eneste gang jeg mødtes med de heste, var vi begge “nye”. Fortroligheden en anden og usikkerheden også, hvis den ellers havde fået liv?

At stå ved siden af livet for at hente noget ud

Vil du eller jeg “hente noget ud af livet”, så må vi have placeret os “ved siden af det”, fremfor at være udtryk af livet og levende. Hvem kan hente noget ud af en skuffe, uden at stå udenfor den selv?

Gå i seng med et menneske, som er optaget af få mest muligt (nyt) ud af det!… (Du har med garanti prøvet det mange gange!?)

… Og når du har fået nok af det: Så elsk, elsk, elsk.. og se at i elskov og kærlighed, er der ikke det mindste “nyt at hente”.…

Mærkeligt nok er datingprofiler fyldt med ønsker og forventninger både til den, som søger, og den som søges..

Karin og Jeg inviterer ikke til underholdning eller “Et kursus i noget…”
Vi kan lide at være sammen med mennesker, som også er nysgerrige på at iagttage livet, det levende, kærlighed, lyst, konflikt, elskov og det at relatere og bevæge sig af- og med hinanden. Rammen vi mødes i kan f.eks. være “en Mahamudra tantra massage”… Og den fungerer som en praksis, som ingen “ende har”…

Det fantastiske er, at for den som kan se, så bliver der mere og mere “nyt” at se, igennem jo flere år vi mødes, og intet at hente…

Det hele handler blot om, hvordan vi ser? <3

Cupisofi og elskovskunst i et praksis-fællesskab