“Opfør dig ordentligt!” – “Har du orden i dine ting?” “Du kan ikke bare gøre som du har lyst til!”

Den formaning har de fleste af os nok hørt som børn, Opdragelse handler vel om at gøre børn i stand til at færdes i et samfund, hvor en bestemt orden hersker?

Senere i livet hænger udtrykket ret godt ved. Hvis nogen handler på en måde, som vi ikke bryder os om, kan vi udbryde: “Det var godt nok ikke særligt ordentligt af ham!”

Det er også en ide om ordentlighed, der i den grad kan få mennesker til at søge kontrol frem for spontan lyst.

Jeg har alle dage været nysgerrig på “lystens natur”, og så kommer jeg ikke udenom også at kigge på hvad “orden” og “ordentlighed “ indebærer. Mange forskellige Tantras har igennem tiden, været set som ganske “uordentlige”. Ikke mindst de praksisser, som med fuld intention har brudt med tabuer og normer i de samfund de har været praktiseret i.

Orden

Indenfor systemteori ses “orden” som en manifestation af et systems struktur og funktion. Dvs. den måde det organiserer sig selv på i dele, sammenhænge, interaktioner og funktioner, på en sådan måde at det kan opretholde sin organisation og funktion.

Et system har ingen eksistens uden at adskille sig selv fra som “sine omgivelser”.

Systemet opstår ud af disse omgivelser, og adskiller sig fra dem, ved at skabe orden i “sig selv”. Når systemet ikke længere formår at “holde sammen på sig selv” mere, så opløses det igen i de omgivelser, som det opstod i.

Orden stilles med andre ord overfor opløsning. Jeg kan også beskrive det sådan: At et ordensskabende system, skaber forudsigelighed i omgivelser, som præges af tilfældighed.

Alene igennem denne forenklede beskrivelse af “orden”, bliver det klart at der kan iagttages et utal af forskellige måder at skabe mig opløse orden på. Tænk bare på de mia. af forskellige livsformer, vi finder i Jordens økosystem?

Det ordensskabende handler på den måde i høj grad om integritet.

Naturens Orden

Det fascinerende ved systemisk teori og for den sags skyld også de klassiske Tantras er, at de peger på, at det at skabe orden fungerer som at iagttage.

Orden findes ikke som en “tilstand”. Orden virker ved at “der holdes sammen på”. Det kræver energi og noget “ordnende” altså bevægelse.

At bevæge og bevæges er: At iagttage…

Bevægelse fungerer som puls: At åbne og lukke… Intet levende system kan lukke sig over for omgivelserne. Bevægelsen, som opretholder det, gør det ved at åbne og lukke i et systems unikke takt og tempo.

Når denne bevægelse ændres, forandres systemet også. Ophører den, opløses systemet og bliver til omgivelser igen.

Naturen bliver på den måde skabende og ødelæggende, samlende og spredende, opsugende og afstødende, blød og hård… Det er naturen af bevægelse.

Yin og Yang kaldes det i gamle skrifter. Samme bevægelse, forskellige udtryk. Ikke det ene uden det andet.

Iagttagelse.

Når en far siger: “Opfør dig ordentligt”, så iagttager han sine børn igennem et ordensskabende filter, der fortæller om alle afvigelserne.
Det filter har han på den ene side selv “fået med sig”. På den anden side skaber han det også selv i ønsket om at sine børn måske vil overtage de værdier, holdninger og normer, som han finder vigtige for at kunne leve i integritet i mødet med det omgivende samfund.

Her opstår der meget ofte konflikter. Samfund ændrer sig meget og hurtigt. Det samfund han var barn i er nu et andet at være barn og ung i. Og et barns integritet i i et samfund, handler i høj grad om, hvorvidt det formår at finde accept og anerkendelse hos andre børn og unge!

Forudsigelighed og orden

Bekymringer opstår i erkendelsen af at livet og det levende grundliggende eksisterer i en natur, der er præget af tilfældighed. Det kan være meget svært at forliges med, at min eksistens og mit fortsatte liv skulle være afgjort af tilfældighed? Især når jeg er født ind i et samfund, som opretholdes igennem regler, normer og forventninger for korrekt adfærd, der er til for at skabe forudsigelighed.

Fra og med landbrugets opståen blev denne natur gjort til menneskers modstander. Landbrug fungerer som en stræben efter at tøjle den uordentlige tilfældige natur på en sådan måde, at den producerer grøntsager der står i orden på lige rækker og er lette at høste.

Dyr skal ikke være vilde, men tamme og på samme måde være lette både at malke og slagte uden at de protesterer over det.

Landbrugskulturen blev til en kamp mod naturens uforudsigelighed: At øge sandsynligheden for at få et “godt udbytte”. At få naturen til at bevæge sig efter et skema. Åbne og lukke i kontrol!

På den måde måtte mennesker også opfinde en ordensskabende Gud. En som kunne bringe alt i en fast orden.

Tidligere var guderne temmelig uordentlige. De var både yin og yang, søde og drillende, glade og vrede. De skulle gøres “venligt stemte”.

Den almægtige Gud

Med den almægtige Gud blev det lettere.

Igennem denne Guds lov var der klare regler med tilhørende straf. Den blev fulgt op med mange historier, som kunne fortælle om de formastelige, der ikke anerkendte denne ordensskabende almægtige “Herre”.

Reglerne kunne samles til nogle få “10 bud”.

Det du ikke må!

1. Du må ikke have andre guder end mig
2. Du må ikke misbruge Herren din Guds navn
3. Du skal holde hviledagen hellig
4. Du skal ære din far og din mor
5. Du må ikke slå ihjel
6. Du må ikke bryde ægteskabet
7. Du må ikke stjæle
8. Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste
9. Du må ikke begære din næstes hus
10. Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller fæ eller noget, der hører din næste til.

Alle er regler, som lukker!
Yang uden Yin!

Naturen er ligeglad – den åbner og lukker. Føder og lader dø.
Også de kulturer og samfund, som troede, at de kunne styre den.

Med kultur kom krige og ønsket om mere magt og kontrol.

Tænk bare på, hvordan krige kæmpes og legitimeres med: “At ødelægge en eksisterende orden og skabe en ny!”

Sprog

Med skabelsen af samfund fulgte også udviklingen af tale- og skriftsprog.

Ved hjælp af 29 bogstaver i det danske alfabet, en fastlagt grammatik og “retskrivning” (regler for hvordan dansk tales og skrives rigtigt), og fastlæggelsen af ords betydninger- kan der skives og fortælles et uendeligt antal fortællinger!

Det gør det muligt at “forklare alt” igennem beskrivelse.
Både sproget selv, den korrekte brug af det, og evnen til at beskrive – virker som et ordensskabende system.
Forunderligt er det at der igennem brugen af et sprog, så også kreativt kan skabes vidunderlige fortællinger, poesi og beskrivelser.

Ved at erstatte det, som er “natur” med en beskrivelse der opstår i en “kultur”, mister mennesker en fornemmelse for det, som virkelig er…
Ikke nok med det, fornemmelsen for at vi selv er denne natur, forsvinder også. Den erstattes af “fortællinger om identitet”.

Det bliver vigtigt at erhverve sig den “rigtige” indentitet. Rigtig i den forstand, at den skal fremme vores integritet i den kultur, vi lever i.

Uheldig i forhold til at den fjerner os fra vores natur.

Og igen: Kultur står imod Naturen som den er.
I Kultur findes en “natur-opfattelse” – der sætter orden på, hvordan vi skal se på “den”.

Sprog skaber fælles forståelse, og kan, når det står alene, stille sig i vejen for den direkte erkendelse. Intet menneske som f.eks. blot har læst om hunde, har den mindste erkendelse af dem!

Sprog lærer vi ved:

At åbne os for at bevæges og sanse naturen af det, som er – og erfare at den er det, vi er. (Yin)
At lukke ved at tildele det en lyd og en kombination af tegn – og reducere den uforudsigelige mangfoldighed til en “repræsentation”: ET udtryk som skal erstatte det sansede med en form. (Yang)

Med formen (yang) kan vi så bevæge mennesker, ved at kalde på det de lærte, da de engang sansede og erkendte (yin).

Kvinden som farlig?

Natur er det, vi er.

Trods alle ihærdige forsøg, kan vi altså ikke løbe fra, at vi er Natur.
Jeg fristes til at skrive, at Naturen altid vinder.

Vi erfarer det tydeligst, når vi sanser “lyst”.. Lyst er som al anden natur uordentlig.
Den kan ikke forlanges, kræves, købes, sælges… eller på nogen måde fremmes igennem ambition. Den kan måske inviteres?

Den er af samme natur som kreativitet, kærlighed, opmærksomhed og medfølelse..
Den er det som får os til at leve af os selv… hjertet til at slå, vejret til at trækkes sig. At vi impulsivt flytter os fra smerte. Lyst er uforudsigelig

Kontrollen og det ordensskabende vil når den vil tæmme naturen – også tæmme lysten!
Se bare hvordan de samme religioner som var en følge af landbrugets indførelse – også alle stiller strenge regler op for den spontane kontakt til lyst!

Kvinden blev personificeret som hende, der vækker den. Og der med farlig for det ordensskabende system.

Det er hende som “vækker den”.
Vækker os fra søvnen…det ordentlige, forudsigelige, regelrette og forventede.
Det kvindelige bevæger sig MED naturen og ikke IMOD den..

Lyst

Hvad vil det sige at invitere i lyst?
Det sker når kroppen vækkes af det uordentlige. AF det som opløser det rigtige, kontrollerede, tilstræbte, og tilpassede.

.. Deraf kommer også det skamfulde for mange mennesker, når de overraskes, imens de er i lyst “for sig selv”.

Jo mere koncept og faste regler, aftaler, normer, og form .. Jo fjernere synes lysten at være. Det på trods af, at den er vores natur!

Jo mere nogen vil være lystne, eller møder os i en ambition om, at det skal være vildt, liderligt, frækt etc… jo mindre lystent føles det.

Lyst opstår i det overraskende, spontane, impulsive.. og det forbudte.
Al den orden er blevet til for at tæmme natur og lysten. Når hegnet imellem den ordentlige mark klippes i stykker, så flyder naturen ind af sig selv.

Det ER naturens Natur: At formere sig, blomstre og sætte frø.. At afsøge alle muligheder for at leve og være levende, og bevare sin natur, af sig selv – til den dør.

Lyst vil intet andet end at være lyst.
Natur vil intet andet end at være natur.

Lyst vil ikke “noget” med “nogen”. Den er fri… Den ser det, som er. Den åbner og lukker uden anstrengelse.
Anerkender… at det er, som det er.

Det er Tantraens essens…
Og lysten er ligeglad… Det er Naturen.

Erkendt bliver lysten ved “at lystes… 😉 “

At lade naturen åbne og lade naturen lukke – hinsides kamp, styring og kontrol.
Som spontant at “le hjerteligt og så “samle sig om at lytte”..

… Iagttage hvordan det sker..