Par søger ikke Tantra men binding som præmis
Par søger ikke Tantra men binding. Det ligger i parforholdets præmis, at “holde sammen”.
Når udbydere af Tantra-kurser for par, inviterer med sætninger som:
“Det vil bringe jeres kærlighed til nye højder”, “øge intimiteten imellem jer”, “knytte jer tættere sammen” – så taler de ikke bare ind i deres egne ønsker og drømme til et parforhold, men også til den almindelige frygt blandt par for “at skulle gå fra hinanden” eller “skilles” pga. “manglende intimitet i parforholdet
Lær at give/modtage en tantramassage!
Løsningen, der tilbydes er så “at lære at give og modtage en tantramassage”.
Det må da give enhver klient hos en tantra-behandler kolde fødder, at læse at en tantra-massage-behandling skaber binding til “giveren” – altså i det tilfælde behandleren? 😉
…Og måske alligevel ikke. Reklamer for behandlinger understreger gerne, at behandlingerne gives i en aseksuel kontekst og i professionel distance.
Igennem nogle år dansede jeg i sammenhænge, hvor der også var par sammen.
Der opstod meget ofte konflikter imellem netop parrene i forhold til at skulle lære de “rigtige trin”.
Hvis den ene danser godt, og den anden ikke rigtigt kan finde ud af det, så gør de jo også sammen en “dårlig figur” på dansegulvet. Det føles ikke rart for nogen af dem, når der oven i købet er mange, som ser med.
At ville lære en bestemt Massage sammen er om ikke mere- så mindst lige så udfordrende.
Par søger ikke Tantra men binding
Når jeg i overskriften skriver: “Par søger ikke Tantra men binding”, så beror det ikke alene på, at jeg overhovedet ikke deler opfattelsen af, at en tantramassage kan redde noget forhold!
Tantra inviterer til at opløse binding!
Dvs. at se bindingens illusoriske natur, og i samme åndedrag få øje på, at det er binding, der stiller sig i vejen for at erkende det, vi beskriver med ordene “kærlighed, lyst, opmærksomhed, medfølelse og frihed”.
Det kaldes for et “forhold”, fordi det udtrykkes som et forbehold. Et “par” betinger hinanden af nogle forventninger. De klassiske Tantras peger samstemmende på at forventninger binder.
At jeg, hvis jeg har mine øjne blændet af en forestilling om, hvordan noget skal være eller blive, frem for at se- og bevæge mig kompetent med det, der konkret sker her og nu? …Vil rode rundt som en blind elefant i en glasbutik, der er helt overbevist om at befinde sig på savannen.
Det forbehold ændrer diverse “poly-konstruktioner” intet på. De øger nærmere mulighederne for at binde hinanden.
Frihed har intet at gøre med, hvor mange mennesker du har gjort til dine “partnere” – om de så kaldes for primære eller sekundære?
Par søger ikke Tantra men binding ud af angst
Behovet for at binde kommer af angst. Med angsten for forestillingerne om, hvad der spontant kan ske, søges kontrol igennem f.eks. “regler”. Med reglerne og aftaler kommer skylden. Med den mere angst for ikke at være “ordentlig nok”.
Jeg finder ikke i nogle af de klassiske Tantras ordet “kærlighed”. Ordet har oprindelse i “at se nogen som kær” – altså at være en følelse – dvs. en tanke, der bevæger os emotionelt.
De forskellige Tantra peger på at se… At anerkende det, der er, som det er. Og inviterer til at erkende at vi ingen kontrol har over livet. Vi spejles i det, som er, og spejler det som er.
“Bare” frihed…
Frihed i disse Tantras – Handler ikke om at være fri fra– eller fri til– noget, men at have erkendt bindingernes illusoriske natur: Den illusoriske afgrænsning fra det som er… giver os en kontinuerlig følelse af at mangle, være betingede og alene.
Jeg er i øvrigt sikker på, at vi lever godt som sociale væsener i gensidig interaktion med hinanden.
Parforhold, som vi kender dem i dag, er en 100% patriarkalsk konstruktion med sit vigtigste sigte at “binde en kvinde til sex med samme mand”.
Tantra står ganske enkelt for noget fundamentalt andet. .. Par søger ikke Tantra men binding!
