“Passer vi sammen?”
Det spørgsmål stiller mange mennesker sig sikkert flere gange i livet? Især når der konfliktes?

I megen moderne tantra, tales der gerne om, hvordan mænd og kvinder passer sammen eller ej? Og ikke mindst om: Hvordan, de kan komme til det?

Passer hans Lingam til dig?

Jeg husker for omkring 18 år siden, hvor jeg sad i en studiegruppe, som mødets på skift hos hinanden, at der blandt kvinderne i den, opstod en snak om, hvor vigtigt det var at mandens Lingam “passede” til hendes Yoni. De gik endda så lang som til at sige, at den simpelthen var tegnet på, om alt andet også ville kunne “passe”.

Jeg forholdt mig ret tavs og lyttede med store øje og forbløffelse til deres samtale.

Jeg vil invitere dig til at undersøge:

Passer vi sammen? – Passer de sammen?

De to krukker

Forestil dig to krukker, som drejes i ler, så de har samme størrelse og form!
Derefter brændes de og glaseres med den samme glasur og farve.
De fleste vil sige at, de så passer godt sammen. De er et fint “par”.

Find det rigtige låg!

Tænk så på den situation, at du skal bruge en plasticbeholder til at opbevare noget i. Du finder en passende i skuffen til det, og kigger så efter låget blandt alle de mange andre låg, som ligger rodet sammen i samme skuffe. Nu vil du søge efter noget, der er forskelligt fra beholderen, og som passer sammen på en sådan måde, at den kan lukkes tæt.

Der bliver det “at passe sammen”, til noget der handler om funktion.

Hvor er opladeren?

Om aftenen har du brug for at tænde din lommelygte, og opdager at batteriet ikke længere er opladet. Hvor var det nu opladeren lå? Og hvilken af dem jeg har, passer til den her lygte?

Nu er det vigtigt at vide lidt om spænding og ydelse. Stikkene skal også passe sammen. Med den forkerte lader, men et stik som passer, kan jeg måske ødelægge både lygte og lader?

Passer specifikationerne sammen? Det der skal til for at det fungerer sammen, til lige netop den her opgave.

….”Jeg har ingen sko, som passer!”

Det er tid til en tur til fest. Tøjet har du, og sko? Har du overhovedet nogle sko som passer til tøjet. og ikke alene til det – også til lejligheden? Hvad mon vi skal? Gå en tur først? Danse senere?.. Skal Jeg tage flere sko med? Og er der ikke noget med ,at de ikke vil have at jeg går i sko inden døre, med mindre det er hjemmesko? Har jeg overhovedet hjemmesko, som passer det det tøj?

Sikke mange dilemmaer på en gang!

“Pyt med det” siger din partner måske! “Det er sku da ikke så vigtigt!“
Måske svarer du retur, “at for ham er alt også ligegyldigt, og han basalt set har en dårlig smag!”

….”behøver du at snakke så meget med Mathias?”

Efter festen tager i sammen hjem. Altså dig og partneren.

Han siger: “Behøver du at snakke SÅ meget med Mathias?”
Du svarer: “Jeg snakker med hvem jeg vil, lige så længe jeg vil! Det kommer overhovedet ikke dig ved!”

Han bliver vred: “Jamen du sidder nærmest og er på nippet til at tungekysse ham! og det kan ALLE ANDRE også se! Hvad tænker de ikke om MIG!?”

Du svarer: “Ja du kan få alt til at handle om dig. Du tænker ikke på andet end dig selv!”..

Og så ruller bolden måske?

Det gør den så ikke! 
Din partner lukker nemlig i som en østers, og du hører yderdøren smække bag ham.”
Han tramper sig en tur igennem skoven i mørket, skumlende som en olm tyr.

Hvad passer så sammen her. Eller hvad passer ikke sammen? Kompetencen til at konflikte? eller hvordan vi konflikter med hinanden?

Det er vel svært at sige på baggrund af den fortælling? Så mangler vi noget om, hvordan de to bliver “gode igen” som det så ofte formuleres.

Bærer den ene nag i en uge? Og vil den anden gerne næsten med det samme forsones i en kærligt kys?

Passer vi sammen der?
Eller: Kan vi komme til at passe sammen?

Krukke og låg – passer vi sammen

Jeg drejer gerne keramik i ler, som jeg brænder til stentøj. da jeg også er glad for at dreje i træ. Jeg finder, samler og opbevarer træ i op til 5 år, før jeg kan dreje det på drejebænken med det skarpe værktøj af stål.

På den måde kan jeg forbinde håndværket med at lave krukker i mange størrelser, og kombinere dem med låg af smukt forskelligt træ.

Nu er der virkeligt meget, jeg skal får til at passe sammen. Ja det er en kompetence at få noget til at passe sammen i min optik. Det er overordentligt aktivt.

Der er intet af det, som passer sammen til at begynde med. Leret og træet, er som det er, og voldsomt forskelligt.

Ler er mineralsk og består af en særlig jordart. Træet har været levende og er organisk i sin natur.
Og set med det perspektiv at nogle træer meget gerne vokser i ler, så passer de – set på den måde, – fantastisk sammen!

De skal formes på vidt forskellig vis, og alligevel er der noget, som minder om hinanden i det. I begge tilfælde drejer jeg. Godt nok på forskellige måder. Og det, at det er den spiral- og helixformede bevægelse, som former dem begge, gør at de på elegant vis kan bringes til at passe sammen.

Så er der æstetikken, funktionen, vægten, overfladerne… Der er nærmest ikke de sider, hvor der ikke kan skabes en undersøgelse i, hvordan de bringes til at passe sammen?

Og der er simpelthen intet facit på det. Ingen formel.

Et sådant stykke kunsthåndværk, skal jo også stå i nogle omgivelser? Passer der der?

Passer det til hende?

Mig far, som døde for mange år siden, var en meget dygtig guld- og sølvsmed og juveler. han lavede bla. meget kostbare smykker på bestilling.

Før han gik i gang bad han om at møde den kvinde, som skulle bære smykket. Han tog hendes hånd, talte med hende, så hende gå og bevæge sig…

Et smykke har ganske enkelt ingen egeneksistens løsrevet fra den, som bærer det. OG fra: Hvordan det bæres!

Passer vi sammen?

Er du med endnu?

“Passer vi sammen seksuelt?” Spørger mennesker.
“Behøver I da det?” Svarer jeg

“Ja vi skal vel gerne kunne have et tilfredsstillende seksualliv?”
“Det er altså betingelsen, for at i er sammen?”.. spørger jeg igen.

Og så bliver der gerne lidt stille.

Tænk lige!
At hvis vi vil mødes i det, vi kalder for “kærlighed”. Det som må være anerkendelse hinsides betingelse!? … At vi så betinger det af, at vi passer sammen seksuelt?! 



Vil det ikke betyde:

At hvis vi ikke længere passer sammen der? For altid eller i perioder, så er det “det hele, som kommer i spil”.

Hver eneste gang vi sexer med hinanden, eller at der er gået for lang tid “siden sidst”? Så kan det være “angsten” for, at relationen bryder, der gør, at den ene af os måske alligevel går med til sex? På trods af at det ikke længere “passer.”

Det kan let blive ødelæggende, især for den, der går med til det på trods…”, og i det hele taget for måden, vi ellers er sammen på.

Hvad så?
Hører jeg så i sådanne samtaler.

Ja der er utallige måder at tilpasse sig hinanden på. Det handler om evnen til at se og bevæge sig på forskellige måder, med forskellig afstand, åbne og lukke…

Passer vi sammen med enhver?

Grundliggende kan vi få alt og alle til “at passe sammen” på vidt forskellige måder. Hvis vi vel at mærke vil. Jeg peger her ikke på at “gå på kompromis”, som det så ofte foreslås. Vores ide om kompromis, handler gerne om at vi må “skære noget væk”, frem for at udvikle muligheder sammen.

Kompromis: Ok så deler vi æblet, så vi nøjes med et halvt hver!
Muligheder: Hvad om vi planter et æbletræ og plejer det sammen? Med tiden kommer der æbler nok.

Det afhænger simpelthen alene om, hvordan vi formår at ændre vores iagttagelse – og dermed også måden vi bevæger os og hinanden på.

Nogle gange vil vi det ikke !
Eller jo: Der passer vi bedst sammen med størst mulig afstand. Så passer vi sammen målt på det kriterie, at vi begge befinder os på samme klode, uden at ønske anden kontakt. 😉

Kompetencen til at skabe den afstand finder jeg lige så vigtig som alle de andre.
Det passer heller ikke godt sammen, at opbevare farligt sprængstof i nærheden af åben ild, med mindre vi altså er i krig!

Kom og vær med til at undersøge dette og meget mere.
Det er helt forunderligt fantastisk at gøre det i et praksisfællesskab.