Uanset hvordan vi vender og drejer det, så skaber pengene en helt grundliggende Bias i vores kultur og samfund. Den, “At der skal penge til at overleve i det.”

Den første fremkomst af slåede mønter henføres ofte til det Lydiske rige. Det lå i det, der nu er det vestlige Tyrkiet. Den konge, som traditionelt tilskrives æren for at indføre slåede mønter omkring 630 f.v.t., er Kong Alyattes.

Nogle kilder nævner også hans søn, Kong Krøsus (Croesus), som en betydelig skikkelse i udviklingen af møntvæsenet. Det er mere sandsynligt, at Alyattes lagde grunden for denne innovation. Måske kender du til udtrykket: “Han fører sig frem som en anden Krøsus” om en, der smider om sig med penge.

Den vigtigste grund til at indføre pengene, der i øvrigt bestod af mønter lavet af en naturlig legering af sølv og guld – kaldet “Electro”, var kongens behov for at inddrive skatter. Før pengene blev indført foregik al handel igennem bytte af varer og ydelser. Ved at lade mønterne repræsentere en værdi, kunne kongen voldsomt lette skatte-opkrævningen uden at behøve en masse plads til at opbevare det korn og andre produkter som ellers skulle betales til ham som skat.

Pengene spredte sig

Denne opfindelse spredte sig til en stor del af antikkens verden, og er måske om noget andet blevet til den faktor eller præmis – der præger, ikke bare hvordan vi tænker, men også sætter en helt grundliggende bias for vores daglige liv.

I løbet af de næste 2500 år opstod “markedsøkonomier”, der indbyrdes kunne sammenlignes igennem mængden af “pengene” de omsatte.

De Sociale og politiske strukturer blev mere centraliseret, og pengene gjorde det meget lettere at finansiere krige og aflønne soldater – for ikke at skrive om store offentlige projekter.

Filosofisk og kulturelt førte pengene til en anden forståelse af velstand og rigdom. Værdi og succes
blev i stigende grad “målt i penge”. Og frem for alt ændrede pengene vores psykologiske forhold til ressourcer, værdi, kommunikation og ikke mindst vores opfattelse af hvad der er “fair” eller “rigtigt” i økonomiske transaktioner.

I Naturen er adgangen til en essentiel næringskilde afgørende

I naturen vil adgangen til en helt nødvendig næringskilde for bestemte arter være fuldstændigt styrende for, hvordan de lever, overlever og bevarer deres integritet.

Jeg vil gå så vidt som at hævde, at det ikke er muligt at adskille en dyreart fra “sine vigtigste næringskilder”. Tænk bare på hvordan f.eks frø- og frugtbærende planter generelt er afhængige af at deres overlevelse og formering, ved at der er bestemte dyr som fortærer dem og på den måde spreder den i det økologiske system.

For vi mennesker er vi på samme måde kulturelt og socialt blevet et med pengesystemet, hvor ubehageligt det end kan føles.

Adgangen til pengene er blevet identitetsskabende. Penge har udviklet sig til et voldsomt magtmiddel på alle niveauer af samfundet.

Enhver, som har stået i den situation at “mangle dem”, kender til det. Vi er nødt til at lære “pengenes sprog” med samme nødvendighed, som vi lærer at tale andre sprog for kommunikation og adfærd.

Lige som så meget andet, der er afgørende for at overleve, lærer vi det IKKE i skolen.

Pengene erstattes af tal

I dag udfases mønter og sedler med stor hast. De er blevet unødvendige og upraktiske, og kan meget lettere erstattes af tal i et computersystem. Det er nærmest umuligt at opbevare alle de penge som nogle mennesker og institutioner samler sammen, hvis de skulle findes som sedler og mønter. Det er uendeligt meget lettere at ændre på et tal i en computer! Ikke mindst hvis der skal inddrives skatter!

Den indlysende følge af det, er så fra samfundets administratorers side at forlange, at alle transaktioner foregår digitalt som tal i sådanne systemer.

Hvad har Tantra med pengene at gøre?

Hvad har Tantra med det at gøre?

Ja det handler om vores integritet!
Det handler også om at erkende naturen af menneskers sociale omgang med hinanden.
Det handler om evnen til at kunne tilpasse sig..

De levende organismer som overlever, er de, som lettest tilpasser sig forandringer. De som uden stor anstrengelse kan bevæge sig med- og integreret i de ændringer, som sker på større niveauer af økologiske systemers kontinuerlige bevægelse og forandring.

Modstand mod penge

Mange mennesker viser “modstand mod penge”. Det svarer til at være bosiddende i Danmark og have modstand mod at tale dansk.

Til at “tale” pengesproget hører det at få øje på, hvordan penge opstår og tjenes? Det er lige så vigtigt, som det var for vores forfædre at kunne finde de spiselige nødder, frugter og urter, dengang vi levede som samlere.

Den væsentligste forskel på dengang og nu, er at næsten al natur er erstattet af kulturlandskaber, og at vores vigtigste adgang til at ernære os selv er at handle med hinanden. Det sker med brugen af penge. Ja det er forbudt at gøre det uden! Skatten skal betales!

“At handle” drejer sig om at relatere lige som alt andet sprog gør det.
At relatere vil jeg beskrive som: “At opløse illusionen om adskillelse” imellem os.

Når pengene ses som en måde at relatere på?

Nu vil nogen undre sig? Handler det at relatere om at opløse noget, mere end at skabe noget?
Ja…

At relatere betyder: At se at vi er fælles om det, vi gør. At vi skaber nytte for hinanden. En nytte som i den grad handler om integritet! At vi sammen bliver bedre til at passe på både os selv og hinanden.

Til det hører at erkende, at jo mere vi afgrænser os i overbevisningen om, at det skaber sikkerhed og tryghed, jo lettere kan vi BRUGES til noget.

Det, der afgrænses, beskriver vi som “form”. Jo mere snævert, det afgrænses, jo mere fast og ubevægeligt vil det være.

En fast form kan ikke tilpasse sig. Det er ganske enkelt ikke muligt. Hvis du vil tilpasse et vinglas til at komme igennem en åbning, der løbende bliver mindre, så vil der skulle bruges stor anstrengelse og glasset vil gå i stykker.

Er noget flydende og bevægeligt, klarer det opgaven uden besvær. Det er det flydendes natur.
Kan du se analogien?

Det er det, som et fællesskab om Tantra kan invitere til: Til at vi alle bliver stadig mere flydende, bevægelige og stadig lettere relaterer. At vi kan iagttage og undersøge, uden at stivne i- eller se efter- en fast “form”.

Lad mig komme med nogle eksempler!

Når det, som kunne være at relatere, gøres til form

At gøre noget til form, betyder at tildele det identitet og klar afgrænsning. Sådan sælges “varer og tjenesteydelser”. Sådan købes “arbejdskraft” og “ressourcer”. Sådan skaffes “kunder”.

Alle disse eksempler fungerer som “midler” til noget andet. Ultimativt til “at skabe penge”.

Når det i moderne “tantra” tales om at lave en “event”, “et kursus”, give “en Tantramassage” eller “lære at gøre det”… Så peger det alt sammen ind i “form”. Form har en klar begyndelse og klar afslutning.

Der er meget stor forskel på at skrive – på den ene side: “Vil du HAVE en tantramassage, så kan du FÅ den hos mig”!

Eller på den anden side: ”Jeg inviterer til at elske og undersøge det ukendte ”..

Det, jeg skriver her, handler ikke om, hvorvidt den ene er mere “rigtigt” end det andet. Jeg peger på, hvordan noget måske virker?

Der findes et utal af “serviceydelser”, som kaldes for noget med “tantra”. De har alle sammen en sælger og en kunde, der afgrænser sig fra hinanden, og kun forbinder sig betinget af “varen og ydelsen”.

Det er som at sælge vinduespudsning, eller kunstige negle. Det drejer sig om det og ikke om os.

Det er usikkert og ubehageligt at være leverandør

I det lange løb er det ikke rart at være vare-leverandør eller, en som leverer tjenesteydelser. Og når talen er på “Tantra”, har det på ingen måde rod i det, som “tantra” oprindeligt inviterer til. Nemlig: Fælles undersøgelse og at være sammen…

Vi kan ikke “være sammen med alle”. Som al anden natur søger vi sammen med nogen, vi kan bevæge os relativt uanstrengt med.. Eller i det mindste har en fornemmelse af at kunne komme til det?

Jeg/vi på Mahamudrainstitut sælger ingen tjenesteydelser til nogen og har heller ingen “varer” at udbyde til salg. Hvad vi gerne gør at at bevæge os sammen med nysgerrige undersøgende mennesker. De som er interesserede i, hvordan vi løbende kan øve og praktisere bevægelighed og Ikke mindst kunsten at relatere afspændt imens vi sammen iagttager: “Naturen af det, som er”…

Og ja.. det vi så gør, bliver også til det vi er… “Iagttagelse af naturen af, det vi gør”..

I vores kultur og pengesamfund, kræver det penge at åbne sådan et rum og vedligeholde smukke kreative omgivelser, hvor der er plads til at mødes over flere dage.

Sammen hjælper vi hinanden til – om muligt – at gøre det lettere og mere forunderligt at leve i lyst og integritet.