Jeg har før skrevet om personlighed, Om hvordan dette ord har hold i det græske “persona”, som var betegnelsen på en skuespiller i oldtidens græske teater. “Lyden der kommer fra masken”. Sådan kan det oversættes.

Masken

En maskes funktion er at forklæde. At skabe en illusion der gerne skal passe til den anledning den bæres til. Den dygtige skuespiller kan til mindste detalje krops- og sindlig-gøre næsten enhver personlighed. Lægge sin egen til side, og antage en troværdig form. En skuespiller kan blive en mester til at skifte masker.

Masken kaldes for personlighed

Den maske, der kaldes for “personlighed”, rækker meget videre end blot at fungere som en skal, der holdes op foran ansigtet som en fastelavnsmaske.

Personlighed udtrykkes i bevægelser, mimik, pauser, følelser, udtryk, stemmeføring og alle de mange nuancer vi bevidst og ubevidst fornemmer i mødet med hinanden.

En skuespiller der betegnes som “kunstlet” i sin præstation, vil mangle evnen til at gøre den “naturlig”. Sådan kaldes det, omend der næppe kan være noget som helst naturligt over at spille et spil for publikum? Det kaldes for “kultur”.

Natur og kultur

I vores samfund er kultur stillet i stedet for “natur”. Det er endda gået såvidt at det er kulturen som vil definere, hvad der betragtes som “natur”. Det kan f.eks. få en landmand, der dyrker monokulturer, og sprøjter alt uønsket væk, til at kalde sine marker for “natur”.

I en tantra udtrykker “natur” det, som er og erkendes, når masken er væk. Det som ER hinsides kultur, betydninger, meninger, holdninger, drømme, forventninger, ambitioner, moral og bedømmelse.

Personlighed skal adskille

Masken skal adskille.

“Sikke en personlighed”!

Kan det lyde, når mennesker, der gives høj anseelse, roses. De gøres til nogen, som fremtræder som noget særligt. De “skiller sig ud”. Afgrænses fra mængden.

På de sociale medier er det ekstremt. I vores kultur, kan mennesker leve af at gøre sig selv til en personlighed. “Offentlig person” hedder det f.eks. på facebook, når nogen vil se sig SELV som værende særlig interessant for mange?

Bag masken er ensomhed

Når, noget adskilles, vil der være en inderside og en yderside, Noget der er indenfor masken, og noget der holdes ude. Masken skal give skin af noget andet end det, som er derinde.

Bag masken er personen alene. Mutters ensom bag den grænse der opretholdes til omverdenen.

At opretholde en “grænse” er blot et andet udtryk for at bære og vedligeholde en maske, der kan passe.

Personlighed og masker skabes imod

“Du kan kontrollere dine grænser”, læste jeg for nyligt en opfordring til. Udsagnet peger på, at maskerne og grænserne kun kan opretholdes igennem kontrol.
En grænse og en maske – en personlighed – skabes IMOD noget andet. IMOD omverdenen og alle de, som ikke skal ind bag masken eller ind over grænsen. De som gøres fremmede!

Publikum er vigtigt

Måske skal de ikke stødes væk. For en skuespiller er det meget vigtigt at have et publikum, som vil se masken og spillet! .. Men de skal holdes ude!

Jo længere tid masken har været på, jo mere ængsteligt bliver det at være derinde. Når den skal holdes oppe som en “parade”, stivner kroppen og bevægeligheden reduceres. Med den forsvinder også sanselighed.

Den, som sanser dårligt, må forlade sig på sine forestillinger om verden. Han/hun bliver ude af stand til at erkende det, som ER, og vil igennem masken bestræbe sig på, at påvirke sine omgivelser til at vedligeholde illusionen om personlighed. Skuespilleren bliver afhængig af sit publikum.

Hvad, jeg skriver her, peger på “os alle”. Læs det som en generel betragtning!

En Mahamudra tantra

En Mahamudra Tantra inviterer til at få øje på dette maskespil.
– At sanse hvor anstrengende det er?
– At iagttage dets natur. Hvordan det skabes og vedligeholdes?

F.eks. af uendelige fortællinger om at “have sunde grænser” og “at passe på et selv” .. SIG SELV ..

At se , at illusionen om personlighed, bliver til lidelse. At kontakt til det, som er – Det, der er udenfor betingelse – Kærlighed, frihed, lyst, kreativitet, bevidsthed, opmærksomhed – er maskeløst og uafgrænset.

Grænser skabes i frygt og opretholdes igennem fortællinger om angst.

De opløser sig selv, når det erfares at Naturen er bevægelse, og at leve betyder at bevæges med og af… ikke IMOD.

At øve bevægelses-kompetence i sind og krop – som intet har at gøre med personlighed – åbner for at SE.

Maske-Mennesket vil møde andre igennem accept: I Kontrol over grænsen.

Den som ser, møder i anerkendelse – ser “den anden” som “sig” – erkender at være det, som er: At der ikke “er nogen grænse imellem det, som ser, og det som ses”. …som Saraha udtrykker det i sin sang til Kongen.

Han/hun møder naturen spontant og afspændt. I den bevægelse holder livet selv selv i live – af sig selv. Uden noget behov for at begrunde eller forklare.

Hvis du føler dig inviteret, så er det måske noget for dig at undersøge det sammen med os på Mahamudrainstitut?

Sommercamp 2020
Årsforløbet Cupisofi og elskovskunst