Vi lever i en tid og kultur, hvor det er vigtigt at gøre sig populær. Hvad vil det sige? Vil en Tantra være populær?

Hvad er det, som gør, at nogle af os igennem hele livet, stiller spørgsmål? Umiddelbart vil jeg synes, at vi alle kommer til verden med en medfødt nysgerrighed.

Den er forudsætningen for overhovedet at kunne lære: Trangen til at gå på opdagelse og undersøge alt omkring sig. Alle levende organismer har det. Nyligt har nogle forskere ment at kunne afgøre, at også mikroorganismer “leger” for at lære.

Kunne det være anderledes?

Det tilbagevendende spørgsmål: “Kunne det ikke også være anderledes?” har jeg stillet, så længe jeg kan huske.

Jeg har og har haft så stor glæde og fylde ved at reflektere, undre mig og konkret undersøge alt muligt. Mulighederne er blot blevet flere og flere, jo mere jeg har gjort det. Jeg oplever ingen anstrengelse overhovedet i forbindelse med det.

Det kan have noget at gøre med, at jeg blev opdraget så anderledes, som det skete? Jeg fik at vide, at det var uinteressant at være som de andre. Samtidig var jeg som barn ofte meget og længe syg, og dermed overladt til at lege alene. Jeg fik også for vane at læse alt det, jeg praktisk talt kunne få fat på.

Populær: Det som forstås af alle og enhver

Det gjorde mig ikke populær. “Populær” fra det franske: populaire, af latin popularis, til populus ‘folk’. Det anvendes gerne i betydningen “at være almindeligt afholdt” .. Eller om noget, der kan forstås af alle og enhver, Som f.eks i ordet: “Populær-litteratur”.

Min undersøgelses- spørge- og opdage-trang førte til, at jeg ikke kunne forstås af så mange på min egen alder. Jeg blev nok anset for at være “gammel-klog” og søgte hen imod mennesker, som dels var ældre end mig selv og af et andet køn end jeg.

Jeg opdagede i tidlig alder at kvinder generelt gerne reflekterer over naturen og det levende og i særdeleshed over alt det, som handler om at relatere:

Hvordan vi kommunikerer med hinanden, bevæger os, elsker, har sex, er kropslige etc.?

Bag det stærke gemmer sig det sårbare

Den, som flertallet oplever som værende anderledes, bliver det nærliggende at mobbe eller lave sjov med. Skal vedkommende overleve i det, må må han/hun blive stærk. Både konkret fysisk og god til at slås, og ikke mindst intellektuelt og emotionelt til at “læse”, hvad det næste træk mon kan blive?

Bag et stærkt ydre gemmer sig det sårbare. Det levende er uendeligt sårbart. Det er så let at ødelægge, og umuligt at gøre levende igen. Gautama Buddha fortæller på meget enkel vis om det.

I dag kan jeg se det fantastiske i at være bevidst opmærksom på denne sårbarhed.
Det sårbare i andre bliver også tydeligt at se for den, som selv kender til at føle sig let at ramme?

Måske fungerer det sådan, at det menneske, der vil beskytte sin erkendte sårbarhed, meget ofte er nødt til at udvikle stor styrke og bevægelighed? Især hvis det er kombineret med en trang til at stille spørgsmål til det, som de fleste anser for at være “sandt”?

Mon ikke den, der fremstår som “stærk” er blevet det netop for at kunne opretholde integritet?

Populær – og en som mennesker tiltrækkes af?

Som voksen moden mand er jeg stadig ikke optaget af at være populær. Nogen vil finde det uheldigt, hvis det drejer sig om at “finde kunder” til kurser og seminarer?
Handler det så ikke netop om at “gøre sig til en, som andre mennesker tiltrækkes af”?

Muligvis?! … Og jeg tiltrækkes ikke selv, når jeg møder den ambition i en anden.

At være populær betyder altså “at være let at forstå”. Det er jeg ikke, og bliver det sikkert heller aldrig.

En Tantra skal ikke forstås!

En Tantra skal heller ikke forstås! Det kan de færreste så forstå!

Det er jo ikke til at “sælge” noget, som ingen kan forstå? Vel?
Altså må noget gøres salgbart!

“Kom nu skal du høre, hvordan du siger Ja og nej!”
“Nåe det er sådan jeg gør”!
“Jamen det lyder let nok!, så gør jeg det!”

Det svarer til at ville forklare i detaljer, hvordan jeg orgasmer. Skridt for skridt. Måske kan jeg også tegne en model af det? Så skal du bare lære den udenad. I starten kan du kigge på den imens du elsker eller kæler for dig selv! Og SÅ vil du opleve orgasmer ligesom jeg. (NOT)

“Vil du have adgang til din urkraft?”.. Spørges der!
“så skal du gøre sådan og sådan…”
“Ok så gør jeg det..” – “Hej urkraft!”

Kunne det tænkes, at det er det, jeg er?- og overhovedet ikke ser det eller vil se det, så længe jeg vil gøre noget for at blive det, jeg allerede er?

Kom! Nu skal jeg vise dig, hvordan du bliver et menneske! Du ved sådan et rigtigt urkrafts-menneske.. Sådan en som jeg.

På samme måde er det med den systemiske erkendelse. Den er umulig at forstå. Den skal erkendes, ses og iagttages…
Den siger selv: At der intet er af det, den beskriver, som kan være sandt….
Det hele peger på noget andet, end sig sig selv.

Zen – som også udtrykkes igennem flere Tantras – peger på nøjagtigt det samme .

Du behøver heller ikke at være let at forstå, for at være med på cupisofi og elskovskunst 😉 <3