Lidt om vores praksis på Mahamudrainstitut, og hvem der opsøger os…

Jeg anvender konsekvent udtrykket, at “alt, hvad jeg siger, er løgn, og at ingen deltager på nogen måde skal tro på, hvad jeg siger”..

Det skal ikke høres sådan, at jeg ønsker at snyde nogen, men blot pege på at enhver beskrivelse fungerer som en pegende finger, der henviser til noget andet end sig selv. Samtidig udtrykker udsagnet et paradoks.

Nok inviterer vi enhver til at afprøve alt selv, og grundliggende HAR vi i rummet principielt ingen egeneksistens – men “skabes” i øjeblikket og kontekstuelt af sammenhænge og bevægelser med hinanden, og hvad der ellers bevæges .. 😉
…

Med den tilgang adresserer jeg den indbyggede kompleksitet, usikkerhed, og de mange paradokser som kendetegner menneskelig interaktion og forståelse. Når jeg erklærer alt, hvad jeg siger, som “løgn,” udfordrer jeg deltagerne til selv at navigere i- og fortolke- de idéer, der præsenteres, i stedet for blindt at følge autoritet.
Jeg inviterer på den måde til en form for “epistemologisk ydmyghed,” hvor ingen tager absolutte sandheder for givet.
….

Jeg ser læring som en aktiv, kontekstafhængig, undersøgelse. Det handler ikke om, hverken at konstruere viden eller at modtage den. Jeg inviterer til en iagttagende praksis – i den erkendelse at at bevæges og forandres igennem opmærksom iagttagelse. Der opstår læring af-sig-selv. Det er det vi er: Lærende.

…
Til det hører at undersøge i vekslende kontekster og i den forbindelse fremme opmærksomheden på deres virkning.

TOMHED

Hvad jeg gør, resonerer med nogle af de principper, som er fremherskende i buddhistisk Tantra og filosofi, især konceptet om “sunyata” eller “tomhed.” Det pointerer, at alle fænomener mangler en iboende, uafhængig eksistens og er betinget af deres relationer til andre fænomener.

Når jeg siger og skriver: at “alt hvad jeg siger er løgn” peger jeg dermed også på det tomme, betingede og kontekstafhængige aspekt af alle fænomener, inklusive sprog, idéer, tanker og følelser.

En meget væsentlig effekt af at gøre det, jeg siger, til en “usikker” kilde er at fremme og give plads til en mere autentisk dialog og egenrefleksion blandt alle, som deltager.
….

En praksis der ikke er for alle. (hvilken praksis er også det?)

Det er naturligvis ikke for alle!
Mennesker søger nok generelt efter sandheder og noget “at tro på”? Alternativt til at føle sig godt underholdt?

For at skrive det klart, så skal der være både vilje og evne til at reflektere over til tider komplekse måder at tænke og bevæge sig på. Den fysisk- kropslige praksis kan være udfordrende. Den læres ikke på hverken en, to eller tre weekender..

På den måde tiltrækker vi på Mahamudrainstitut dedikerede, bevægelige, undersøgelses-ivrige mennesker, som populært sagt har pæren i orden 🙃 og er interesserede i at øge bevægeligheden i såvel krop, sind, og måder at relatere på…

Det handler bl.a. om ikke at give op, så snart den første modstand viser sig. Vi lærer godt af gentagelser. Vi lærer godt både af anerkendelse og af: Når udfaldet af det vi gør, afviger fra det, vi forventer.

Frem for alt lærer vi af: Meget nøje opmærksomt at iagttage, hvordan vi gør, når vi gør… Det er måske det allervigtigste af det hele?

På fotoet et foto af omslaget til: Dôgen Zenjii´s “Shôbôgensô”..😍