Er Tantra blevet et samlebegreb for hvad som helst? Findes der et eller andet, der kan give et fingerpeg om, hvor vidt en praksis rent faktisk har en eller anden rod i “Tantra”?

Her er, hvad jeg bl.a. ser efter.

At sætte sig på puden

Hvis, jeg sætter mig ned i Zazen på min Zafu (pude) eller skammel med den hensigt at opnå noget med det, vil meditationen udeblive.

Hvordan kan jeg iagttage sindets natur åbent, afspændt og i sin naturlighed, hvis jeg på forhånd har gjort mig en forestilling om, hvad der måtte være at få øje på?

Tantra henviser til den “rene” iagttagelse. Tantra vil jeg beskrive som en “iagttagende praksis”.

Kan jeg se, hvad der reelt er?

Den tager bl.a. udgangspunkt i, at det igennem opdragelse, kulturel prægning og tænkning i det hele taget, er blevet meget svært for de fleste at se, hvad der reelt er.

I stedet ser vi efter vores forestillinger om, hvad der burde være, var, eller må komme. Vi “ser” så at sige vores egne beskrivelser, ønsker og hallucinationer.

Iagttageren og iagttagelsen

Hvis, vi på nogen måde skal undersøge om det forholder sig sådan, så vil det være nødvendigt at forholde sig helt åbent til det og bare iagttage.

Har praksis afsæt i tantra?

For mig er denne meget enkle og helt grundliggende egenskab ved “meditation” også et vigtigt pejlemærke for, om et tantrakursus, en tantrauddannelse , en tantrabehandling, en tantramassage har blot en vis forankring i “tantra”?

Fremstår den som en invitation til at opnå noget, eller inviterer praksis blot til at iagttage?

Det hurtige fix

Min krop – og altså også min hjerne – er indrettet på en sådan måde, at den i udgangspunktet helst ikke vil anstrenge sig mere end højest nødvendigt. Det princip er måske et livsprincip, der er fælles for alt levende?

Parallelt med dette, er der en iboende trang til både at holde sig i live og samtidig have det så behageligt som muligt. Dvs. føle sig tryg og uden fare – og evt. kunne realisere de behov som måtte opstå.

Hvis nogen tilbyder mennesker en vej til lykke, på lettest mulig måde, uden særlig egen indsats, så er mange tilbøjelige til at tage imod med kyshånd.

Forførelse

Derfor er det også så enkelt at lade sig forføre. Politikere og reklamebureauer fortæller blot det, vi gerne vil høre.

Vi lader os i samme forståelse let aflede igennem underholdning og nyheder. Vi “slapper af” ved at konsumere noget, der ikke kræver noget som helst af os andet end at tage imod og nyde i passivitet.

Et stimulations-samfund der virker som bedøvelse.

Man behøver altså heller ikke at undre sig over, at mange stopper med at lave ret meget, hvis de forsynes med penge nok til at klare sig, i forhold til de mål, ønsker og drømme, som de har for sig selv?

Drømmenes magt

Hvis, jeg kan invitere dig ind i en længsel, der er så attraktiv, at du må derhen, så er du tilbøjelig til at bevæge dig efter den. Det fremmes naturligvis, hvis løftet også indeholder, at din indsats er minimal. Det må derfor også være en del af det, som loves.

• “Få bedre og dybere orgasmer! .. Bestil tid til en tantramassage nu! ..iøvrigt 30% billigere”
• “Bliv traume-fri på 6 behandlinger… Bare lad tantra-eksperten ordne det for dig!”
• “Få et perfekt parforhold med tantra! – Kom tættere på hinanden end nogensinde før på 5 dages seminar!”
• “Lær at heale og bliv initieret Shaman på 6 måneders intensiv-kursus!”

Tantra inviterer ud af drømmene

En tantra inviterer ud af drømmene og til at erkende det, som er.

Måske ligger der også i dette forhold en måde, som kan gøre det lettere at sortere i de mange tilbud på, hvis man altså vil sortere?

Praksis uden spirituel ambition

En tantra indeholder ingen “spirituel ambition” what so ever. Der er intet løfte om underholdning, healing, behandling, stimulation eller særlig behagelig wellness nydelse i en tantra.

Vi jeg undersøge (en) tantra handler det om at være vedholdende opmærksom. Måske ser jeg i sådan en praksis, hvordan fortællinger om “mig selv” – hvad jeg er, kan, skal og vil og bør – binder i illusion og dermed lidelse?

Intet at få “ud”.

Mange vil sige: “Hvis jeg ikke kan få noget ud af Tantra, hvorfor skal jeg så gøre det?”

Det spørgsmål er præcis det, som gør, at mennesker med stigende hastighed ødelægger levegrundlaget for dyr og planter: Ambitionen om at kunne bruge og forbruge alt til “noget andet”…

Forkert eller rigtig praksis?

Siger jeg dermed, at der er behandlinger og kurser, som er “forkerte” eller “rigtige”. Intet kunne være mig fjernere. Kurser i al muligt kan rumme stor fornøjelse og læring.

Hvad angår “behandling”, så er jeg meget skeptisk overfor behandlinger i det hele taget, der uden dokumenteret evidens lover virkning for det ene og det andet – eller måske bare stiller det i udsigt. Det finder jeg etisk set meget betænkeligt og decideret uansvarligt!

Så kan der opstilles nok så mange andre etiske regler, der skal følges i mødet med patienten….