Hvordan adskiller Psykologi sig fra Tantra? Er det selvudvikling en Tantra tilbyder?

Psykologi – og sjælesorg?

Siden Wilhelm Wundt i 1879 skabte sit “psykologiske laboratorium” i Leipzig som en sidegren til faget filosofi, har psykologien gået sin sejrsgang over næsten hele verden. Forenklet kan psykologi beskrives som “studiet af menneskets adfærd og erkendelse af sig selv”. I forlængelse af det: “Hvordan denne viden kan anvendes til helbredelse eller lindring af “psykiske lidelser”.

Etymologisk stammer ordet psykologi fra græsk ψυχή psuché (“sjæl”) og -λογία -logía (“læren om”), psykologi betyder således bogstaveligt “læren om sjælen eller læren om sjælelivet.”

“Sjælesorg” – var før psykologiens indtog et område, kirken tog sig af. Ja endda de gamle grækere opererede med et lignende begreb og praksis.

Noget kan således pege på at mennesker i mange tusinde år har villet forholde sig til den “lidelse”, som vores tankevirksomhed kan føre til?

Psykologi er født af samme stof som religionen

Måske er det sådan, at evnen til at stille spørgsmål og kognitivt både at behandle sanseindtryk og kunne skabe abstrakte forestillinger om noget, som ikke endnu er erfaret – uvilkårligt også har ført til at spørge sig selv om: “Hvad meningen er med livet “? Dvs. at blive i stand til at “forklare” for sig selv og andre, hvad “det hele” handler om?

Psykologien er født af det samme stof, som religion er blevet til af. Psykologi og Psykoterapi synes at være en direkte videreførelse af det, som i tusinder af år var præsternes gebet?

Det er blevet til den moderne form for sjælesorg. Et tilbud om at finde en vej ud af psykologisk lidelse. Måske spejles det også i det forhold, at psykoterapeuter og psykologer i vores tid også selv tiltrækkes af forskellige former for “spirituel praksis”?

Dette med “lidelse” og “mening” er fælles for Tantra og psykologi – og for den sags skyld såvel filosofi og religion som sådan.

At centrere omkring et “selv”

Hvis, jeg opsøger en psykolog eller psykoterapeut, vil vedkommende invitere mig til at gå på opdagelse i mine historier, tanker og tankemønstre. Meget ofte vil samtalen også komme til at handle om “tid”. Min barndom, ungdom, eller bestemte perioder af mit liv. Jeg inviteres til at se mig selv “udefra” i forskellige erindrede eller til lejligheden opfundne situationer. Måske bliver jeg også bedt om at “internalisere dem” og “mærke- eller føle efter”.

Psykologien/psykoterapien er centreret omkring et “selv” – et jeg og mig. Frem for alt hvordan dette selv oplever verden. Midlet der anvendes, er fortællingen, som den f.eks. opstår igennem en samtale.

Tantra er gammel

Tantra er gammelt. Meget gammelt. Den ældste skriftlige Tantra, der kendes, er nok Vigyan Bhairav Tantra. Den har mindst 5000 år på bagen (nogle mener 9000 år) og er stadig frisk som rislende kildevand. Den beskriver en praksis, der er ganske anderledes end det, der inviteres til i psykologien:

“Iagttag! – uden at begrebsliggøre din iagttagelse!” – SE bevidst og opmærksomt at dine tanker og ideer om verden, dig, at leve og dø IKKE kan være, det som er!

SE at du IKKE er afgrænset (og dermed ensom) fra alt det, som omgiver dig og giver liv.

FÅ øje på, at det du oplever som lidelse, er en konsekvens af at være overbevist om, at det, du tænker og beskriver, er “sandt” uden at opdage deres illusoriske karakter.

F.eks den forestilling, at du er nødt til at opretholde fortællingen om dig selv – SOM et helt særligt selv – for at blive målt af andre som værende god nok.

En Tantra inviterer til således til noget radikalt andet end psykologien.

En tantra inviterer til noget radikalt andet end psykologi

Den siger: “Løs dig fra alle konditioneringer! “ – Alle de fortællinger om dig selv, hvad du tror på og mener at vide. Hold op med at binde dig selv til skyggerne fra en død fortid eller til den illusoriske ide om en ønsket fremtid! SE hvordan dine tankemønstre og evige stræben – f.eks. efter at være en NOGEN – kontinuerligt betinger alt, hvad du gør. De stiller sig i vejen for at se det, som er – og som ikke kan erkendes igennem beskrivelse.

Beskrivelser kan ikke være det, de beskriver. Kunne de være det, ville det jo være let at spise fortællingen om et æble!

Psykologien vil hjælpe dig med at “få styr på dit liv”. Finde årsager og skabe forklaringsmodeller.
En Tantra peger på, at det simpelthen at holde sig fanget i intellektuelt, åndeligt kaos og forblændelse!

En Tantra inviterer til at “glemme sig selv” og ikke blive “hængende” i forestillinger om fortid, nutid eller fremtid.

Alle disse erindringer og fortællinger er følger af illusionen om rum og tid. Hvor den illusion opløses, findes der intet “jeg og du”, intet “før og efter”, ikke noget som kommer eller går, ikke noget at “give eller modtage” – ej heller noget “positivt eller negativt”.

At øve noget andet

I praksis betyder det bevidst at øve noget andet.

En tantra siger: “Det er intet at søge efter. Du kan ikke tvinge noget – alene idet der intet er at opnå. Det hele er der allerede – hvis du ellers bliver stille nok til at få øje på det?“

I det øjeblik jeg mener, at der er mål at stræbe efter, så vælter dæmonerne ind over mig. Projektioner, ønsker og ambitioner der skabes i spænding og kun findes som forkrampede tanke-konstruktioner.

En Tantra inviterer til: At iagttage sindets oprindelige tilstand før det fyldes op med ideer om “selv”. Til at se – ikke “hvem” JEG er, men HVAD det er?

At bevæge sig spontant og impulsivt i erkendelse af, at kontrol vil være illusion. Den inviterer ikke til “forstå” – men at anerkende – SE. Dvs. at bevæge sig i direkte umiddelbar kontakt og med det, som sker lige her og nu. Ikke blændet, farvet eller styret af de forbehold, som fortællingerne og den måde, vi har lært at måle og give betydning på, dikterer det.

Fra den enkelte til at praktisere i fællesskab

Den bevidste opmærksomme kontakt til kærlighed, lyst, frihed og medfølelse – alle disse ord peger på “det som er hinsides betingelse” – vil IKKE ses i møder, der på forhånd er betinget af nogle stærke fortællinger netop om “mig selv”.

Hvor den psykologiske intervention handler om den enkelte: Patienten eller klienten, er den praksis, en tantra inviterer til, gerne knyttet til fællesskab.

Patienten vil hos psykologen eller terapeuten have noget UD af det for sig selv. Psykologens udbytte er også oplevelsen af at han/hun gør en forskel og at det virker! Dermed bekræfter hun sig selv, som et vigtigt selv på den målestok.

Den tantra-praktiserende i fællesskabet bringer IND..

Som praksis – dvs måde at iagttage på – vil en Tantra berøre alle aspekter af det at leve erkendt forbundet med-, og spontant bevæget af det-, som sker og er.

Kom og vær med i fællesskabet omkring Cupisofi og elskovkunst