Nogle gange kan jeg både le og græde over, når “tantra” bliver betragtet som en psykoterapeutisk udviklingsvej.

At der er et marked for såvel psykoterapeutiske uddannelser og psykoterapi i det hele taget må være et udtryk for, at den oplevede lidelse hos mennesker tager til?

Hvis, jeg køber præmissen, at psykoterapi hjælper på psykisk lidelse, så spørger jeg, om det så er psykoterapi der skal til, for at leve et sundt, godt og rart liv?

Er stigningen i salget af insulin f.eks.et udtryk for, at mennesker lever sundere, eller nærmere det modsatte?

Hvis behovet for psykoterapi er stigende, så MÅ det vel være udtryk for at den psykiske sundhedstilstand løbende forringes?

Tantra rummer ikke et fnug af en psykoterapeutisk udviklingsvej

De færreste opsøger en behandler, med mindre de føler, at der er noget som “mangler”, eller ikke “fungerer som det skal”?

De klassiske Tantra rummer ikke et fnug af “behandling”, “terapi” eller psykoterapeutisk udviklingsvej. De peger på en måde at leve på. De fungerer som invitationer til et sundt liv.

Hvad de heller ikke taler om, er: At du og jeg skal “udvikle” os.
Hvad er det mon, du gerne vil udvikle?

Vil du blive “bedre til”… et eller andet?
Kunne noget, du ikke kunne før?
Af med noget, som nager og er svært?
Lide mindre?
Være gladere, mere lysten… mere, mere, mere?

Kan du se det? .. Ambition. Ønsket om at det skal være anderledes, end det er? Forsøget på at være i kontrol?

Se! bare se! .. Bevæg!

Se! siger en Tantra. Se igen…! Måske kan du få øje på, at det, du kalder for “dig”, er et spejl af hele universet? Det er lige så mangfoldigt som alt, hvad der ellers er. Du og jeg findes overhovedet ikke løsrevet som “noget”, der er adskilte eller afgrænsede fra det, vi anser for at være “omkring os “ eller “vores omgivelser”.. Vi er det…

Hvem i alverden kan ved sine fulde fem kan tro, at han/hun kan kontrollere universet?
Hvis du gør det, så forsøg lige med vejret først! Bare som en simpel trænings-øvelse 😉

Hvad du måske kalder for at se “indad i dig selv” kommer alt sammen “derude fra”. Altså se hellere ud! .. Eller hverken eller: Bare iagttag!

Hvordan iagttager jeg?
Igennem bevægelse.

Lad dig bevæge!
Bevæg! Og se at alt bevæges .

Illusionen om at arbejde med sig selv f.eks. på en psykoterapeutisk udviklingsvej

Du og jeg kan ikke “arbejde med os selv”… Som om vi kan “arbejde med universet”? ..

En Tantra inviterer til at se at den, som vil finde sig selv, ikke opdager, at den, som leder, er det selv, som søges.

At finde “sig selv” betyder i stedet at lede efter en anden historie om mig selv, end den jeg fortæller nu, som jeg i øvrigt ikke rigtigt kan lide.

En Tantra beskriver en praksis: “Hvis du vedholdende regelmæssigt gør sådan og sådan… Så kan det være at du får øje på, at det du kalder “dig selv” er illusion?”

Det er naturligvis meget skræmmende!
Hvordan skal jeg så passe på mig selv?
Hvad med alt det, jeg gerne vil have for mig selv?

Hvem er jeg så?

“Nu har jeg løbet hele livet for at blive til “en nogen”, som andre finder fantastisk?! Tænk bare på al den selv-udvikling jeg har betalt for i dyre domme. Er det smidt ud af vinduet til ingen verdens nytte?“

“Tja”.. siger en Tantra.. “Selv ER lidelse … Et Selv kan derfor blive fri for lidelse. Det er ganske enkelt ikke muligt“

Selv betyder at skabe- og identificere sig med en illusion om at kunne adskille “sig selv” fra det, som er.

Hvad skal jeg så gøre?

Bare se det… igen og igen… til der ikke ses andet.
Så ophører såvel “jeg” som “gøren”… Tilbage bliver væren.

Være med i et dejligt praksis-fællesskab omkring Tantra