Hvis realitet er, at du føler dig “for gammel?”, så er du det også! Og det er meget let at ændre på, – helt realistisk

I artiklen om, “Hvordan du skaber orden i (dit) kaos”, gjorde jeg rede for hvordan, det vi kalder for “realitet”, opretholdes.

De fleste mennesker vil nok hævde, at det, vi kalder for “Realitet” findes uafhængigt af, hvem der iagttager den? At universet og livets betingelse ligesom er “givet”, og at der ikke er så meget vi grundliggende kan gøre ved det.

Systemisk set forholder det sig anderledes. Der er realiteten en følge af, hvordan der skelnes. Dette “hvordan” ER ganske enkelt det, som systemer “består af”.

Hypotesen er at:

Et system stræber efter at skabe den realitet, der bedst muligt opretholder og forbedrer mulighederne for sin overlevelse.

Hvis du læser den sætning meget nøje, så kan du måske få øje på, at den indeholder “rekursivitet”. Den bider så at sige sig selv i halen, ligesom “Ouroboros” slangen, der fodrer sig selv ved at spise af sin hale.

Lad os undersøge det, ved at tages afsæt i et træ, som et levende system.

Et træ vil ifølge hypotesen gøre sin realitet “træ-venlig”.
Gør det så det?

Et træs realitet er?

Ja. Det ændrer temperaturen og fugtigheden omkring sig. Det sker ved at det transpirerer vand til atmosfæren, som køler og øger luftfugtigheden. Bladene skaber skygge, der reducerer fordampningen fra jorden, og gør miljøet omkring dets rødder mere stabilt.

Træet tilfører næring til jorden gennem sine nedfaldne blade, grene og døde rødder. Disse nedbrydes og bliver til humus, som forbedrer jordens struktur og næringsindhold.

Rødderne binder jorden og forhindrer erosion Det.gør det muligt for træet at opretholde et stabilt fundament.

Rødder danner symbioser med svampe (mykorrhiza) og mikroorganismer, som hjælper træet med at optage næringsstoffer. Der dannes på den måde partnerskaber, der udvider træets evne til at påvirke og drage nytte af sit miljø.

Træets vækst og bladplacering sker sådan optagelsen af lys maksimeres. Det kan være på bekostning af andre planter i nærheden. Det skaber med andre ord den “realitet,” at lys er tilgængeligt for træet selv, men mindre for konkurrerende arter.

Træer danner levesteder for fugle, insekter og andre dyr, som indirekte støtter deres egen eksistens ved at kontrollere skadedyr eller sprede frø. De bidrager til biodiversiteten og skaber en mere kompleks og stabil økologisk realitet, hvor deres egen overlevelse forbedres.

 Træet reagerer på ændringer i miljøet, f.eks. ved at lade sine rødder vokse mod vandkilder eller ved at tilpasse bladene til lysforholdene.

Det skaber en træ-venlig og fleksibel realitet, der tilpasses over tid, igennem “måden det skelner på”. – dette: “Hvordan”.

Ligesom træer skaber “træ-venlig realitet”, skaber mennesker “menneske-venlig realitet”.

Et menneskes realitet er..

Hvordan skaber et menneske så en sådan selv-opretholdende realitet?

Vi søger at organisere vores verden, på en sådan måde, at den virker stabil og rimelig forudsigelig for os. Det gælder ikke bare for vores fysiske behov og nødvendigheder, men i særdeleshed også for, hvordan vil og hvad vi tænker om “os selv, og verden omkring os.” – Det ene kan ikke adskilles fra det anden.

Hvis du opfatter dig selv som noget meget “værdifuldt”, så vil du organisere det du gør og dine omgivelser i overensstemmelse med det.

Ser du dig derimod som et “offer” – eller som en “der ikke kan finde ud af det”, så den identitet du derved påtager dig, virke som en stabiliserende “anker”, for hvordan alt andet tolkes og organiseres.

Hvis denne realitet, bliver til “din realitet”, og dermed grundlaget for hvordan du indretter “dit liv”, så, vil du også søge at forsvare denne “selv-forståelse”. På samme måde som ethvert levende væsen vil forsvare sit liv. Dit liv ER denne “selv-organisering”. Det ER realiteten, hvorom alt organiseres.

Hvis du ser dig selv som “rationel,” så vil du alt andet lige have svært ved at acceptere tanker eller handlinger, der virker “irrationelle”. De kan true den stabilitet, som denne selvforståelse giver.

Når realiteten først er etableres – eller nærmere vedligeholdes ved at måden, der skelnes på, er blevet “automatisk” eller “selvindlysende”, så bliver forandring vanskelig. Det system, som opretholder sig selv, søger på samme måde som træet at bevare sin måde at skabe realitet på og undgå kaos.

Det kræver en stor indsats at ændre på den grundliggende måde at skelne på. Ikke mindst i kraft af at, “realiteterne” jo så pludselig ændrer sig.

Pludselige ændringer?

Hvis du nu f.eks. opfatter “arbejde” som centralt for din identitet? Så kan det blive svært at omstille dig til en situation, hvor arbejde ikke længere er centralt?

“Hvad er jeg så?”
“HVEM er jeg så?”

Sådanne ændringer vil ofte komme pludseligt. En skilsmisse. En partner, hvor du opdager at vedkommende har “været utro” i mange år .. etc. Vil “ryste” de fleste mennesker. Det har simpelthen ikke hørt med til deres realitet, at det var sådan. Alt fungerede jo!?

Ja det gjorde det! Og i det sekund at denne nye måde at skelne på: “Han har kneppet rundt med alle mulige andre, uden at fortælle mig det!” .. indføres i systemet, så ændres realiteten på et spilt-sekund! Det kan føles katastrofalt!

Nogen vil så måske sige: “Jamen altså, det VAR jo realiteten, du så det bare ikke!”
NEJ.. vil jeg svare, “- det var ikke realiteten i den måde jeg levede på.” Nu er det, og det betyder at meget skal organiseres på ny” .. Hvordan mon?


Når en realitet stabiliseres igennem gentagelser, fungerer den som en selvforstærkende struktur:

Vores perception udvælger og skaber den information, der bekræfter realiteten.
Måden, vi handler på, forstærker den opfattelse af verden, som passer til realiteten.
De relationer vi knytter formes også efter de mønstre, som understøtter denne realitet.

Hvis, du opfatter verden som “truende,” vil du handle på en måde, der fremkalder “trusler” alene for overhovedet at kunne bekræfte dig “selv” og din opfattelser af, hvordan det er at leve.

Hvis “den trygge” familie er din foretrukne realitet, vil du sikkert søge relationer med andre “trygge familier”, og mindre med singler som lever det vilde undersøgende liv?


Hvis du ser dig “en god forælder” kan du finde det svært at acceptere situationer, hvor dine børn mistrives. Også selvom de kan være af forbigående karakter. De vil måske føles som særligt truende, netop i kraft af denne stabiliserede selvopfattelse.

Jo støre bevægelighed og fleksibilitet, jo større styrke

Hvis måden et system skaber realitet på, sker ved at gøre sig meget stabil og relativt ubevægelig, så vil mange påvirkninger og forstyrrelser kun få en meget begrænset indflydelse på hvordan det samme system organiserer sig.

En stærkt religiøs, politisk, ideologisk og trosbaseret realitets-opretholdelse, vil kunne være voldsomt træg overfor forstyrrelser. ALT vil kunne ordnes efter et sæt meget klare og indiskutable regler. De fleste afvigelser vil kunne “opfanges” igennem en forklaring, der handler om at “være kommet på afveje” – og nok skal “komme på sporet” igen.

Ændringer i den måde at skabe realitet på, vil blive set som “trusler” og mødt med modstand.

Er måden der skelnes på imidlertid præget af stor åbenhed, bevægelighed og en undersøgende kreativ måde at øge bevægeligheden på, vil forstyrrelser opleves som velkomne og måske ønskede?

Realiteterne imellem de to måder at skabe modstandskraft og overlevelses-færdigheder på, vil være voldsomt forskellige.

Ikke sådan forstået at: “De ikke kan blive enige om realiteterne” . Det kan de heller ikke!
Realiteten ER forskellig!

Den modne kvinde og den unge mand

Forleden talte jeg med en kvinde, der havde været med til en fest, hvor der gennemgående var noget yngre mænd og kvinder med. En af disse unge mænd havde hun haft et godt øje til, og han have også vist interesse flere gange. Spørgsmålet var: “Interesse for hvad?”

“Nåe ja, Måske kunne det være lidt lækkert med en ung elsker? Det er jo ikke til at vide, før det er afprøvet? vel?”

Nuvel. Efter festen spurgte jeg, hvordan det var gået?
Jo der havde været kropskontakt og varme samtaler.

“Fandt I et sted at elske så?” Spurgte jeg.
“Nej pludselig følte jeg, at jeg var for gammel. Og at det ville være upassende at gøre mere ved det. Men altså…. “ Svarede hun, og fortsatte med at drømme videre.

Jeg måtte le højt.

Kan du se, hvordan hun i realitet er: “For gammel?”
For et menneske der var 10 år ældre end hende, ville hun kunne være “for ung”!

Hvis hun overhovedet ikke benyttede “alder” som en måde at skelne og organisere sig og skabe realitet med, så ville aftenen nok være forløbet ganske anderledes?

Vi kan ikke undgå at skabe realitet! Og vi kan i allerhøjeste grad undersøge opmærksomt, hvordan vi gør det, og hvordan det bevæger os og alt vi erkender?

Vil du være med til at skabe realitet? ..
Så kom og være med <3 … Eller føler du dig også “for gammel?”.. eller noget… 😉