Alt levende lærer igennem resonans. Med det mener jeg, at det gør noget og spontant erfarer, hvordan omgivelserne bevæges – Dvs. forandres igennem det, der gøres.

Børn har meget let ved at lade sig bevæge på den måde. Jo ældre de blive, jo vanskeligere bliver det. Det skyldes, at vi lærer dem, at den betydning og beskrivelse, vi tillægger det, vi sanser, er vigtigere, end den spontane resonans.

• At gøre noget er ganske enkelt: “at bevæge sig”.
• At lære noget bliver så til “at bevæge sig” og øjeblikkeligt lade sig bevæge af resonansen af sin bevægelse.
• Det gør vi lettest, når vi bevæger os “afspændte fra midten”: Hverken slappe eller anspændte. Derfra hvor bevægeligheden og rummet i os er størst.

Børns og resonans

Sætter vi børn foran en skærm (eller os selv) så vil passiv iagttagelse stort set ingen resonans skabe.

Lader vi dem derimod sanse med hele kroppen i bevægelse, på en sådan måde at de kan være afspændte, imens de gør det, Så bevæges de let af det “der kommer retur”, når de selv gør noget.

Inviterer vi dem derimod til at spænde i kroppen ved f.eks. at skabe ambition, krav eller konkurrence, så vanskeliggøres det, at de bevæges af resonans.

Hos voksne kan dette udvikles til en stivhed, der blokerer for det meste resonans.
Den har ganske enkelt basis i kroppens bevægelighed.

Omvendt vil slaphed eller passivitet, også reducere denne så vigtige resonans til nærmest nul.

Når mennesker føler sig stressede får det voldsom indflydelse på evnen til at lære.

Giv udtryk for din følelse!

Et spændende eksempel på ovenstående finder jeg i følgende:

Når et menneske får opgaven: “giv udtryk for din følelse”, som det sikkert jævnligt ser i psykoterapeutisk praksis eller -behandlinger, så er det fysiologisk og psykologisk set en umulig opgave.

i artiklen: Feeling and Facial Efference: Implications of the Vascular Theory of Emotion
R. B. Zajonc, Sheila T.Murphy, and Marita Inglehart University of Michigan

.. Gør de tre forskere rede for, at vores følelser og betydninger opstår som en FØLGE af vores bevægelser. Følelsen “findes” med andre ord ikke, før bevægelserne finder sted.

Beder jeg f.eks. et menneske om at give udtryk for glæde, så vil det hun gør blive “kunstigt”. spørgsmålet: “Se lige vred ud!” … vil sjovt nok typisk udløse latter. Den opstår ved at forsøget på at skabe det der “vrede udtryk” aktiverer mange af de samme muskler i ansigtet, der virker sammen, når ansigtet spontant skaber “en følelse”, vi kalder for glæde,

Vores bevægelseskompetence er således helt afgørende for vores emotionelle liv, evnen til at lære.

En familie får sig en hundehvalp.

Sådan en lille meget levende og nysgerrig fyr, er ekstremt lærenem. Det er meget tydeligt for den som opmærksomt iagttager, at han/hun lærer ved at undersøge alt og erfare resonans.

At “opdrage en hund” handler imidlertid mindre om hunden end om de mennesker, den lever sammen med. Hvalpen lærer spontant og meget hurtigt. Jeg har lært de hunde, jeg har haft fornøjelsen af at leve sammen med nye “kunster” på 5 minutter.

Noget andet er, om den familie, den lille flytter ind hos, er bevægelige og afspændte fra midten?
Hvis der er meget stress knyttet til at optage dette familiemedlem, så vil deres læringspotentiale være stærkt reduceret.

Det er meget interessant, at hvis jeg forøger at give udtryk for følelsen af at være glad, som i førnævnte eksempel, overfor en hund. Så vil den opfatte det som om, at jeg viser tænder i aggressivitet. Smiler jeg derimod spontant og naturligt, mødes jeg af en lignende resonans fra hunden.

Resonans i mødet med en hest.

Som hunde er det, er også heste ekstremt finmotorisk sansende ( ja det er alle dyr nok, når det kommer til stykket?)

Forestil dig, at du møder en hest, du ikke kender. Hun er umiddelbar afspændt, og nærmer sig dig. Du har lært “at være angst for store dyr” og spænder op.

Den resonans, hun opfatter fra sin afspændte bevægelse bliver altså noget “spændt”. Det spændte bremser evnen til at passe på sig selv. Altså lærer hun spontant, at du lige nu ikke er rar at være i nærheden af!

Tantramassage og resonans

Du møder den mand, du har booket en tantramassage med (eller hos – mærk forskellen 😉 ). Du er spændt. Han møder dig i spænding. Din resonans som i forvejen er reduceret igennem din egen spænding, får dig til at “lukke”. Du vil møde ham med skepsis. Jo mere han giver udtryk for at han “vil noget med dig”, jo mere vil du spænde. Jo mindre resonans, jo mindre vil du lære.

…

Hvis han derimod i det øjeblik, han byder dig velkommen tydeligt afspænder, inviteres du af den respons du sanser, til at følge med i det mere afspændte

I sætter jer og taler sammen. Det at du aktivt samtaler skaber “resonans”. Jo mere du afspænder og bevæger dig fra midten, jo mere lærer du, jo bedre sanser du din integritet.

Så siger han:

“Det er vigtigt for mig, hvis vi vil passe på os selv, at vi kan bevæge os spontant. Det gør vi vanskeligt, hvis vi kun ligger slapt på en madras.

Hvis vi derimod erkender, at jeg f.eks. bedst nyder en is, ved selv at spise den, og ikke ved at en anden mader mig med den.- Netop fordi jeg på den måde, aktivt kan skabe resonans i mig – så bliver det indlysende, at det også er måden at passe på sig på, også- eller især i et kropsligt møde uden tøj på?

Det betyder ikke, at det er enkelt. Det kan føles uvant, fordi vi er vænnet til, at “en massage” er noget, der gives og modtages passivt.

Der er derfor ikke noget, du eller jeg skal. En af betydningerne af ordet “resonans” er: “Samklang!”
Du kan, hvis du vil undersøge det, bevæge dig aktivt med mig i hele mødet.

Ligger du fuldstændig slap eller stille, så vil jeg for at passe på både mig og dig, med et tegn, vi aftaler om lidt og evt. ved at spørge dig direkte, hvis jeg ingen aktiv resonans mærker i kontakten – høre dig sige, at alt er ok for dig.”

En oplevelse eller at lære i resonans?

Forskellen imellem de to groft tegnede eksempler er, at den første inviterer til en “oplevelse” der næsten er blottet for læring. Lidt analogt med at dovne i sofaen til en god film. 😉

Den anden inviterer til at lære sammen i det, som i afspændt bevægelse kan opstå i lige dette møde, uden nogen ambition om, at der er noget, nogen af os skal.

Bevægelighed og Mahamudrainstitut

Hvis, du nogle gange har undret dig over, at vi lægger så megen vægt på at praktisere det at bevæge sig over midten eller “afspændt bevægelighed” – så giver det måske mere mening nu?

De er meget velkommen til at undersøge det .. evt i vores praksis-fællesskab og/eller i en tantra massage